Tekst efter A
Ericus dei gracia regnorum Dacie Swecie Noruegie Sclauorum Gothorumque rex et dux Pomeranensis omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino ♦ Noueritis quod sub anno domini mcd sexto uigilia asscensionis[1] domini Aleburgis in placito nostro iusticiario constituta domina Yngerdis relicta Michaelis Krabbe antequam habitum religionis accepit coram nobilibus uiris et discretis dominis Boecio Arusiensis Petro Burglanensis ecclesiarum episcopis Petro Nicolai de Agard Iohanne Nicolai de Awendsberg Iohanne[2] Scarpenberg Iacobo Lawesson militibus Iacobo Kirt Palnone Kirt Iohanne Nielson Stigoto Munk Nicolao Krabbe Cristerno Nielson et aliis pluribus fidedignis ipsi placito nostro iusticiario presidentibus illustrissime domine Margarete dei gracie regine Dacie Suecie Noruegie etcetera omne ius suum in bonis Tranniis et suis attinenciis pro pleno precio ad uoluntatem suam iam de facto percepto[3] nichil inde restanti scotauit et assignauit iure perpetuo possidendum nichil sibi uel heredibus suis iuris in premissis quomodolibet reseruato ♦ Datum anno die et loco quibus supra nostro ad causas sub sigillo teste Iohanne Swenonis Bryms iusticiario nostro.
Erik, af Guds nåde konge af Danmark, Sverige og Norge, de venders og goters og hertug af Pommern, til alle, der ser dette brev, hilsen i Herren. I skal vide, at i det Herrens år 1406 dagen før Kristi himmelfart fremstod på vort retterting i Ålborg fru Inger, enke efter Mikkel Krabbe, førend hun anlagde klosterdragt, i nærværelse af de velbårne mænd og gode herrer Bo og Peder, Århuskirkens og Børglumkirkens bisper, Peder Nielsen til Ågård, Jens Nielsen til Aunsbjerg, Johan Skarpenberg, Jakob Lavesen, riddere, Jakob Kirt, Palle Kirt, Jens Nielsen, Stig Munk, Niels Krabbe, Kristian Nielsen og flere andre troværdige, som førte forsædet ved dette vort retterting, og skødede og overdrog til den højbårne frue, fru Margrete, af Guds nåde dronning af Danmark, Sverige og Norge osv., al sin ret i Trandersgodset og dets tilliggender for fuld pris, som hun allerede faktisk havde modtaget efter sin vilje, uden at der på nogen som helst måde var forbeholdt hende eller hendes arvinger nogen ret i det foran omtalte. Givet år, dag og sted som ovenfor under vort rettertingssegl med Jens Svendsen Brims, vor justitiar, som vidne.