Tekst efter A
In deme namen godes amen \ ♦ Aldus synt de degedinge begrepen twuschen deme allerdurchluchtigestem ffursten vnde hereen. heren Erike van godes gnaden der rijke Dennemarken. Sweden. Norwegen der Wende vnde der Gothen köningen vnde hertogen to Pomeren. synen riiken. landen vnde alle den synen upp de ene siiden vnde der irluchtigen furstynnen vnde vrowen Ilsen van den suluen gnaden hertogynnen to Sleswig eren kynderen. deme eddelen hern greuen Hinrike van Holsten vnde alle den eren upp de andere siide. in desser wiise alse hir nascreuen steit. also dat de sulue here könning Erik vorscreuen heft gekoren to schedesluden de allerdurchluchtigeste ffurstynne vnde vrowen vrowen Margareten der riike Denemarken Sweden vnde Norwegen konningynnen. den irluchtigen fursten hern Wartzlaue hertogen to Stetyn etcetera vnde den eddelen heren Balthazar heren to Wenden upp syne siide. vnde de hertogynne van Sleswig mit eren kynderen vnde greue Hinrik van Holsten vorbenomet hebben gekoren to schedesluden. de irluchtigen ffursten vnde heren heren Bernde vnde hern Hinrike brodere hertogen to Brunswig vnde to Luneborg vnde den irluchtigen ffursten vnde heren heren Iohanne hertogen to Mekelenburg vnde greuen to Zwerin etcetera hertogen Magnussone. upp ere siiden alle schuldeginge vnde schelinge de twuschen en vnde alle den eren an beident siiden gheweset synt went an dessen dagh mit ere vnde mit rechte to vorscheidende wes erer een deme anderen to toseggende heft van erer edder der eren wegene. ♦ Des is een dach genomen dar se an beident siiden komen schölen vierteyn dage na sunte Micheles dagh negest komende to Fflenzeburg. vnde wes dar de schedeslude vorbenomet vor recht vinden dat scholen se van sik seggen vnuortögert. ♦ Weret sake dat desse vorbenömden schedeslude nicht kunden een werden dat recht van sik toseggende so schölen se vulle macht hebben enen ouerman tokesende vnder en. ♦ Weret ok sake dat se des ouermannes nicht eendregen konden vnder sik. mit weme denne de meste partye van den schedesluden touellet de schal ouerman blyuen. vnde mit weme de ouerman denne touellet, dar schal dat recht by blyuen vnde dar mede scholen se sik genögen laten an beident siiden alse uorscreuen is ♦ Weret ok dat iennich van dessen vorbenomeden scheidesluden nicht konde komen to dessem vorscreuenen dage so schal de here deme de scheidesman gebrek wert enen anderen kesen in syne stede vnde de sal de sulue macht hebben alse de andere hadde in alle der mate alse hir uorscreuen steit. ♦ Vortmer so schal de vorbenomede here köning Erik van sik antwerden synen vedderen hertogen Wartzlauen. vorbenomet de lande Alssen vnde Erre/ vnde wat dar vppe gebuwet is. van syner wegen vnde de genne de eme gehuldiget hebben in den suluen landen. de to beholdende in truwen vnde in louen wente to deme vorbenomeden dage. vnde de hertogynne van Sleswig vnde greue Hinrik van Holsten vorbenomet. scholen van sik antwerden. hertogen Hinrike van Brunswig de slote Swauestede vnde Stubbe in truwen vnde in louen de tobeholdende wente to deme uorscreuenen dage. in sulker mate weme desse vorbenömden schedeslude edder ouerman mit rechte to vinden desse vorbenomede lande slote vnde leen deme scholen se de antwerden vnuortögert \ ♦ Ok schalmen allen reisegeren de geuangen synt an beident siiden dach geuen vnde borgere vnde buer to borge doen bet des negesten sondages na sunte Gallen dage erst komende. ♦ Ok so schal de here köning Erik vnde de hertogynne mit eren kynderen vnde greue Hinrik vorscreuen vnde alle de eren uppe deme vorbenomeden dage erer een eme anderen vultheen vnde doen bynnen vierteyndagen dar negest uolgende wes de scheideslude edder de ouerman vor recht seggen. ♦ Were dat iennich van den eren rechtes vörsatigh worde so schal de here des vndersate de is rechtes ouer eme helpen vnde de schedeslude schölen blyuen mit aller macht bi deme gennen de dat recht heft bet also lange dat dat recht vultogen wert. vnde vorbott is. na rechte. ♦ Vortmer so scholen alle de genne de desse nascreuenen löuere veiligen willen to deme vorscreuenen dage to Fflenzeburg geleidet vnde geueliget wesen to vnde aff sunder alle arch. \ ♦ Hir mede schal alle veide affgelecht wesen an beident siiden vnde schal ene ewige sone wesen sunder alle arch. ♦ Dat alle desse vorscreuenen stucke vnde artikele vnde een iewelik besundern stede vast vnde vnuorbroken scholen geholden werden so loue wy hertoge Hinrik van Brunswig. etcetera vnde hertoge Iohan van Mekelenburg van der irluchtigen ffurstynnen vrowen Ilsen hertogynnen to Sleswig erer kyndere vnde greuen Hiinrikes wegen vorscreuen. in guden truwen sunder alle argelist. deme allerdurchluchtigesten ffursten heren Erike koninge to Denemarken etcetera vnde to syner truwen hant. hertogen Wartslaue. vnde hern Balthazar heren van Wenden. vnde hebben des to tuchnisse vnse ingesegele mit witlicheit heten hengen an dessen breff de gegeuen is na godes bord vierteynhundert vnde teyn iaar des dinxdages negest vor sunte Matheus dage des hilgen apostels vnde ewangelisten to Fflenzeburg\
I Guds navn amen. Hermed stadfæstes forliget mellem den ophøjede fyrste og herre hr. Erik, af Guds nåde Danmark, Sverige og Norge, de Venders og Goters konge og hertug udi Pommern, hans riger, lande og folk på den ene side og den ophøjede fyrstinde fru Elisabeth, af samme nåde hertuginde af Slesvig, hendes børn, den ædle herre grev Henrik af Holsten og alle deres folk på den anden side. Forliget lyder som følger: samme førnævnte herre kong Erik har udpeget til voldgiftsmænd den ophøjede fyrstinde og frue Margrete, dronning af Danmark, Sverige og Norge, den ophøjede fyrste hr. Vartislav, hertug af Stettin etc., og den ædle herre Balthasar af Wenden på sin ene side, og hertuginden af Slesvig, samt hendes børn og førnævnte grev Henrik af Holsten, har udpeget til voldgiftsmænd de ophøjede fyrster og herrer Bernhard og dennes bror Henrik, hertuger af Braunschweig og Lüneburg og den ophøjede fyrste og herre Johan, hertug af Mecklenburg og greve af Schwerin etc., hertug Magnus’ søn på deres side. Det er sket for med ære og ret at forlige alle de beskyldninger og stridigheder, der har bestået mellem begge sider til dags dato. De skal på egne eller deres folks vegne udtale, hvad parterne har at sige til hinanden. Derfor er der til fjorten dage efter næstkommende Sankt Mikkels dag fastsat en forsamling i Flensborg, hvor begge parter skal møde op. Hvad de førnævnte voldgiftsmænd her kender for ret, skal de ufortøvet afsige kendelse om. Hvis voldgiftsmændene ikke kan blive enige om en retskendelse, så skal de have fuldmagt til at udpege en af dem selv til overmand. Hvis de ikke kan blive enige om, hvem af dem der skal være overmand, så skal den, som flest voldgiftsmænd har givet deres stemme, være overmand, og den overmanden peger på, han får ret. Begge parter skal acceptere den førnævnte fremgangsmåde, som skrevet står. Hvis nogen af de førnævnte voldgiftsmænd ikke skulle kunne komme til den førnævnte forsamling, så skal den herre, der mangler en voldgiftsmand, udpege en ny i hans sted, som skal have den samme magt som den forrige havde i enhver henseende, som her står skrevet. Desuden skal førnævnte herre kong Erik på sine egne vegne og på vegne af alle dem, der har sværget ham huldskab i samme lande, overlade landene Als og Ærø og alt, hvad der bygget på dem, til sin fætter førnævnte hertug Vartislav på tro og love indtil den førnævnte forsamling. Hertuginden af Slesvig og førnævnte grev Henrik af Holsten skal overlade slottene Svavsted og Stubbe til hertug Henrik af Braunschweig at beholde på tro og love indtil førnævnte forsamling. Det skal ske på en sådan måde, at den, som retmæssigt får tilkendt disse lande, slotte og len af voldgiftsmændene eller af overmanden, skal have disse førnævnte lande, slotte og len overdraget ufortøvet. Man skal også sætte frist for alle tilfangetagne krigere på begge sider og stille borgere og bønder som garanti indtil første søndag efter næstkommende sankt Gallens dag. Så skal førnævnte kong Erik og hertuginden med hendes børn og førnævnte grev Henrik og alle deres folk på denne forsamling give hinanden oprejsning og inden for de efterfølgende fjorten dage gøre, hvad voldgiftsmændene eller overmanden har kendt for ret. Hvis nogen af deres undergivne ikke overholder retskendelsen, så skal herren til den undersåt, der har retten på sin side, yde vedkommende hjælp, og voldgiftsmændene skal med al magt forsvare den, der har ret, og det indtil retfærdigheden er sket fyldest og indtil der er blevet betalt retmæssig bod. Desuden skal alle, der vil beskytte disse nedenfor nævnte garanter, uden svig have ledsagelse og beskyttelse på vejen til førnævnte forsamling i Flensborg og ligeledes på vejen tilbage. Hermed skal al fejde være bilagt for begge parters vedkommende, og de skal være evigt forsonet, uden svig. For at hver og en af alle disse førnævnte bestemmelser og artikler, enhver for sig, bliver overholdt stedse, fast og urokkeligt, så aflægger vi, hertug Henrik af Braunschweig etc., og hertug Johan af Mecklenburg på vegne af den førnævnte ophøjede fyrstinde fru Elisabeth, hertuginde af Slesvig, hendes børn og grev Henrik på tro og love og uden svig løfte over for den ophøjede fyrste hr. Erik, konge af Danmark osv., og til hans tro hånd hertug Vartislav og hr. Balthasar herre af Wenden. Til vidnesbyrd herom har vi ved vor fornufts fulde brug hængt vore segl under dette brev, der er givet i Flensborg i år 1410 efter Guds fødsel på førstkommende tirsdag før Sankt Mathæus den hellige apostel og evangelists dag.