Tekst efter A
Wytlik vnde opembaar si alle den ghennen de dessen breeff zeen vnde ho{e}ren lezen. dat wy greue Hinrik to Holtzsten vnde vo{e}rste to Stormeren. vnde wy Elizabeth. hertoginne to Sleswig vnse kyndere vnde vnse eruen recht vnde redeliken schuldich synt deme allerdurchluchtigesten vorsten vnde here heren Erike. van godes gnaden der riike Denemarken. Sweden Norwegen der Wende vnde der Gothen koninge vnde hertogen to Pomeren. vnde der durchluchtigesten furstynnen vnde vrowen. vrowen Margareten. koninginnen der vorscreuenen riike alse Denemarken Sweden. vnde Norwegen. eren eruen vnde nakomelingen eluendusent vnde vierhundert lubesche mark alsulker munte alse nu bynnen Fflenzeborgh genge vnde geue synt ane hole penninge. vor welke eluendusent vnde vierhundert lubesche mark wi en to eynen bruekliken pande setten de stad Fflenzeborch mit aller rechticheit vnde tobehoringe geistlik vnde wertlik nichtes uthgenomen. vnde dat slot Niehues mit aller rechticheit vnde tobehoringe alse dat Laurentz Heesten in syne pande heft gehat vnde ok nichtes uthgenomen dat si geistlik edder wertlik. ane dar synt uthgenomen drehundert lubesche mark iarliker rente de de hertoginnen van Saszen greue Clawes dochter vnde vrowen Helene van Hadersleuen bynnen Fflenzeburg hebben scholen. ♦ Wanneir wi desse uorscreuenen pande alse Fflenzeborch vnde Niehues losen willen/ so schole wy de losinge kundigen to deme Nienhuse in den vier hilgen dagen to pinxten vnde denne in den vier hilgen dagen to wynachten dar negest uolgende schole wy greue Hinrik vnde wi hertoginne Elizabeth vorbenomet vnse kindere edder vnse eruen. deme vorbeno{e}mden heren koning Erike edder vrowen ko{e}ninginnen Margareten eren eruen edder eren nakomelingen gutliken vnde to danke betalen de eluendusent vnde vierhundert lubesche mark in sulker munte alse uorscreuen steit upp deme slote Coldingen sunder arch vnde dar scholen se de annamen gutliken sunder arch. vnde wan wy denne de beredinge hebben gedaen alse hir uorscreuen steit. so schal de sulue here koning Erik edder de vrowe koninginne Margarete ere eruen edder ere nakomelinge vns wedder antwerden de uorscreuenen pande mit aller rechticheit vnde tobehoringe alse de en topande geantwerdet synt sunder uortogeringe. ♦ Vortmer weret sake dat en de vorscreuenen pande alse Fflenzeborch vnde Niehues afgewunnen afgesleken edder afuorraden worden bynnen der tiid dat se de to pande hebben so schole wy vnde willen alse greue Hinrik vnde hertoginne Elizabeth vorbenomet vnse kindere vnde vnse eruen deme vorbenomden heren koning Erike vnde vrowen koninginnen Margarete eren eruen edder eren nakomelingen de suluen pande helpen in guden truwen mit vnser macht wedder wynnen to erer hant sunder arch vnde uort de in ere pande to beholdende so lange dat se geloset werden alse uorscreuen steit. ♦ Vortmer schole wy vnde willen alse greue Hinrik vnde hertoginne Elizabeth vorbenomet vnse kindere vnde vnse eruen. deme uorscreuenen heren koning Erike. der vrowen koninginnen Margareten eren eruen vnde eren nakomelingen de uorscreuenen pande alse Fflenzeborch vnde Niehues mit allen eren tobehoringen alse vorscreuen is vrigen vor allerleie ansprake geistlik vnde wertlik vnde uor alle den gennen de dar mit rechte upp tosprekende hebben. ♦ Alle desse uorscreuenen stucke vnde artikele. loue wi greue Hinrik vnde hertoginne Elizabeth vorbenomd vnse kindere vnde vnse eruen in guden truwen stede vnde vast toholdende alse hir uorscreuen steit sunder iennigerleie hulperede vnde argelist. ♦ Vnde des to groterer betuchnisse vnde bekantnisse der warheit. so hebbe wy greue Hinrik vnde hertoginne Elizabeth vnse ingesegele mit willen vnde mit wolberadenem mode gehenget laten an dessen breeff. de gegeuen vnde screuen is to Fflenzeborch nach godes bord vierteynhundert iaar dar na in deme negenden iare in sunte Dyonisius dage.
Det skal være vitterligt og åbenbart for alle dem, der ser dette brev og hører det læse, at vi grev Henrik af Holsten og fyrste af Stormarn og vi Elisabeth, hertuginde af Slesvig, vore børn og vore arvinger ret og redeligt skylder den allerhøjeste fyrste og herre hr. Erik, af Guds nåde konge over rigerne Danmark, Sverige, Norge, de venders og goters konge og hertug af Pommern og den højeste fyrstinde og frue, fru Margrete, dronning af førnævnte riger Danmark, Sverige, og Norge, deres arvinger og efterkommere 11400 mark lybsk i sådan mønt, som nu er gangbar i Flensborg uden hulpenninge, for hvilke 11400 lybske mark vi sætter dem staden Flensborg til brugeligt pant med alle rettigheder og tilliggender, gejstligt og verdsligt, intet undtaget, og slottet Nyhus med al rettigheder og tilliggender, som Lars Heest har haft som pant og ligeledes intet undtaget, det være sig gejstligt eller verdsligt. Derfra er undtaget 300 mark lybsk i årlig afgift, som hertuginden af Sachsen, grev Klaus' datter og fru Helene af Haderslev skal have i Flensborg. Når som helst vi vil løse dette førnævnte pant, nemlig Flensborg og Nyhus, så skal vi forkynde indløsningen på Nyhus på de fire hellige dage i pinsen og derpå på de fire hellige dage i julen, derefter skal vi grev Henrik og vi førnævnte hertuginde Elisabeth, vore børn eller vore arvinger betale den førnævnte herre kong Erik eller fru dronning Margrete, deres arvinger eller deres efterkommere i godhed og fyldestgørende de 11400 mark lybsk i sådan mønt, som står skrevet ovenfor på slottet Kolding uden svig, og der skal de modtage dem i godhed uden svig, og når vi da har udført betalingen, som står skrevet her ovenfor, så skal den samme herre kong Erik eller fru dronning Margrete, deres arvinger eller deres efterkommere igen overdrage os det førnævnte pant med alle rettigheder og tilliggender uden tøven, som de er blevet overdraget dem som pant. Fremdelses skulle det ske, at det førnævnte pant, nemlig Flensborg og Nyhus, blev frataget dem ved proces, beslaglagt eller taget fra dem ved forræderi inden for den tid, hvor de har det i pant, så skal og vil vi, nemlig førnævnte grev Henrik og hertuginde Elisabeth og vore børn og vore arvinger i troskab med al vor magt hjælpe den førnævnte herre kong Erik og fru dronning Margrete, deres arvinger eller deres efterkomere til at genvinde det samme pant til deres hånd uden svig og til fremdeles at beholde det som pant så længe til det bliver indløst, som står skrevet ovenfor. Fremdeles skal og vil vi, nemlig førnævnte grev Henrik og hertuginde Elisabeth, vore børn og vore arvinger frigøre det førnævnte pant, nemlig Flensborg og Nyhus med alt deres tilliggende, som står skrevet ovenfor, til førnævnte herre kong Erik, fru dronning Margrete og deres arvinger og efterkommere fra alle slags krav, gejstlige og verdslige, og fra alle dem, der med rette kunne gøre krav derpå. Alle disse førnævnte punkter og artikler lover vi, førnævnte grev Hernrik og hertuginde Elisabeth, vore børn og vore arvinger at holde stadigt og fast og i troskab, som står skrevet her ovenfor uden nogen udflugter og svig. Og til yderligere vidnesbyrd og garanti for sandheden så har vi, grev Hernrik og hertuginde Elisabeth, med vilje og velberåd hu ladet vore segl hænge på dette brev, som er givet og skrevet i Flensborg efter Guds fødsel i det 1400. år, derefter i det 9. på sankt Dionysius' dag.