Tekst efter Aa:
Ersamen lieben getruwen ♦ Noch deme als ir tzu vns gesandt habt mit euwerm briffe[a] euwir sendeboten Iohan Wolteken euwirs rotes compan vnd schippir Iohan euwirn meteburger die synt uff dese tzit by vns[1] gewest vnd haben vns von euwir wegen vnderrichtunge gethan wy euch worhaffticlich tzuwissen wurden sie von guten frunden von koufleuten vnd miteburgern andrer stete wie der hochgeborn konyng Olbrecht euch obirgeben habe vnd der frawen konyngynne von Denemarkt das landt Gotland vnd die stadt Wisbu habe abegetreten bittende flislich das wir euch nicht obirgeben welden wendt ir gerne getrulich by vns bliben wold etcetera ♦ Zo wisset liben getruwen das wir euch tzu deser tzit keyne worheit do von geschribe geschriben[2] mogen wendt vns konyng Albrect nichts do von geschreben ader empoten hat ouch haben wir noch nicht sulche redlichkeit gesehn vmb der wille wir euch obirgeben wellen vns synt wol vorbrocht etliche zedelen vswisende von teydingen die tzwusschen dem heren konynge Olbrecht vnd der frawen konyngynnen von Denmarckt Denmarkt[3] solten syn geschen von Gotlandt vnd Wysbu sunder keyne rechten briffe haben wir nicht gesehn vns ist ouch ny tzu synnen gewest euch tzu obirgeben wir wurden denne noch von grossin gewissheyten vnderwiset das wir von eren wegen nicht vorder kunden wir haben vor der gebunge desses briffes vnser sendeboten tzur konyginne von Denemarckten gesandt in etlichen gewerben dy noch vssen synt wenn dy tzu vns komen was wir denne von inen vornemen das wellen wir euch alles tzu wissen thun vnd wellen ouch ane euwer metewissen nichts thun in den sachen vnd bitten euch liben getruwen mit gantzer begerunge das ir by vns thut als bedewir luthe als wir euch des wol getruwen vnd tzwyfeldt an vns nicht habt ouch nicht geloben tzu sulchen reden als euch von vnser wegen vndir wylen vor komen wir wellen euch ap got wil mit truwen meynen vnd kompt is so verre das wir euch obir geben mussen zo wellen wir vns an eren yo alzo ken euch bewaren das ir vnser truwe befynden werdet vnd vns tzu danken habt ♦ Sunderlich liben getruwen ist vnser begerunge vnd bitten euch ouch flisslich synt das is mit der frawen konyngynnen vnd vns in in[4] sulchem loemunt steht das man nicht eygentlich von krige ader frede weis zo wert mit den bünden vom lande tzu rothe vnd gedenket dor uff wurde is sich tzu krige schicken das ir vff dem lande eyn hus ader tzwey buwet tzu beschirmunge des landes uff die dy bunden uff dem lande flihen mochten ap is not wer dy tzu weyt von der stadt sitzen vnd nicht zo gerincklich geslagen ader obirfallen wurden vnd ouch ap wir die vnsern hyn tzu euch euch[5] senten die lichte wyndes halben in die stadt zo schire nicht komen konden das sie doch eynen anhalt hetten uff den husern bis is besser wurde vnd duchte vns y besser dass ir die hafen ynne hettet wen die fynde was ir dar an das beste vnd das nutzte dirkennet do thut liben getruwen euwern ernst vnd fleis bey ap is not wirt was wir euch dor tzu roten vnd helfen sollen das wellen wir gerne thun noch vnserm vormogen wend wir vns wol vorsehn wurde die frawe konygynne noch uffsagunge des fredes dirfaren das man sich tzu krige vnd tzu were stelte zy wurde lichte nicht zo geryncklich iren mutwillen anslon als sie vor hat gethon ap sy das land anderweyt obir fallen welde ♦ Gegeben uff vnserm hofe Dompnaw am dinstage vor pfyngsten im xiiiiᶜ vnd viten iare.
Ærede kære trofaste. Efter at I har sendt Eders sendebude Johan Wolteke, Eders rådsfælle, og skipper Johan, Eders medborger til os med Eders brev, har de nu været hos os og har underrettet os på Eders vegne, som I visselig har fået at vide fra gode venner, fra købmænd og medborgere fra andre stæder, hvordan den højbårne kong Albrecht har svigtet Eder og afstået landet Gotland og staden Visby til fru dronningen af Danmark, og I beder indtrængende om, at vi ikke vil svigte Eder, fordi I gerne i troskab ville blive hos os etc. Så vid, kære trofaste, at vi på dette tidspunkt ikke kan skrive noget sandfærdigt derom, da kong Albrecht ikke har skrevet noget til os derom eller meddelt os noget, ej heller har vi endnu set nogen rimelig grund, hvorfor vi skulle svigte Eder. Der er visselig bragt nogle papirer til os, der fortæller om forhandlingerne om Gotland og Visby, som skulle have været mellem kong Albrecht og fru dronningen af Danmark, men nogle rigtige breve har vi ikke set, ej heller har vi været til sinds at svigte Eder, med mindre vi fik stor vished for, at vi på deres vegne ikke kunne komme længere. Vi har før udstedelsen af dette brev sendt vore sendebude til dronningen af Danmark i nogle ærinder. De er endnu ude, når de kommer til os, hvad vi da erfarer fra dem, det vil vi alt sammen lade Eder vide, og vi vil heller ikke gøre noget i de sager uden Eders medvidende, og vi beder Eder, kære trofaste, med den begæring, at I med os handler som hæderlige folk, som vi visselig tiltror Eder, og tvivl ikke på os, og hav heller ikke tiltro til sådan tale, som undertiden kommer Eder for øre angående os. Vi vil, om Gud vil, være tro mod Eder, og kommer det så vidt, at vi må svigte Eder, så vil vi altid forholde os til Eder i ære, så I vil fornemme vor troskab og være os taknemmelige. I særdeleshed, kære trofaste, er vort ønske og begæring, og vi beder med flid derom, at siden der om fru dronningen og os er sådanne rygter, at man ikke egentlig ved, om der bliver krig eller fred, så hold råd med de frie bønder fra landet og tænk på, at I, hvis der bliver krig, bygger en borg eller to på landet til beskyttelse af landet, hvortil de frie bønder fra landet, der bor for langt væk fra staden kan flygte hen, hvis det bliver nødvendigt, og ikke så let bliver slået eller overfaldet, og hvis vi sendte vore, som på grund af let vind ikke så hurtigt kunne komme til staden, hen til Eder, så havde de i det mindste et holdepunkt på slottene, til det blev bedre, og det synes os så meget bedre, at I havde havnen end fjenderne. Hvad I da synes er det bedste og mest nyttige, arbejd da, kære trofaste, med alvor og flid derpå, hvis det bliver nødvendigt. Hvad vi kan råde og hjælpe Eder til, det vil vi gerne gøre efter evne, fordi vi visselig forudser, at hvis fru dronningen efter opsigelsen af freden erfarede, at man var indstillet på krig og modværge, så ville hun sandsynligvis ikke så let handle egenvilligt, som hun tidligere har gjort, hvis hun for anden gang ville overfalde landet. Givet på vort slot Domnau tirsdag før pinse i 1406 år.