Tekst efter Aa:
Innocentius (episcopus seruus seruorum dei)[1] dilecto filio preposito monasterii sancti Georgii Stadensis per prepositum soliti gubernari Bremensis diocesis salutem (et apostolicam benedictionem)[2] ♦ Uite ac morum honestas aliaque laudabilia probitatis et uirtutum merita super quibus apud nos dilectus filius Iohannes Sundis presbiter Bremensis diocesis fidedigno commendatur testimonio nos inducunt ut sibi reddamur ad graciam liberales/ ♦ Exhibita siquidem nobis nuper pro parte ipsius Iohannis peticio continebat quod olim parrochiali ecclesia capella nuncupata beate Marie in Widdeswort Sleswicensis diocesis quam quondam Hermannus de Yborch ultimus ipsius ecclesie rector dum uiueret obtinebat per eiusdem Hermanni obitum qui extra Romanam curiam diem clausit extremum uacante dilecti filii uniuersitas uille Widdeswort dicte Sleswicensis diocesis asserentes se ueros patronos ipsius ecclesie seque existere in pacifica possessione uel quasi iuris presentandi personam ydoneam ad eandem ecclesiam quotiens eam uacare contingit prefatum Iohannem ad ipsam ecclesiam sic uacantam uenerabili fratri nostro Iohanni episcopo Sleswicensi infra tempus legitimum presentarunt idemque episcopus eundem Iohannem in rectorem ecclesie predicte auctoritate ordinaria instituit[3] et subsequenter cum dilectus filius Marquardus Vlotow presbiter dicte Bremensis diocesis impediret quominus prefatus Iohannes eandem ecclesiam assequi posset ipsamque ecclesiam laicali suffultus potencia diutius occupasset idemque Iohannes postmodum oportunitate captata credens id sibi licere possessionem eiusdem ecclesie apprehendisset illamque aliquandiu tenuisset prout tenet ad presens prefatus episcopus ad instanciam dicti Marquardi per suas certi tenoris litteras eundem Iohannem moneri mandauit et fecit ut infra certum peremptorium terminum tunc expressum possessionem dicte ecclesie prefato Marquardo libere dimitteret/ alioquin in ipsum Iohannem excommunicacionis sentenciam promulgabat a quibusquidem litteris monicione et mandato idem Iohannes ad sedem apostolicam appellauit cuiusquidem appellacioni dictus episcopus detulit reuerenter ♦ Cum autem sicut eadem peticio subiungebat idem Iohannes non speret super hiis in ciuitate uel dicta diocesi Sleswicensi se consequi posse iusticie complementum et etiam a nonnullis asseratur neutrum Iohannis et Marquardi predictorum in eadem ecclesia ius habere pro parte ipsius Iohannis nobis fuit humiliter supplicatum ut causam appellacionis huiusmodi et negocii principalis alicui probo in partibus illis extra tamen ciuitatem et diocesim Sleswicenses predictas audiendam et fine debito terminandam committere de benignitate apostolica dignaremur ♦ Nos igitur uolentes eidem Iohanni premissorum meritorum suorum intuitu graciam facere specialem huiusmodi supplicacionibus inclinati discretioni tue per apostolica scripta mandamus quatinus uocatis prefato Marquardo et aliis qui fuerint euocandi et auditis hincinde propositis quod canonicum fuerit auctoritate nostra appellacione remota decernas faciens quod decreueris per censuram ecclesiasticam firmiter obseruari et nichilominus si per euentum litis huiusmodi tibi constiterit neutri eorundem Iohannis et Marquardi in dicta ecclesia uel ad eam ius competere ipsam ecclesiam cuius fructus redditus et prouentus quinque marcharum argenti puri secundum communem extimacionem ualorem annuum ut ipse Iohannes asserit non excedunt si ut premittitur uacat eciam si tanto tempore uacauerit quod eius collatio iuxta Lateranensis statuta concilii ad sedem predictam legitime deuoluta uel ecclesia ipsa disposicioni apostolice generaliter uel specialiter reseruata existat dummodo ipse Iohannes alias in dicta ecclesia intrusus non fuerit et tempore date presencium non sit in ea alicui specialiter ius quesitum cum omnibus iuribus et pertinenciis suis prefato Iohanni auctoritate nostra conferas et assignes inducens per te uel alium seu alios eundem Iohannem uel procuratorem suum eius nomine in corporalem possessionem ecclesie iuriumque et pertinenciarum predictorum eadem auctoritate et defendens inductum amoto exinde quolibet illicito detentore ac faciens sibi de ipsius ecclesie fructibus redditibus prouentibus iuribus et obuencionibus uniuersis integre responderi contradictores auctoritate nostra (appellacione postposita compescendo) non obstantibus tam felicis recordacionis Bonifatii pape VIII predecessoris nostri ac de una et de duabus dietis in concilio generali quam aliis constitucionibus apostolicis contrariis quibuscumque seu si aliqui super prouisionibus sibi faciendis de huiusmodi uel aliis beneficiis ecclesiasticis in illis partibus speciales uel generales dicte sedis uel legatorum eius litteras impetrarint eciam si per eas ad inhibicionem reseruacionem et decretum uel alias quomodolibet sit processum quibus omnibus prefatum Iohannem in assecucione ecclesie predicte uolumus anteferri sed nullum per hoc eis quo ad assecucionem beneficiorum aliorum preiudicium generari/ aut si episcopo Sleswicensi pro tempore existenti uel quibusuis aliis communiter uel diuisim a dicta sit sede indultum quod ad recepcionem uel prouisionem alicuius minime teneantur et ad id compelli aut quod interdici suspendi uel excommunicari non possint quodque de huiusmodi uel aliis beneficiis ecclesiasticis ad eorum collacionem prouisionem presentacionem seu quanuis aliam disposicionem coniunctim uel separatim spectantibus nulli ualeat prouideri per litteras apostolicas non facientes plenam et expressam ac de uerbo ad uerbum de indulto huiusmodi mencionem et qualibet alia dicte sedis indulgencia generali uel speciali cuiuscumque tenoris existat per quam presentibus non expressam uel totaliter non insertam effectus huiusmodi gracie impediri ualeat quomodolibet uel differri et de qua cuiusque toto tenore habenda sit in nostris litteris mencio specialis ♦ Nos enim exnunc irritum decernimus et inane si secus super hiis a quoquam quauis auctoritate scienter uel ignoranter contigerit attemptari ♦ Datum Uiterbii quarto nonas ianuarii anno secundo/
Innocens, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede søn provsten i sankt Jørgens kloster i Stade, der plejer at blive styret af en provst, Bremen stift, hilsen og apostolisk velsignelse. Det sædelige liv, den vandel og den rosværdige retskaffenheds øvrige fortjenester og dyder, for hvilke vor elskede søn Johan Stralsund, præst i Bremen stift, anbefales til os ved troværdige mænds vidnesbyrd, bevæger os til at vise ham nådig gavmildhed. En ansøgning, der jo for nylig blev forelagt os på denne Johans vegne, indeholdt, at da fordum sognekirken, kaldet Vor Frue Kapel i Witswort i Slesvig stift, som afdøde Herman v. Yborg, denne kirkes sidste sognepræst, besad, mens han levede, var ledig ved samme Hermans død, han, som afgik ved døden uden for den romerske kurie, præsenterede vore elskede sønner hele byen Witswort i nævnte Slesvig stift, der forsikrede, at de var denne kirkes rette patronatsejere, og at de var i ukæret eller faktisk besiddelse af retten til at præsentere en egnet person til samme kirke, så ofte den måtte være ledig, fornævnte Johan til denne således ledige kirke over for vor ærværdige broder biskop Hans af Slesvig inden det lovformelige tidspunkt, og samme biskop indsatte med stiftsbiskoppelig myndighed samme Johan som sognepræst ved fornævnte kirke, og derefter da vor elskede søn Markvard Flotow, præst i nævnte Bremen stift, forhindrede, at fornævnte Johan kunne opnå samme kirke, og i længere tid havde bemægtiget sig denne kirke, støttet af lægfolkets magt, og samme Johan, der benyttede sig af en gunstig lejlighed, idet han troede, at det var tilladt ham, havde sat sig i besiddelse af samme kirke og havde besiddet den temmelig længe, således som han for tiden besidder den, befalede fornævnte biskop på nævnte Markvards indtrængende opfordring ved sit brev af en bestemt ordlyd, at samme Johan skulle påmindes, og sørgede for, at han inden en da udtrykt bestemt peremptorisk termin frit skulle afstå besiddelsen af nævnte kirke til fornævnte Markvard, ellers fældede han bandlysningsdom mod denne Johan, fra hvilket brev, hvilken påmindelse og befaling samme Johan appellerede til det apostoliske sæde, og nævnte biskop viste ærbødigt agtelse for hans appel. Men da, som samme ansøgning tilføjede, samme Johan ikke håber på, at han kan opnå rettens oprejsning desangående i staden eller nævnte Slesvig stift, og det ligeledes forsikres af nogle, at ingen af fornævnte Johan og Markvard har ret angående samme kirke, har man ydmygt rettet en bøn til os på denne Johans vegne om, at vi af apostolisk velvilje skulle værdiges at overlade en eller anden retskaffen at høre og bringe sagen om denne appel og hovedanliggendet til tilbørlig afslutning i de egne, dog uden for fornævnte Slesvig stad og stift. Da vi derfor ønsker at vise samme Johan særlig nåde i betragtning af hans fornævnte fortjenester, bøjer vi os for disse bønner og pålægger Dig, gode søn, ved apostolisk brev, at Du, efter fornævnte Markvard og andre, som bør hidstævnes, er blevet stævnet, og efter at have hørt, hvad der er fremført fra begge sider, afgør med vor myndighed under udelukkelse af appel, hvad der er kanonisk, idet Du sørger for, at hvad Du afgør, urokkeligt skal overholdes under trusel om kirkens straf, og lige så vel, hvis det ved udfaldet af denne strid står Dig klart, at der ikke tilkommer nogen af samme Johan og Markvard ret angående nævnte kirke eller den, med vor myndighed med al ret og tilhør overdrager og anviser fornævnte Johan denne kirke, hvis frugter, indtægter og indkomster ifølge den almindelige indtægtsangivelse, som denne Johan forsikrer, ikke overstiger fem mark lødigt sølv i årlig værdi, hvis den som fornævnt er ledig, selv om den har været ledig så lang tid, at dens overdragelse ifølge Laterankonciliets bestemmelser på lovformelig vis er hjemfaldet til fornævnte sæde eller denne kirke almindeligt eller særligt er reserveret for apostolisk rådighed, når blot denne Johan iøvrigt ikke har trængt sig ind i nævnte kirke, og der på tidspunktet for dette brevs givelse ikke særligt er søgt ret for nogen angående den. Du skal personligt eller ved en eller flere andre indføre samme Johan eller hans befuldmægtigede i hans navn i faktisk besiddelse af fornævnte kirke og dens omtalte ret og tilbehør og forsvare ham efter indførelsen, idet enhver ulovlig besidder er fjernet derfra, og sørge for, at der fuldt ud svares ham af samtlige frugter, indtægter, indkomster, rettigheder og oppebørsler af denne kirke, idet Du med vor myndighed tugter dem, der sætter sig op herimod, under udelukkelse af appel, uanset såvel vor forgænger - salig ihukommelse - pave Bonifacius 8.s bestemmelser og bestemmelserne om een og to dagsrejser på generalkonciliet som alle andre apostoliske bestemmelser, der strider herimod, eller uanset om nogen af nævnte sæde eller dets legater har fået særskilt brev på, at de skal have provision på dette, eller almindeligt brev om provision på kirkelige beneficier i de egne, selv om man derved er skredet til forbud, reservation og afgørelse eller er gået frem på nogen som helst anden måde. Det er nemlig vor vilje, at fornævnte Johan frem for alle disse skal have fortrinsret til at opnå fornævnte kirke, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre beneficier; (Din overdragelse skal endvidere gælde), uanset om den til enhver tid værende biskop af Slesvig eller hvilke som helst andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af nævnte sæde, at de ikke skal være forpligtet til anerkendelse eller provision af nogen, og at de ikke skal kunne rammes af interdikt, suspension eller bandlysning, og at dette eller andre kirkelige beneficier, hvortil de i fællesskab eller hver for sig har ret til overdragelse, provision, præsentation eller al anden rådighed af enhver art, ikke skal kunne tildeles nogen ved provision ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og fra ord til andet omtaler den bevilling; fremdeles uanset en hvilken som helst anden begunstigelse fra nævnte sæde, almindelig eller særlig, hvorved virkningen af denne nådesbevisning på nogen som helst måde kan hindres eller blot opsættes, hvis nævnte begunstigelse ikke tydeligt omtales eller i fuld udstrækning optages i dette brev, og hvorom og om hvis fulde ordlyd der i vort brev skal finde særlig omtale sted. Thi vi erklærer det fra nu af ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilken som helst myndighed med eller uden viden herom skulle forsøge at handle anderledes i denne sag. Givet i Viterbo den 2. januar i vort (pontifikats) andet år.