Tekst efter Ab
Ericus, med gudtz naade Danmarkis, Sveriges, Norgis, Wendisz[1] , Wendisz och Gottesz konning och hertug i Pommeren, helszer alle dee, som dette bref see, kierligen med gud. ♦ Wi kundgiøre alle osz ad hafue taget wnder vor kongelig fred och wern[2] vor elschelig borgere i Wææ och alt dierisz goedts. ♦ Och unde wi och gifue dem alle de friihedt, som de hafue hafft af wore forfedre, konninger i Danmarch, och stadfeste wi de samme friiheed med detthe wor neruerrende bref. ♦ Fordi forbiude vii vnder vor naadesz gunst vore fougder eller embedtzmend eller nogen nogen anden[3] anden[4] , huo som hand[5] helst verre kand, at wforrette, kuelne[6] , skatte[7] , offuervelde, hindre eller eller 1[8] trenge[9] vore borgere i Wææ eller nogre af dem mod[10] dette breff och naade. som wi dem gifuet hafue, saa ad ingen ingen dem[11] wforrette schal, huerchen i en maade eller anden[12] , huerchen med sig sielff eller andre, saa frembtt som hand ey vill fortørne vor kongelig magtt och vndflye vor kongelig hefn. ♦ Til widneszbyrd er wort secret hengd for dette breff. ♦ Datum et actum anno domini mcdvio mense decembris die xi[13] in castro nostro Sølfuidtzborg.
Erik, af Guds nåde Danmarks, Sveriges, Norges, de venders og goters konge og hertug af Pommern, hilser alle dem, som ser dette brev, kærligt med Gud. Vi gør vitterligt for alle, at vi har taget vore elskede borgere i Vä og alt deres gods under vore kongelige fred og beskyttelse. Og vi tilstår og giver dem alle de friheder, som de har fået af vore forfædre, konger i Danmark, og vi stadfæster de samme friheder med dette vort nærværende brev. Derfor forbyder vi under vor nådes fortabelse vore fogeder eller officialer eller nogen anden, hvem det end kan være, at forurette, plage, skade, overvælde, hindre eller trykke vore borgere i Vä eller nogen af dem i modstrid med dette brev og denne nådesbevisning, som vi har givet dem, således at ingen skal forurette dem hverken på den ene eller anden måde hverken gennem sig selv eller andre, såfremt han ikke vil fortørne vor kongemagt og undgå vor kongelige hævn. Til vidnesbyrd herom er vort sekret hængt under dette brev. Givet og forhandlet i det Herrens år 1406 den 11. december på vor borg Sølvesborg.