Tekst efter A
Vnsirn gar fruntlichin grus. tzu vor[1] ♦ Ersamen besunderen libin gunstigen frunde. ♦ Uch mag wol vordenken wie is letzt tzum Elbinge vmbe das gud vs Lambert Iungen schiffe/ das von der frauwen konynginnen van Dennemarken vff geloubin ist vsgeburget vnde von her Conrad Letzkowen vnsirm burgermeistere obirgebrocht/ wart abegesprochin/ das alle gud das do von/ vnder der gemerke/ die alsulch vorbundt vndir eynandir alse das selbige gud irst her was gekomen/ vnde ouch vor hatten gemachet/ alse ir ee von vns wol habit vornomen/ das das die selbigen noch pfennyng talen vndir eynandir teilen sulden/ vnde wer des gutes ichtes by sich entfangen [2] / hot das der das en tzu teilende widder in sal brengen etcetera ♦ Des sint vor vns gekomen eyn teil van den ienen die in alsulchem vorbunde siin gewest. vnde noch siin/ vorgebinde. das her Iohan Bikoln euwir miteradman der in deme vorscreuen vorbunde ist also wir vornemen/ das im die selbigen. mit siins selbis brifen/ vnde ouch mit louenwerdiger lawte tzugnisse. ap her im das entfallen wulde obirkomen wellen also sie sprechin/ eyn vas werkes das wir im vff euwir tzuvorsicht brieff an vns darvmbe gesandt dar inne ir vns. ken allen den is stehet tzu thunde schadeloes tzu haldende habit gelobit gutlichen tzu euwir begerliket habin geantwerdt vnde folgen losen/ en noch nicht widder in/ habe gebrocht. ♦ Bitte wir euwir ersame libe zer fruntlichin begernde mit allem flise/ das ir vmbe vnsir libe vnde begerlichen bethe willen den vorscreuen her Iohan also gutlichen vndirwisende wellet vormogen/ das her das ergenante vas werkes adir das gelt dor vor. sunder sumen en allen noch pfennyng tale tzu teilende herap her sende. vff das wir vurder keyne muye. darumme nicht durfen habin/ wenne her alleyne vnde nymandt andirs alse wir vornemen do widder ist vnde sichs widder. in tzu bringende meynet/ tzu geweren Hir ane also thuende also wir uch folkomlichen tzu getruwen vnde bitten dises euwir fruntliche entwerte/. ♦ Siit gote befolen. ♦ Gescrebin am obende Bartholomei apostoli mccccvii vndir vnsirm secrete
Radmanne Dantzik.
Vor meget venskabelige hilsen forudskikket. Ærede særligt kære gunstige venner. I kan visselig huske, hvordan det sidst blev aftalt i Elbing med hensyn til godset fra Lambert Junges skib, som på tro og love blev frigivet mod kaution af fru dronningen af Danmark og overbragt af hr. Konrad Leskow, vor borgmester nemlig angående alt gods derfra under det bomærke, som sådanne forbund indbyrdes havde lavet, da det samme gods først var kommet hertil, og også tidligere, som I visselig har hørt fra os før, at disse samme skulle dele indbyrdes i forhold til værdien, og at den, der har modtaget noget af godset hos sig, skal bringe det tilbage, for at det kan blive delt etc. Derfor er en del af dem, som har været i et sådant forbund og endnu er det, kommet til os og har fremført, at hvis hr. Johan Bikoln, Eders medrådmand, som er i det førnævnte forbund, som vi har erfaret, ikke vil holde det, så vil de samme med hans egne breve og også med rosværdige folks vidnesbyrd bevise, at han, som de siger, er skyldig i ikke at have bragt et fad pelsværk tilbage til dem, et fad, som vi venskabeligt efter Eders ønske havde overdraget ham og ladet følge med ham efter Eders akkreditiv, sendt til os i den sag, hvori I har lovet at holde os skadesløse over for alle, som det tilkommer at gøre det. Vi beder Eder, kære hæderværdige, idet vi venskabeligt og med flid begærer, at I på grund af vor kærlige og indtrængende bøn vil være så venlig at pålægge den førnævnte hr. Johan og udvirke, at han tilbagesender det førnævnte fad pelsværk eller pengene derfor uden tøven, idet han deler med alle i forhold til værdien, så vi fremover ikke skal have noget besvær dermed, thi, som vi erfarer, han alene og ingen anden er imod det og mener at kunne tillade sig at indklage det. Gør i denne sag, som vi fuldkommen tiltror Eder, og vi beder om Eders venskabelige svar herpå. Vær befalet i Guds vold. Skrevet på apostelen Batholomæus aften 1407 under vort sekret. Rådmændene i Danzig.