Tekst efter Acta Pont. l.l.
Abbati monasterii Nouicampi Zwerinensis diocesis ♦ Inter curas innumeras quas apostolice seruitutis officium quo uniuersali ecclesie presidemus nobis iugiter ingerit illa precipue insidet menti nostre ut ecclesiastici prelati et ecclesie ipsorum regiminibus commisse necnon ecclesiastice persone in eisdem ecclesiis diuinis obsequiis mancipate cum bonis eorum plena gaudeant libertate ♦ Et ne malignorum conatibus opprimantur libenter prout ad nos pertinere dinoscitur remedium efficax impertimur et rursus obstinatos seu peruersos aliquando iuxta eorum exigentiam delictorum cum debito moderamine castigamus ut saltem pena docente malis abstineant et redire ad uiam rectitudinis compellantur ceterisque ne committant similia aditus precludantur ♦ Dudum siquidem Clemens papa V in concilio Viennensi prouide statuit quod qui quemuis pontificem iniuriose et temere percuteret aut caperet seu banniret uel hoc mandaret fieri uel facta ab aliis rata haberet uel socius in hiis foret faciendis aut consilium hiis daret uel fauorem seu scienter defensaret eundem in illis casibus de predictis in quibus excommunicationem per iam editos canones non subiret esset illius constitutionis auctoritate non obstante quacunque consuetudine anathematis mucrone percussus a quo nequiret nisi per summum pontificem preterquam in articulo mortis absolui a feudis insuper locationibus officiis et beneficiis spiritualibus siue temporalibus que ab ecclesia cui sic offensus preesset episcopus obtineret caderet corporaliter <u>t[1] ad eandem ecclesiam libere reuerterentur ipsius filii per masculinam descendentes lineam usque ad generationem secundam omni spe dispensationis adempta redderentur ipso facto inhabiles ad beneficia in ciuitate et diocesi quibus idem episcopus presideret obtinenda terra quoque ipsius dum tamen ultra unam diocesim non contineret usque ad dignam satisfactionem eiusdem necnon locus aut loca alia in quibus episcopus captus detineretur quamdiu detentio ipsa in ipsis duraret ecclesiastico subiacerent interdicto si<n> terra eiusdem duas dioceses uel ultra contineret diocesis in qua teneret domicilium principale ipsius et etiam alia in qua foret delictum commissum si qua esset et due alie que sub ipso essent eidem loco magis uicine subiacerent interdicto quousque dignam satisfactionem prestaret <et> in illius loci in quo commissum et facinus necnon ciuitatum et diocesium uicinarum ecclesiis quibuslibet diebus dominicis et festiuis pulsatis campanis candelis accensis excommunicatus publice nuntiaretur et cum absoluendus foret sufficienter et idonee caueret quod inferende pene pareret et auxiliante domino penitentiam perageret iniungendam ciuitas autem que premissa uel eorum aliquod in episcopum suum committeret interdicto donec satisfaceret subiaceret memorato potestas uero consiliarii bailiui scabini aduocati rectores consules et officiales ipsius quocunque nomine censerentur in premissis culpabiles existentes similiter excommunicationis sententie a qua nisi ut premittitur non ualerent absolutionis obtinere beneficium essent subiecti et si quis in aliquo casuum predictorum foret ab excommunicationis sententia in mortis articulo absolutus nisi postquam pristine restitueretur sanitati quam cito commode posset conspectui Romani pontificis se presentare curaret eius mandatum humiliter recepturus prout iustitia suaderet in eandem excommunicationis sententiam reincideret corporaliter ♦ Cum autem ad nostrum non absque magna displicentia peruenerit auditum quod nonnulli iniquitatis filii Marquardus Rennow Iwanus Pogwisk Eggardus Wonfleyt Luderus Petri Sture Sund[2] Holk Marquardus Stedeke Witting Henningus et Sauteke armigeri Slesuicensis diocesis associatis sibi quibusdam suis in hac parte complicibus de consilio nobilium uirorum Timmonis Rennow et Wulfardi Pogwisk militum dicte diocesis ac ipsis militibus ratum et gratum habentibus Iohannem episcopum Slesuicensem non sine uiolenta manuum iniectione in eum usque ad sanguinis effusionem dei timore postposito ausu sacrilego ceperint et per unum mensem et ultra captiuum detinuerint nec a captiuitate huiusmodi dimiserint donec promiserit quod ipsis 1200 marchas monete currentis Lubicensis efficaciter soluere uellet ipsumque episcopum multis aliis iniuriis nequiter affecerint necnon etiam ipsum et eius ecclesiam Slesuicensem quibusdam castris seu fortalitiis uillis curiis necnon aliis possessionibus immobilibus et etiam mobilibus bonis et rebus tyrannice spoliarint necnon plerisque colonis et subditis ac reddituariis episcopi et ecclesie predictorum necnon etiam quarundam personarum ecclesiasticarum que in eadem ecclesia diuinis fuerunt et sunt mancipate obsequiis crebra damna et iniurias intulerint et inferant eos multipliciter persequendo et etiam opprimendo quibus quidem malis inualescentibus ac predictis episcopo et personis damna et iniuriam passis necnon per eosdem sacrilegos tam grauiter offensis et quasi omni humano auxilio destitutis nec crudelitati ac malitie[3] ipsorum sacrilegorum resistere ualentibus ipsa ecclesia in eius statu ac bonis et iuribus passim destruitur et diuinis obsequiis etiam destituitur dictusque episcopus et nonulle ex personis eisdem propter iustum metum ipsam ecclesiam et diocesim Slesuicensem deserentes ad Margaretam reginam Dacie ut eius se[4] tuerentur et tueantur auxilio duxerint fugiendum nos quorum interest in premissis opportune prouidere uolentes discretioni tue mandamus quatenus uocatis ex officio predictis militibus necnon armigeris ac complicibus et aliis qui fuerint euocandi si de huiusmodi captiuitate sanguinis effusione et detentione tibi constiterit contra ipsos milites et armigeros ac complices in premissis eandem constitutionem auctoritate nostra appellatione remota exequi studeas et tamdiu obseruari facias quousque ipsi sacrilegi et iniuratores iuxta dictam constitutionem in omnibus satisfecerint necnon cum tuarum testimonio litterarum pro tantis patratis per eos excessibus ad sedem uenerint apostolicam absoluendi ipsosque milites armigeros et complices summarie ad dimittendum omnino libere fortalitia uillas possessiones et alia immobilia per eos occupata et etiam ad restituendum mobilia bona et res huiusmodi episcopo personis et ecclesie memoratis et etiam <ut>[5] de aliis eisdem episcopo personis ecclesie colonis subditis et reddituariis satisfaciant competenter auctoritate prefata preuia ratione compellas faciens quod decreueris per censuram ecclesiasticam firmiter obseruari ♦ Ceterum si forsan predictorum sacrilegorum ac scelerum patratorum et receptantium eos eaque fieri mandantium ipsisque dantium in illis auxilium consilium uel fauorem presentia pro monitione requisitione huiusmodi seu citatione de ipsis faciendis secure uel commode haberi nequiret tibi monitionem et requisitionem huiusmodi et citationes quaslibet per edicta publica in locis affigenda publicis de quibus sit uerisimilis coniectura quod ad notitiam citatorum et monitorum huiusmodi peruenire ualeant et presertim alicuius collegiate uel parrochialis ecclesia oppidi Sundis dicte Zwerinsis diocesis portis quod ut dicitur est insigne faciendi et etiam si proteruia uel contumacia eorundem sacrilegorum et aliorum quos processus per te super hiis habendi concernent illud exegerit ipsos processus legitimos quotiens expedierit aggrauandi necnon etiam terras et loca ad que dictos sacrilegos et in premissis culpabiles accedere aut stare contigerit strictissimo supponendi ecclesiastico interdicto inuocato ad premissa per te exequenda si opus fuerit auxilio brachii secularis et etiam omnia alia que ad refrenandum dictorum sacrilegorum presumptam tyrannidem et malitiam in hac parte quomodolibet expedire uideris faciendi plenam concedimus tenore presentium facultatem et uolumus quod perinde ipsos citatos requisitos et monitos processus monitiones et citationes predicti arctent ac si eis facti et insinuati presentialiter et personaliter extitissent non obstantibus tam Bonifacii pape VIII in quibus cauetur ne aliquis extra suam ciuitatem et diocesim nisi in certis exceptis casibus et in illis ultra unam dietam a fine sue diocesis ad iudicium euocetur seu quod iudices a sede deputati predicta extra ciuitatem et diocesim in quibus deputati fuerint contra quoscunque procedere siue alii uel aliis uices suas committere aut aliquos ultra unam dietam a fine diocesis eorundem trahere non presumant ac de duabus dietis in concilio generali quam aliis quibuscunque constitutionibus a predecessoribus nostris Romanis pontificibus tam de iudicibus delegatis quam personis ultra certum numerum ad iudicium non trahendis quam alias editis que tue possent in hac parte iurisdictioni aut potestati eiusque libero exercitio quomodolibet obuiare ♦ Datum Bononie 7. kal. aprilis anno 1.
Til abbeden i Neunkamp kloster i Schwerin stift. Iblandt de utallige pligter, som det apostoliske tjenerskabs pligt, med hvilket vi forestår den universelle kirke, bebyrder os med, ligger først og fremmest den os på sinde, at de kirkelige prælater og kirkerne betroet disses styrelse og endvidere de gejstlige embedsmænd hengivne til at tjene Gud i samme kirker med samt disses gods skal nyde fuld frihed. Og, for ikke de skal undertrykkes af de ondskabsfuldes angreb, meddeler vi gerne et virkningsfuldt middel, for så vidt det vides at tilhøre os, og vi vil igen og igen tugte de ubøjelige eller de til tider svigefulde i overensstemmelse med, hvad deres brøde kræver, med passende moderation, for at de i det mindste med straffen som lærermester kan afholde sig fra deres onde gerninger og tvinges til at vende tilbage til retfærdens vej, og for at adgangen til at begå lignende gerninger lukkes for alle andre. Da jo allerede for længe siden pave Clemens 5. klogt forordnede på koncilet i Vienne, at hvem som helst, der jager en præst til skade og frygt, eller fanger ham, eller fordømmer ham, eller befaler disse ting udført, eller godkender det udført af andre, eller deltager eller giver sit råd eller sin støtte i udførelsen heraf, eller bevidst beskytter samme person; i disse sager angående disse ting, i hvilke han ikke ifølge de allerede udgivne regler ikke kunne lide ekskommunikationens straf, skulle han uden nogen sædvanes hinder på Clemens' forordnings myndighed gennembores af bandlysningens od, fra hvilken han ikke skulle kunne gøres fri undtagen ved paven (undtagen i fare for at dø). Han skulle frakendes de len, forpagtninger, forpligtelser og præbender, gejstlige som verdslige, som han modtog fra den kirke, som den tilskadekomne biskop forestod, for at disse skulle vende tilbage til samme kirke; dennes efterkommere i mandlig linje ville på grund af selve gerningen forblive inhabile til at modtage præbender i den by og det stift, samme biskop forestod, indtil anden generation, uden håb om dispensation. Ligeledes skulle hans land, så længe det dog ikke omfattede mere end ét stift, endvidere stedet eller de øvrige steder, på hvilke biskoppen tilbageholdtes, underlægges kirkeinterdikt, indtil han havde ydet en passende erstatning. Men hvis hans landområde omfattede mere end to stifter, skulle det stift, hvori han havde sit faste tilholdssted med samt det andet hvori forbrydelsen var blevet begået, hvis det var hans, og to andre, som stod under ham, tættest på det samme sted, underlægges interdikt, indtil han havde ydet passende erstatning. Og i gerningsstedets kirker og endvidere nabobyernes og -stifternes kirker, skulle han offentligt proklameres ekskommunikeret på enhver søndag og højtid efter klokkeringning og efter der var blevet tændt lys. Når han var blevet absolveret, skulle han på tilpas og tilfredsstillende vis sørge for at adlyde den påførte straf og gennemgå boden med Herren som hjælper. Endvidere skulle en by, som havde begået førnævnte gerninger eller nogen af disse ting imod deres biskop, underlægges førnævnte interdikt; dens øvrighed, rådmænd, sheriffer, domsmænd, fogeder, forstandere, borgmestre og officialer, hvilken betegnelse man nu bruger om dem, skyldige i førnævnte gerninger, skulle være underlagt ekskommunikationens dom, fra hvilken de ikke skulle være i stand til at opnå absolutionens nåde undtagen som før nævnt, og hvis en af de skyldige i førnævnte sager var blevet absolveret i dødens fare, skulle han falde tilbage til samme ekskommunikations straf, hvis ikke han sørgede for så hurtigt som muligt at vise sig for romerpaven, efter at være blevet genindsat i det foregående helbred, for ydmygt at modtage dennes befaling, således som retfærd tilsagde. Det er kommet til vort kendskab, ikke uden stort ubehag, at en flok urettens sønner, nemlig Markvard Rønnow, Ivan Pogwisch, Eggert Wonsflit, Lyder Pedersen, Sture, Svend, Holk, Marquard Stedeke, Witting, Henning og Santeke, væbnere i Slesvig stift, med nogle af deres sammensvorne i denne sag, med de ædle ridderes Timme Rønnøw og Wulf Pogwischs - fra det samme stift - råd, og med selve disse ridderes godkendelse og begunstigelse, med al gudsfrygtighed sat til side og med gudsforagtende dåd har taget biskop Johan af Slesvig til fange, ikke uden koporlig vold forøvet mod ham, endda lige til udgydelse af blod, og har holdt ham fanget i mere end en måned, idet de ikke vil løslade ham, før end han har lovet straks at ville betale dem 1200 lybske mark. Ondskabsfuldt har de tilføjet biskoppen mange andre skader, således har de tyrannisk frarøvet ham og hans slesvigske kirke slotte eller fæstninger, landsbyer, gårde og al mulig anden slags fast ejendom og ligeledes flytbart gods og ting; endvidere har de tilføjet og tilføjer fortfarende talrige skader og uretmæssigheder på adskillige bønder, undergivne og tributpligtige til førnævnte biskop og kirke samt de gejstlige embedsmænd, som i den samme kirke har været og er hengivne til at tjene Gud. De forfølger og undertrykker dem overalt. På grund af disse tiltagende onder og på grund af, at førnævnte biskop og gejstlige embedsmænd, der lider under skader og uret, i den grad alvorligt krænket af de samme gudsbespottere, og på det nærmeste fuldkommen berøvet al menneskelig støtte og ude af stand til at modstå disse gudsbespotteres grusomhed og ondskab, ruineres selve kirken i sin tilstand og overalt i sit gods og sine rettigheder, og på grund af, at den også svigtes med hensyn til gudstjeneste, har nævnte biskop og adskillige gejstlige som følge af retfærdig frygt forladt selve kirken og Slesvig stift og ment det bedst at flygte til dronning Margrete af Danmark for at de fremdeles kunne beskytte sig ved hendes hjælp. Da det nu forholder sig således, overlader vi Din Omsigtsfuldhed, eftersom sagen er os magtpåliggende og eftersom vi gerne vil drage gunstig omsorg, på vor myndighed at sørge for, at samme bestemmelse udføres imod disse riddere og væbnere og sammensvorne i det nævnte, efter at de, som skal tilkaldes i kraft af dit embede er blevet tilkaldt, hvis det står klart for dig, at der er noget om dette fangenskab, blodsudgydelse og tilbageholden. Der skal ikke være mulighed for appel. Du skal sørge for, at bestemmelsen overholdes, indtil gudsbespotterne og uretforvolderne selv i alle henseender har skaffet genoprejsning i alle disse forhold og er kommet til det apostoliske sæde med din skrivelses vidnesbyrd for at søge om tilgivelse for disse af dem selv udførte excesser. Og du skal på førnævnte myndighed og med den tidligere begrundelse tvinge disse riddere, væbnere og medsammensvorne til summarisk fuldkommen betingelsesløst at overlade fæstninger, byer, ejendomme og andet uflytbart gods; til at tilbagebringe alt flytbart gods og alle ting til nævnte biskop, gejstlige embedsmænd og kirke, og med hensyn til de øvrige ting skal du tvinge dem til på passende vis at gøre erstatning over for samme biskop, gejstlige embedsmænd, bønder, undergivne og tributpligtige, idet du sørger for, at hvad du dekreterer overholdes fast ved kirkelig justits. Hvis tilstedværelsen af førnævnte gudsbespottere, forvoldere af ugerninger, dem der beskytter disse, dem der har givet disse befaling til at gøre dette og dem der har ydet dem hjælp, råd eller tjeneste i udførelsen heraf ikke kan opnås sikkert eller hensigtsmæssigt til formaning, sådant forlangende eller retsstævning at gøre mod dem, overlader vi dig med nærværende skrivelse fuld myndighed til at udfærdige formaning og sådant forlangende og stævninger af enhver art ved offentlige skrivelser at hænges op på offentlige steder, om hvilke man må formode, at de formår at komme til de stævnedes og således formanedes kendskab - i særdeleshed på en enhver kollegiat- eller sognekirkes døre i Stralsund i nævnte Schwerin stift, hvilken by siges at være berømt; også til at skærpe retssagerne, hver gang det er nødvendigt, hvis frækhed og genstridighed hos samme gudsbespottere og andre, som processerne, der skal forestås af dig angående dette, vedrører, kræver det; yderligere til at underlægge områder og steder, til hvilke det hænder nævnte gudsbespttere og skyldige i det foregående når hen eller opholder sig, med det strengeste kirkelige interdikt, idet den verdslige arms hjælp hidkaldes til det, der skal udføres af dig, hvis det bliver nødvendigt; ydermere til i denne sag at foretage alt andet, som du synes tjener til at tøjle nævnte gudsbespotteres arrogante tyranni og ondskab. Og det er vor vilje, at førnævnte retssager, formaninger og stævninger forpligter disse stævnede, opfordrede og formanede, som om de selv havde været personligt til stede, kaldt frem og proklameret til disse processer. Pave Bonifacius 8.'s forordninger skal ikke være til hinder herfor, i hvilke det bestemmes, at en person ikke kan kaldes til en retssag uden for sin by og sit stift undtagen i særlige sager, og i disse ikke mere end én dagsrejse fra vedkommendes stifts grænse, eller at de af førnævnte sæde udpegede dommere ikke kan påtage sig at skride ind over for nogen uden for den by og det stift, i hvilke de er udpeget, eller at nogen enten kan overlade deres post til andre eller drage nogen ud over en dagsrejse fra vedkommendes stiftsgrænse; ej heller forordningen om to dagsrejser på generalkoncilet eller i det hele taget andre forordninger fra vore romerske pavelige forgængere, hvad enten de drejer sig om de udpegede dommere eller gejstlige embedsmænd, som ikke kan drages til retssagen i mere end et bestemt antal, eller andet, som i denne sag på nogen måde kan modvirke din jurisdiktion eller retslige myndighed og dennes frie udøvelse. Givet i Bologna den 7. dag før kalendas i april i det første år.