1406. 8. januar. Marienburg


Højmesteren for den tyske orden giver dronning Margrete, som svar på hendes brev, en redegørelse for sine forhandlinger med kong Albrecht og spørger om, hvem der skal betale ordenen for øen Gotland med Visby, samt om indbyggerne der vil blive straffet for deres troskab mod ordenen.

Tekst efter Aa:

Tekst

Eynueldige beuelunge vnd willigen dinst czu aller koninclichin beheglichkeit beuor ♦ Allirdurchluchste forstynne vnd grosmechtige gnedige frouwe ♦ Euwern briff[a] vns leczten by euwerm bothen Mertyn Ienissone gesant haben wir wol vornomen hog gewegen vnd geacht das vns vnd vnsern orden euwir hochgeborne wirdikeit also besorget beteidinget vnd bewaret vnd vnser bestes fleissiclichin ramet als wir genczlich des hoffen vnd als euwir grosmechtige durchluchtikeit schreibt das wir welden geben by dem selben egenanten euwerm bothen noch ynhaldunge des selben brifes eyne enthaftige entwert so geruche euwir hochwirdikeit czu wissen das wir czu desser czit keyne enthaftige entwert euwern gnaden geben mogen durch nemlichir sache wille went wir vnsere boten als den voith von Roghusen vnsers ordens bruder vnd vnsern vnsern getruwen[1] Albrecht Rathen rathman von Thorun kurczlich noch Michalis nehest vorgangen haben gehat by koning Albrecht von der sache wegen in manende czu der freihunge des landes Gotland vnd der stat Wyssbu deme sie etliche geteilte vorgaben von vnser wegen der her keyns offnemen wolde ♦ Czum leczten wart im gesagt welde her der keyns thun so solde her wissen das wir in laden welden vor das romissche reich do her vns entwerten solde worvmbe wir in beschuldigten als vmbe vortretunge vnd freihunge des landes Gotlant vorgenant vnd der stat Wyssbu ♦ Dorczu entwerte her das her eyn semelichs nicht hette vorbrifet vnd sprach her welde eynen tag mit euch halden von der egesprochen sache wegen dorczu der foith vorgenant sich dirbot von vnser wegen das her in liesse mit im[2] czihen das her do nicht thun wolde sunder vns zo vil geloubt hat wen Albrecht Rathe vorgenant czulande wedirkeret von Dordrecht by deme welle her vns geben eyne entwert synir gehalden teidingen mit euwern gnaden vnd der botschaft seyn wir noch wartende ouch dorvmbe do vns euwir briff wart geentwert do funden wir ynne das euwir bothe vns solde lassen lesen etliche copien das vns kommerlich mochte geschen dorynne wir funden wie etliche teidinge geschen weren czwusschen euwir grosmechtikeit vnd dem egenanten koning Albrecht die selben copien adir czedeln hochachtende obirlosen vnd nyrne funden in den gehandelten teidingen das wir adir vnser orden bewart weren wer vns die beczalunge thun solde des geldes vnd der schaden getan vnd gehabt vor das egesprochene lant Gotland vnd die stat Wysbu went euwir grosmechtikeit wol wissentlich ist das vns koning Albrecht das selbe lant vnd die stat vorgenanten vorsaczt hat vmbe eyne nemliche summe als syne hauptbrife der vorsatczunge vswysen vnd ist not das wir wissen ap her adir euwir gnade die beczalunge thun wellet vnserm orden ouch wurde wir nicht vs den copien vndirricht ap wir das egenante lant vnd die stat Wysbu euwir allirdurchluchtikeit wedir geben czulosen vnd denne abetreten by welchen gunsten fruntschaften vnd gnaden die ynwoner des selben landes vnd der stat bleiben mochten das in icht bewyset wurde vmbe irre truwe wille czu vns gehabt eyne vorgewalte rothunge obir die sachen vorberurt das wir von euwir grosmechtikeit luterlichin vnderwyset vnd vndirrichtet werden so wellen wir noch offenen tagen so schirest wir mogen vnsern bothen czu euch senden das wir durch in clerlicher aller sachen werdet vndirwyset dornoch wir mit fleisse gedenken wellen wie wir euwern gnaden enthafticlichin denne entwerten mogen wen vns czu frede vnd czu selikeit czu euwern landen vnd vnsern alleczit czu herczen ist worvmbe bitten wir mit fleisse das euwer grosmechtikeit vns nicht vorkere den ofczog eynir enthaftigen entwert went wir den thun muszen durch der egenanten sachen wille bis als lange das wir vndirrichtet werden durch vnsern bothen von euwern gnaden vnd von koning Albrecht vorgenant do mete geruchet vns vnd vnsern orden der gnaden vnd beschirmunge euwir grosmechtikeit von angeborner gute gnediclichin lasse seyn beuolen vor die wir mit gancz vnserm orden demuticlichin bitten wellen allewege got den herren die czubewaren yn gelucseliger wolfart czu langen cziten ♦ Gegeuen off vnserm huse Marienburg am freitage noch epyphanie im xiiiic vnd sechsten iare.

1. vnsern getruwen] tilf. o. l. 2. mit im] tilf. i venstre marg.
a. briff] kendes ikke.

Oversættelse

Redelig anbefaling og villig tjeneste til alt kongeligt velbehag forudskikket. Allerhøjeste fyrstinde og stormægtige nådige frue. Eders brev, nylig sendt til os ved Eders bud Martin Jensen, har vi visselig forstået, overvejet og lagt os på sinde, at Eders højbårne værdighed således drager omsorg for, forsvarer og beskytter os og vores orden og med flid stræber efter vort bedste, som vi meget håber på, og da Eders stormægtige højhed skriver, om vi vil give et endegyldigt svar ved det samme Eders førnævnte bud efter indholdet i det samme brev, så skal Eders højhed behage at vide, at vi på denne tid ikke kan give Eders nåde noget endegyldigt svar på grund af denne bestemte sag, at vi har haft vore bude, nemlig fogeden fra Roggenhausen, vor ordens broder og vor tro Albrecht Rode rådmand i Thorn hos kong Albrecht lige efter sidst forgangne Michaelis vedrørende den sag for at rykke ham til at frigive landet Gotland og staden Visby, og de forelagde ham nogle betingelser på vore vegne, hvoraf han ikke ville acceptere nogen. Til sidst blev det sagt ham, at hvis han ikke ville gøre noget af det, så skulle han vide, at vi ville stævne ham for det romerske rige, hvor han skulle svare os på det, vi beskyldte ham for angående at hæfte for og fritage det førnævnte land Gotland og staden Visby for retskrav. Dertil svarede han, at han ikke havde noget sådant skriftligt nedfældet og sagde, at han ville holde et møde med Eder vedrørende den føromtalte sag, hvortil den førnævnte foged tilbød sig på vore vegne, at han skulle lade ham drage med ham, hvilket han dog ikke ville gøre, men han har lovet os så meget, at når førnævnte Albrecht Rode vender tilbage til landet fra Dordrecht, så vil han give os et svar ved ham om sine afholdte forhandlinger med Eders nåde, og det budskab venter vi endnu på, også fordi vi, da vores brev blev overdraget, deri fandt, at Eders bud skulle lade os læse nogle kopier, når det var belejeligt for os, hvori vi erfarede, at der var foregået nogle forhandlinger mellem Eders stormægtighed og den førnævnte kong Albrecht. Vi læste de samme kopier eller sedler med højagtelse, og vi erfarede intetsteds i de indgåede aftaler, at vi eller vores orden havde fået bekræftet, hvem der skulle betale pengene og de påførte skader for det førnævnte land Gotland og staden Visby, thi det er Eders stormægtighed visselig bekendt, at kong Albrecht har pantsat det samme land og den førnævnte stad til os for den samme sum, som hans hoveddokumenter på pantsætningen udviser, og det er nødvendigt, at vi ved, om han eller Eders nåde vil foretage betalingen til vor orden, og vi blev ikke underrettet af kopierne, om vi skal give det førnævnte land og staden Visby tilbage til Eders højeste højhed til indløsning og afståelse, i hvilken gunst, venskab og nåde indbyggerne i samme land og stad måtte blive, så der for deres troskabs skyld, som de har haft mod os, blev bevilget dem en rådsslagning om de førnævnte sager, så at vi kan blive klart oplyst og underrettet af Eders stormægtighed. Så vil vi holde et åbent møde, så hurtigt vi kan sende vort bud til Eder, at vi ved ham kan blive klarere oplyst i alle sager, hvorefter vi med flid vil tænke på, hvordan vi da kan svare Eders nåde endegyldigt, thi vi har altid fred og lykke for Eders lande og vores på hjerte, derfor beder vi med flid, at Eders stormægtighed ikke tager det ilde op med en udsættelse af et endeligt svar, thi vi må gøre det på grund af den førnævnte sag så længe, indtil vi gennem vort bud bliver underrettet om Eders nåde og om den førnævnte kong Albrecht. Hermed behag at lade os befale vor orden til Eders stormægtigheds nåde og beskærmelse ved medfødt godhed i nåde, for hvilken vi med hele vor orden ydmygt vil bede, at Gud Herren altid må bevare dem i lykkelig velfærd til alle tider. Givet på vort slot Marienburg fredag efter epyphanie i 1400 og 6. år.