Tekst efter Aa
Ericus dei gracie Dacie Swecie Noruegie Sclauorum Gothorumque rex et dux Pommeranensis omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino ♦ Noueritis quod sub anno domini mcdo sexto primo die februarii constitutus dominus Petrus Nielssøn de Agarth miles coram nobilibus uiris et discretis dominis Boecio dei gracia episcopo Arusiensi Iohanne Nielssøn de Awendsbergh Magno Munk Andrea Offasøn Nicolao Crumpiin Erico Ienssøn Laurencio Hwas militibus Iacobo Trugilli Petro Magni Nicolao Andree armigeris et aliis pluribus fidedignis in multitudine copiosa placito nostro iusticiario pronunc Arusie presidentibus pupplice[1] fatebatur. se uel suos heredes nullum ius proprietatem. uel dominium. in bonis Thordorp et Thordorpsfang uel aliquibus bonis sibi adiacenciis aut eorum pertinenciis ad presens habere uel in posterum habituros ceterum pecuniam et precium que pro predictis bonis antequam sciuit quod corona Dacie ius in premissis bonis habuit erogauit recognouit se in promto[2] et pleno integraliter subleuasse et ad contentum efficaciter recepisse ♦ Datum anno die et loco supradictis nostro ad causas sub sigillo teste Iohanne Swenssøn Bryms iusticiario nostro.
Erik, af Guds nåde konge af Danmark, Sverige og Norge, de venders og goters, hertug af Pommern, til alle, der ser dette brev, hilsen med Gud. I skal vide, at i det Herrens år 1406 den 1. februar fremmødte hr. Peder Nielsen af Ågård, ridder, for de velbyrdige mænd og gode herrer, Bo, af Guds nåde biskop af Århus, Jens Nielsen af Aunsbjerg, Mogens Munk, Anders Uffesen, Niels Krumpen, Erik Jensen, Lars Hvas, riddere, Jakob Troelsen, Peder Mogensen, Niels Andersen, væbnere, og adskillige flere troværdige mænd, som i stor mængde medvirkede ved vort retterting, som da blev holdt i Århus, og bekendte offentligt, at han eller hans arvinger for nærværende hverken havde nogen ret, besiddelse i eller herredømme over godset Tordrup og Tordrup fang eller noget andet gods, som hører dertil eller dets tilliggender eller i fremtiden kan få det, eftersom han vidste, at Danmarks krone havde ret til det føromtalte gods, og han tidligere fik udbetalt penge og betaling for fornævnte gods, erkendte han at være blevet fyldestgjort fuldstændigt med rede og fuld betaling, som han retsgyldigt havde modtaget til sin tilfredshed. Givet ovennævnte år, dag og sted under vort rettertingssegl, med Jens Svendsen Brims, vor justitiar, som vidne.