1410. 25. november.


Henrik Powisk og Klaus van der Wische lover at betale 200 mark penninge til Reimer Sehested og Sivert Sehested.

Tekst efter A

Tekst

Wy [Hinrick Powisk][1] vnde Clawes van der Wysche knapen doen wytlik allen luden mid <samender> hand hebben heten louen den erbarn rydder her Reymer Sesteden vnde Siuert [.....]en knapen vor twe hundert mark pennynghe de to betalende Tymme Bokyne to sunte [.....]ens daghe de negest tokomende is. ♦ Weret dat de vorbenomede her Reymer vnde Syuert edder ere eruen des vorscreuenen loftes an ienighen schaden qwemen des schole wy vnde wyllen wy vnde vnse eruen en vnde eren eruen gantz vnde altomale benomen beyde van schult vnde van schaden den se by wysen moghen sunder na schuldyne he vnde dar nen recht vor [.....]nds ♦ Des to tughe so hebbe wy vnse ingheseghele myt wyllen henghet an dessen breff de screuen is na godes bort verteynhundert iar dar na in deme teynden iare in sunte Katherinen daghe.

1. [Hinrick Powisk]] udfyldt efter bagsidepåskrift.

Oversættelse

Vi, Henrik Powisk og Klaus van der Wische, væbnere, gør vitterligt for alle folk, at vi samdrægtigt har ladet afgive løfte over for den hæderlige ridder, hr. Reimer Sested og Sivert Sested, væbner, et beløb på 200 mark, som skal betales til Timme Bokin til næstkommende sankt [...]’s dag. Hvis førnævnte Reimer og Sivert eller deres arvinger i forbindelse med dette løfte skulle lide tab, så skal og vil vi og vore arvinger tilfulde og helt og holdent tøven godtgøre dem og deres arvinger for den gæld og det tab, som de kan bevise, undtagen 1) hvis han rejser efterkrav, og da ingen ret [.....] for [.....]. Til vidnesbyrd herom har vi frivilligt hængt vore segl under dette brev, der er skrevet i det 1410. år efter Guds fødsel på sankt Katerines dag.