Tekst efter Aa
Demutige beuelunge vnd willige dinst etcetera czu euwir koninglichen etcetera ♦ Allirdurchluchste forstynne grosmechtige gnedige frowe ♦ Euwir hochwirdikeit briff der eyn antwert ist off vnsere briffe euch vormols gesandt haben wir wol vornomen vnd als euwer grosmechtikeit schreibt von vnserm bothen den wir czu euch senden werden ap der czu wasser ader czu lande czihn wirt vnd begeret das wir in mit voller macht czu euch senden allirdurchluchste gnedige frowe wir haben willen den selben vnsern bothen czu wasser ader czu lande czu senden[1] wie wir bequemste mogen czu suchen euwir gnade wo her die fynden mag das her by euch sey acht ader xiiii tage noch Walpurgis adir noch euwer begerunge mogen wir in mit voller macht off dese czit czu euch nicht senden vmb des wille das wir noch nicht von euwer grosmechtikeit eyne genugeliche antwert haben off vnser meynunge die wir euch letzt haben vorschreben sunder noch deme als vnser bothe by euwir durchluchtikeit ist gewest vnd czu vns wedir kompth mit eygentlicher vnderrichtunge euwirs willens wor an wir vns halden sullen ader wer vns vor das vnser genug sal thun wellen wie yo gerne williclich mit allem vormogen noch eyne guten vnd fruntlichen ende stehn vnd vorderlicher vnd entlicher antwert euch czu geben wir begeren nicht andirs denne das vns das wedirfare do wir vor gote vnd aller werlde recht tzu haben ♦ Ir dirkennet ymmer allirdurchluchste frowe das wir vnsers ordens gut vnd geldt das wir off die vorsatzunge des landes Gotlandt gelegt haben dorczu grosse muwe vnd czerunge gar vnmogelich vorlysen sulden vnd nicht wissen sollen von weme wir ichts heyschen adir forde ren mochten vnd alleyne euwer grosmechtikeit entliche antwert von vns heischet zo ist vns doch von dem herren konynge Albrecht keyn briff noch antwert wurden yn deme her vns schrebe ader enpote das wir das landis Gotlandt imande abetreten solden ader das her ader ir ader ymandt andirs vns vnd vnserm orden vnser geldt ussrichten welde noch uswisunge der briffe die wir dor obir haben ♦ Wir haben ouch keyne briffe noch vorschribunge von den ir schrebt nicht gesehn wenn zo vil als wir horen mit was redlichkeit sollen wir denne zo rischlich eyne entliche entwert geben wir schreben euwer grosmechtikeit leczt czo Albrecht Rothe iczunt burgermeister czu Thorun von dem heren konynge Albrecht czu vns queme zo welden wir euch schriben wie her von im gescheiden were nu ist her komen vnd sagt vns keyne antwert anders denne das der konyng Albrecht czu im gesprochen habe wir wosten iczunt wol vnd weren von euch vnderrichtet wie ir vnderenander eyns weret wurden wie mogen wir vns dor uff sere grunden vnd als euwer hochwirdikeit schreibt wie wir euch uff Gotlande keyn geldt gegeben haben das wirs von den vordern die es von vns haben enpfangen allirdurchluchste forstynne euch ist y wissentlich gewest vnd habt es von vnsern sendeboten vnd ouch andern gefach vornomen das wir off Gotlandt eyne grosse summe geldes gelegen haben do ir czu teidingen mit konyng Albrecht quamet hatten wir euwern gnaden genczlich czu getruwet das ir vnsers ordens fromen vnd bestes vnd nemelich vnsers vsgegeben vnd vorczenten geldis mit gnedigen werbungen soldt bedocht haben das wir des vnsern nicht czu hinder weren das doch nicht gescheen ist vnd als euwer grosmechtikeit vort berurt wie wir ouch geschreben vnd enpoten haben das vns vmb das geldt nicht were wie wir sost von konyng Albrecht scheiden mochten gnedige frowe das taten wir uff eyne czit das wir euch semeliche rede enpoten bey vnsern sendeboten off das ir vns mit konyng Albrecht czu sampne hett gelassen wir welden etwo eyne wyse dirdacht haben wie wir in vnser geldt ap gemanet hetten sunder wir kunden bey vnserm guten willen vnd mogelichen dirbitunge nicht bliben. ♦ Kurczlich do noch obirfilet ir mit den euwern das landt Gotlandt die ire gewalt aldo bewyseten zo lange als got wolde vnd were vns von herczen leyt das wir an euch ader den euwern eyngerley gewaldt ader vnrecht dirczeigen solden die wile wir vngleiches dirlassen wurden ouch gnedige frowe haben wir der stete briffe vns gesandt wol vornomen vnd hoffen genczlich das si vnsers schaden nicht begeren ader vns das abe reden welden do wir noch ir[2] allir wissenschafft recht czu haben vnd wosten wir ymandes von forsten vnd heren die euwir gnade vormochten das[3] wir bey mogelichen dirbitungen vnd begerungen bleben vnd bey deme do wir recht czu[4] haben wir getruwen sie mit gotis hulfe wol czu dirbitten das sie euwir gnade vmb eyn sulchs vor vns schreiben sulden alleyne wir andirs noch nicht hoffen euwir grosmechtikeit werde sich gnediclich bedenken vnd vns bey vnserm bothen eyne semeliche antwert enpiten das wir czu frede vnd eynunge vorderlicher trachten mogen wir haben etwie dicke euwir durchluchtikeit mit demutigen bethen flissiclich vormanet vmb wedir antwortunge des gutis das vns vnd den vnsern von euch in euwern landen enthalden wirt des wir doch nicht geczweyget werden was frede adir fruntschafft wir vns dor inne vormuten sullen das euwer gnade vns das vnser also abepfendet wedir got vnd recht vnd bynnen guten geloben vnd frede noch vswisunge der frede briffe die wir vnderenander von beyden teilen vorschreben haben das konnen wir nicht vorsteen sundir wir bitten noch euwir hochwirdige gnade das ir euch gnediclicher wellet bedenken vnd vns bey vnserm bothen von dem selben gute vnd ouch von den obengeschreben sachen eyne gutliche vnd trostliche antwert enpiten geruchet vs der wir vorder gunst vnd gnaden dirkysen mogen zo wellen wir yo getruwlich do nach stehn das wir euwern gnaden czu willen vnd behegelich werden als wir meyste mogen ♦ Gegeben uff vnserm husze Marienburg am nehesten montage noch iudica dem sontage im xiiiic vnd sechsten iore.
Ydmyg befaling og villig tjeneste etc til Ederes kongelige etc. Allerhøjeste fyrstinde, stormægtige nådige frue. Eders højværdigheds brev, som er et svar på vort brev, tidligere sendt til Eder, har vi visselig forstået, og Eders stormægtighed skriver, om vort bud, som vi vil sende til Eder, vil drage over land eller over vand, og begærer, at vi sender ham med fuldmagt til Eder. Allerhøjeste nådige frue, det er vor vilje at sende det samme vort bud over vand eller over land, som vi kan mest bekvemt, for at opsøge Eders nåde, hvor han kan finde Eder, så han er hos Eder 8 eller 14 dage efter Valborgs dag, eller efter Eders ønske. Vi kan ikke sende ham til Eder med fuldmagt på denne tid af den grund, at vi endnu ikke har et tilfredsstillende svar fra Eders stormægtighed på vor mening, som vi sidst har skrevet til Eder, men når vort bud har været hos Eders højhed og kommer til os igen med klar og tydelig underretning om Eders vilje, som vi kan holde os til, eller om hvem der skal fyldestgøre os for vort, så vil vi sandelig gerne efter al vor evne stræbe efter en god og venskabelig afgørelse og efter at give Eder et gavnligt og definitivt svar. Vi begærer ikke andet end at der må vederfare os det, som vi for Gud og hele verden har ret til. I vil altid erkende, allernådigste frue, at vi umuligt kunne miste vores ordens gods og penge, som vi har sat i pantsættelsen af landet Gotland og dertil stor møje og omkostninger og ikke vide, fra hvem vi kunne forlange eller fordre noget, og selv om Eders stormægtighed forlanger et definitivt svar fra os, så er der dog ikke kommet noget brev eller svar fra herren kong Albrecht, i hvilket han skriver eller meddeler os, at vi skulle afstå landet Gotland til nogen, eller at han eller I eller nogen anden ville udrede vore penge til os eller vores orden efter indholdet i de breve, som vi har derom. Vi har heller ikke set nogen breve eller dokumenter, som I skriver om, og efter det vi hører, hvad mening er der så i, at vi så hurtigt skal give et endeligt svar. Vi skrev til Eders stormægtighed, at når Albrecht Rode, nu borgmester i Thorn, kom fra kong Albrecht til os, så ville vi skrive til Eder, hvordan han var skiltes fra ham. Nu er han kommet og giver ikke andet svar til os end at kong Albrecht har sagt til ham, at vi godt vidste det og var underrettet af Eder om, hvordan I var blevet enige indbyrdes. Hvordan kan vi støtte os derpå. Eders højværdighed skriver også, hvordan vi ikke har givet Eder nogen penge på Gotland, og at vi skal fordre dem fra dem, som har modtaget dem fra os. Allerhøjeste fyrstinde, I har sikkert fået at vide og har ofte hørt det fra vore sendebude og også fra andre, at vi har en stor sum penge liggende på Gotland. Da I kom til forhandlinger med kong Albrecht, havde vi fuld tiltro til, at Eders nåde med nådige handlinger ville have været betænkt på vor ordens gavn og bedste og især på vore udbetalte og fremsendte penge, at vi ikke skadede vores sag, hvilket dog ikke er sket, og som Eders stormægtighed endvidere berører, har vi også skrevet og meddelt, at det for os ikke drejede sig om pengene, hvordan vi ellers ville afgøre vores mellemværende med kong Albrecht. Nådige frue, det gjorde vi samtidig med, at vi meddelte Eder lignende budskab ved vore sendebude, fordi I havde overladt os til kong Albrecht, vi ville have udtænkt en eller anden måde, hvordan vi kunne have rykket for vores penge, men vi kunne ikke fastholde vor gode vilje og passende beredvillighed. Kort tid derefter overfaldt I med Eders folk landet Gotland, som opretholdt deres magt dér, så længe der som Gud ville, og det gjorde os af hjertet ondt, at vi skulle udøve nogen vold eller uret mod Eder eller Eders, mens vi blev skånet for uretfærdighed. Endvidere nådige frue har vi optaget stædernes breve, der er sendt til os, vel og håber sandelig, at de ikke begærer noget til skade for os eller vil afkræve os det, som vi efter alles viden har ret til, og hvis vi vidste nogen fyrster og herrer, som kunne få Eders nåde til at forstå, at vi ville rette os efter rimelige bud og krav og det, der er vores ret, så ville vi med Guds hjælp i tillid bede dem om at skrive til Eders nåde om dette for os, men vi håber ikke andet, end at Eders stormægtighed vil overveje det nådigt og meddele os og vort bud et sådant svar, så vi fremover kan stræbe efter fred og enighed. Vi har så ofte med flid rykket Eders højhed med ydmyge bønner om genoverdragelse af det gods, som bliver holdt tilbage af Eder for os og vore i Eders lande, hvilket dog ikke er blevet efterkommet. Hvad fred eller venskab vi skal tro på, når Eders nåde således tager vores ejendom som pant mod Gud og retten og i god tro og fred efter indholdet i fredsbrevene, som vi har skrevet til hinanden fra begge sider, det kan vi ikke forstå, men vi beder endnu engang Eders højværdige nåde om nådigt at overveje det og behage at give os et venligt og trøsterigt svar ved vore bude angående det samme gods og også angående de ovenfor nævnte sager, hvoraf vi kan erfare videre gunst og nåde fremover, så vil vi sandelig i troskab stræbe efter at være Eders nåde til vilje og velbehag, så meget vi formår. Givet på vort slot Marienburg den næste mandag efter søndag Judica i 1400. sjette år.