Tekst efter A:
Wy Ingheborch van Mekelenborch van der gnade godes des closters zunte Claren to Ribbenitze ebbedische. vnde de gantze conuent dar zulues. mid vnzen na volgherschen bekennen vnde betughen openbare an desme breue vor allen cristenen luden de dessen bref zeen vnde horen lezen dat de hocheborne vorstynne Margareta van godes gnaden/ to Dennemarken/ to Sweden vnde to Norweghen/ de ryke konynghinne. vnze leue můder vnde vnze gnedeghe vrouwe heft vns vnde vnzeme conuente gheuen an de ere godes vmme erer vnde erer olderen zelen zalecheit willen. dre hundert mark lubescher pennynghe. de ze vns vnde vnzeme conuente to der nůghe wol bered heft dar wy mede koft hebben neghen vnde druttich mark eweghes gheldes an deme dorpe to deme Bertoldeshaghene. de veer mark scholen komen to ener lampen to bernende an vnser kerken vor deme hilghen lichname to eweghen tiden. de vyf vnde druttich mark heft vns vnze leue gnedeghe můder gheuen vns nach vnzeme willen to brůkende de wyle dat wy leuen. wen wy ouer doet zint zo scholen de vorstendere des godeshuzes de vyf vnde druttich mark antwarden der ebbedisschen yn dat closter de scal de veer mark. delen van vyf vnde druttich marken den brøderen butene beyde presteren vnde leyen to eweghen tiden. de een vnde druttich mark scholen komen bynnen an dat closter to delende ener yewelken iuncvrouwem achte schillinghe alle iar to eweghen tiden dar wy vnze navolgherschen vnde de conuent vnse leue gnedeghen můder vnde vrouwen vor Margareten der vorschreuenen ryke konynghinnen des mydwekens na zunte Mathias daghe ene eweghe dachtnisse like der dachtnisse der heren van Mekelenborch to eweghen tiden vmme dun scholen de wyle dat ze leued. wen vns vnzen na volgherschen edder vnzeme conuente witlik vnde openbare wert ghed{ae}n de doet vnse leue gnedeghen můder vnde vrouwen zo schole wy ze/ ere olderen/ vnde de vte ereme slechte vorstoruen zint began like der heren beghenkenisse van Mekelenborch. myd vilgen myd zelemyssen vnde myd zalteren to lesende like der wys ofte vns vnzer zustere we vorstoruen were dar na de beghenkenisse to holende. des neghesten mydwekens na sunte Mathias daghe myd alzo danen guden werken alze hir vore schreuen stan to eweghen tiden ♦ Dar mede zo make wy delaftich vnze leuen gnedeghen gutliken muder vnde vrouwen aller guden werke/ de vns god van ziner barherteghen gnade gheuen wil/ to øuende an vnzeme godeshuze aller missen aller vilgen aller tide to holende alles wakenes alles bedes aller vastene aller alemissen to gheuende aller castighinne vnde aller anderen gheystliken øuynghe dede scheen/ nu vnde to to komenden tiden an deme vorbenomeden godeshuze dar wy vorbenomet vor Ingheborch des vorbenomeden closters ebbedissche vnze na volgherschen vnde de conuent dar zulues alle desse vorschreuene dink aldus to holende vnze zu wytterheit mede bezwaren des to tůghe desse dink vnbrekelken to holende hebbe wy vor Yngheborch van Mekelenborch des vorschreuenen closters ebbedissche vnze ynghezeghel myd vnzes conuentes ynghezeghele henghen laten myd vns aller witschop an dessen breef de gheuen vnde schreuen is na godes bord veerteyenhundert iar vnde dar na an deme zosten iare des neghesten dinxedaghes vor vastelauende.
Vi Ingeborg af Mecklenburg af Guds nåde abbedisse til klostret sankt Clara i Ribnitz og hele konventet sammesteds med vore efterfølgere erkender og bevidner åbenbart i dette brev for alle kristne folk, som ser dette brev og hører det læse, at den højbårne fyrstinde Margrete af Guds nåde dronnning til rigerne Danmark, Sverige og Norge, vor kære moder og vor nådige frue har givet til os og vort konvent til Guds ære og for hendes og hendes forfædres sjæles saligheds skyld 300 mark lybske penge, som hun til vores og vort konvents fulde tilfredshed har betalt, hvorved vi har fået 39 mark årligt udbytte af landsbyen Bartelshagen. De 4 mark skal gå til en lampe, der skal brænde i vor kirke foran det hellige legeme (hostien) til evige tider, de 35 mark har vor kære nådige moder givet os at bruge efter vor vilje, så længe vi lever. Men når vi er døde, så skal forstanderne for gudshuset overdrage de 35 mark til abbedissen i klosteret. Hun skal tage 4 mark fra de 35 mark til brødrene foruden både præster og lægfolk til evige tider. De 31 mark skal tilkomme klostret at dele, så enhver jomfru får 8 skilling hvert år til evige tider, hvorfor vi, vore efterfølgere og konventet skal holde en evig årtid for vor kære nådige moder og frue fru Margrete, de førnævnte rigers dronning, på onsdagen efter sankt Mathias dag så længe hun lever, ligesom årtiden for herrerne fra Mecklenburg til evige tider. Når vor kære nådige moder og frues død bliver vitterlig og åbenbar for os, vore efterfølgere eller vort konvent, så skal vi mindes hende, hendes forfædre og de afdøde fra hendes slægt ligesom ved højtiden for herrerne fra Mecklenburg med vigilier, med sjælemesser med at læse psalter, ligesom hvis en af vore søstre var død, derefter holde højtid næste onsdag efter sankt Mathias dag med sådanne gode gerninger, som står skrevet her ovenfor til evige tider. Dermed så gør vi vor kære gode nådige moder og frue delagtig i alle gode gerninger, som Gud i sin barmhjertighed vil lade os øve i vort gudshus, at holde alle messer, alle vigilier, alle tidebønner, al vågen, al bøn, al faste, at give alle almisser, al renselse og alle andre gejstlige øvelser, som kan ske nu og i kommende tider i det førnævnte gudshus, hvor vi førnævnte fru Ingeborg, abbedisse i det førnævnte kloster, vore efterfølgere og konventet samme sted til vitterlighed sværger at holde alle disse førnævnte ting. Til vidnesbyrd om at holde disse ting ubrydeligt har vi Ingeborg af Mecklenburg, abbedisse i det førnævnte kloster, ladet vort segl med vort konvents segl hænge med alle vores vidende på dette brev, som er givet og skrevet efter Guds fødsel 1400 år og derefter i det sjette år næste tirsdag før fastelavn.