Tekst efter Aa
Wy Erik van godes gnaden der ryke Denemarken Sweden Norwegen der Wende unde der Goten koning unde hertoghe to Pomeren bekennen unde bethůgen openbare in dessem breve dat wy dorch nůd unde besten willen unser ryke unde umme vredes unde bescherminge willen unser stad Wisbů unde unses landes Godlande hebben eyn slod bynnen der sulven unser stad gebuwet laten na rade unde vulbord unser ryke rade. ♦ Des wille wy dat de borgermestere raetlude borgere unde inwonere unser vorscreven stad Wisbů unde de gemeyne koepmanne de de sulve unse stad unde havene soken keynerleye besweringe eder hinder schølen hebben van des slotes buwetes wegene vorscreven men se scholen gebruken unde geneten erer můnthe[1] unde erer havene Steenkulen Leemkulen unde Santkulen unde alle ere privilegie unde vriheyt also se de bebrevet unde besegelet van unsen vorvaren køningen unser vorscreven ryke myt genaden unde myt rechte hebben unde wes uns en gebored to stedende. ♦ Hyr umme vorbede wy allen unsen vøgeden unde amptluden de nů sint edder noch komen sullen gestrengliken by beholdinge unser genade dat se de gemeynen inwonere unser stad Wisbů unde den gemeynen koepman vorscreven nenerleye wys vorunrechten eder vorunrechten laten hyr eniegen. ♦ In desser vorscreven wyse vo<r>bede[2] wy ok unsen vogeden unde amptluden unses vorscreven slotes unde den eren dat se nemande weder recht geleyden unde vorhegen up dem sulven unsem slote de gebroken hevet in unser vorscreven stad rechte ♦ Unde weret dat iemant breke in der stad rechte unde vorlůchtich worde up dat vorscreven slod den sal men weder antwarden in de stad oft men ene krigen kan wenne men en eschet sunder arch ♦ Des gelyk sal men nemande geleyden eder vorhegen weder recht in der stad de gebroken hevet in unses slotes rechte ♦ Weret dat iemand breke in unses slotes rechte unde vorvluchtich worde in de stad den sal men weder antwarden up unse slod oft men ene krigen kan wenne man en eschet sunder arch wente dar sal eyn iewelik syn recht st{ae}n dar he gebroken hevet doch sal nemant myt macht eder myt gewalt den de gebroken hevet nemen eder untholden by unser køningliken ungenaden unde by lyve unde by gude. ♦ Vortmer so wille wy ok dat unse vøgede unde amptlude unses slotes to Wisbů schølen den inwoneren unser ergenanten stad truweliken bistendich unde behůlplich wesen in allen rechtverdigen saken ♦ Des gelyk sullen se uns unde den unsen weder doen in allen rechtverdighen saken de uns unsen ryken unde landen unde unser stad Wisbů nůtte unde vromlik syn. ♦ Desse vorscreven artic{ue}le unde alle andere privilegie unde genade de wy den borgermesteren raetlůden borgeren unde koeplůden unser stad Wisbů bebrevet unde besegelt hebben de scholen hyr mede nicht gebroken wesen sunder wy bestedegen se also vor screven ys myt dessen breve unde vast to holdende unde vorbeden nu myt unser sunderlingen køningliker macht ienigen hyr eniegen to d{oe}nde also verre also he unse genade unde hůlde hebben wille.♦ Des to orkunde hebbe wy unse secretum heten hengen an dessen breef gegeven in unser stad Wisbů na godes gebord vierteynhundert iar in dem elften iare des negesten dages na sunte Egidius dage des hilgen abbetes.
Vi Erik, af Guds nåde Danmarks, Sveriges, Norges, de venders og goters konge og hertug af Pommern erkender og bevidner åbenbart i dette brev, at vi til vort riges fordel og bedste og til fred og beskærmning af vor stad Visby og landet Gotland har ladet bygge et slot inden for den samme vor stad efter vort riges råds råd og samtykke. Det er vor vilje, at borgmestre, rådmænd, borgere og indbyggere i vor førskrevne by, Visby, og de hansekøbmænd, som søger denne selve vor stad og havne, ingen besvær eller hindring skal have på grund af førnævnte slots bygning, men de skal bruge og nyde deres mønt (aftryksmærke ) og deres havne Stenkullen, Lemkullen og Santkullen og alle deres privilegier og friheder, som de har fået brev på og fået beseglet af vore forfædre kongerne af vore førnævnte riger, med nåde og ret, ligeledes hvad det sømmer sig for os at tilstede dem. Derfor forbyder vi alle vore fogeder og embedsmænd, som nu er eller som skal komme, på det strengeste, hvis de vil bevare vor nåde, på nogen måde at forurette eller lade forurette de forsamlede indbyggere i vor stad Visby og de førskrevne hansekøbmænd. På denne førskrevne måde forbyder vi også vore fogeder og embedsmænd på førskrevne slot og deres folk uretmæssigt på det samme slot at yde sikkerhed eller beskærme nogen, som har brudt retten i vor førskrevne stad. Og hvis nogen bryder retten i staden og flygter til det førskrevne slot, skal man levere ham tilbage til staden, hvis man kan gribe ham, når man forlanger ham udleveret, uden svig; i lighed hermed skal man ikke i staden uretmæssigt yde sikkerhed eller beskærme nogen, der har brudt retten på vort slot. Hvis nogen bryder retten på vort slot og flygter til staden, skal man levere ham tilbage på vort slot, hvis man kan gribe ham, når man forlanger ham udleveret, uden svig, thi der skal enhver stå til regnskab for den ret, han har brudt; dog skal ingen med magt eller vold gribe eller tilbageholde ham, der har brudt retten, det medfører vor kongelige unåde og fortabelse af liv og gods. Ydermere vil vi også, at vore fogeder og embedsmænd på vort slot i Visby troligt skal bistå indbyggerne i vor førnævnte stad og være dem behjælpelige i alle retfærdige sager, og ligeledes skal de gøre mod os og vore i alle retfærdige sager, som kan være os, vore riger og lande og vor stad Visby til gavn og nytte. Disse førskrevne artikler og alle andre privilegier og gunstydelser, som vi har nedfældet i brev og beseglet til borgmestre, rådmænd, borgere og købmænd i vor stad Visby skal ikke være brudt hermed: derimod stadfæster vi dem, som førskrevet er, med dette brev, at de skal holdes til stadighed, og vi forbyder nu med vores særlige kongelige magt enhver at handle herimod, for så vidt han vil beholde vor nåde og velvilje. Til vidnesbyrd for dette har vi ladet vort sekret hænge ved dette brev, som er givet i vor stad Visby 1400 år i det 11. år efter Guds fødsel dagen efter den hellige abbeds, Sankt Egidius dag.