Tekst efter Aa
Innocentius <episcop>us[1] seruus seruorum dei dilectis filiis uniuersitati uillæ Malmoghæ Lundensis dioeceseos salutem et apostolicam benedictionem ♦ Sinceræ deuotionis affectuo quem ad nos et Romanam ecclesiam gerere comprobamini promeretur ut petitionibus uestris quantum cum deo possumus fauorabiliter annuamus ♦ Exhibita siquidem nobis nuper pro parte uestra petitio continebat quod uilla Malmoghæ Lundensis dioceseos quam inhabitatis est non modicum populosa necnon ad illam confluant et etiam ut frequenter in ea incolatum habeant ualde multi mercatores de diuersis partibus oriundi ac diuinus cultus solenniter peragitur in parrochiali ecclesia uillæ supradictæ ♦ Cum autem sicut eadem petitio subiungebat uos affectetis quod pro scholaribus qui in grammaticalibus et aliis primitiuis scientiis pro tempore instruantur et etiam pro dicti cultus augmento in ecclesia memorat<a> scholæ apud eandem ecclesiam pro huiusmodi scholaribus habeantur pro parte uestra nobis humiliter fuit supplicatum ut super hoc uobis prouidere de speciali gratia dignaremur ♦ Nos igitur ut eadem deuotio ad nos et Romanam ecclesiam feruentius augeatur huiusmodi supplicationibus inclinati uobis deputandi et habendi scholas pro scholaribus huiusmodi et eos inerudiri faciendi prope dictam ecclesiam pro tempore in scientiis antedictis auctoritate apostolica tenore præsentium licentiam elargimur ♦ Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam nostræ concessionis infringere uel ei ausu temerario contraire ♦ Si quis autem hoc attemptare præsumpserit indignationem omnipotentis dei et beatorum[2] Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum ♦ Datum Uiterbii xv calendas martii pontificatus nostri anno secundo.
Innocens, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner hele byen Malmø i Lunds stift hilsen og apostolisk velsignelse. Den oprigtige hengivenhed og kærlighed, som det godtgøres, at I nærer til os og den romerske kirke, fortjener, at vi, såvidt vi formår med Gud, nådigt imødekommer Eders begæringer. En ansøgning, der jo for nylig er forelagt os på Eders vegne, indeholdt, at byen Malmø i Lunds stift, som I bebor, er temmelig folkerig, samt at såre mange købmænd, der stammer fra forskellige lande, strømmer til den, og ligeledes at de hyppigt har bopæl i den, og gudsdyrkelsen forrettes højtideligt i ovennævnte bys sognekirke. Men da, således som samme ansøgning tilføjede, I stræber efter, at man for peblinge, som for tiden opløses i grammatik og andre elementære kundskaber, og ligeledes til forøgelse af nævnte dyrkelse i omtalte kirke, skal have skoler ved denne kirke for den slags peblinge, har man rettet en ydmyg bøn til os på Eders vegne om, at vi af en særlig nåde skulle værdiges at drage omsorg for Eder desangående. Idet vi derfor, for at samme hengivenhed til os og den romerske kirke brændende skal forøges, bøjer os for disse bønner, skænker vi med apostolisk myndighed i kraft af dette brev Eder tilladelse til at oprette og holde skoler for disse peblinge og lade dem oplære nær nævnte kirke til enhver tid i fornævnte begyndelsesgrunde. Intet menneske må bryde dette vort tilståelsesbrev eller i dumdristig forvovenhed handle derimod. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, må han vide, at han vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Viterbo den 15. februar i vort pontifikats andet år.