Tekst og arkivalske oplysninger efter Hanserec.
Deme erwerdighen grosmechtigen heren homeister Dutches ordens heren Heynriche von Plawen mynen ghenedighen heren kome desse bryf ane alles sumen myd aller werdycheit. ♦ Mynen wyllyghen dynst czuvorn und allent das ich vormach. ♦ Wisset liber ghenedigher herre wy das ich quam czu deme Sůnde in deme sexsten taghe und her Arnd Poleman was nicht heyme und was by deme konynge czu Kalmern und halden eynen taek do komen dy Pomerschen vorsten und us allen steten eyn rotman. ♦ Alzo lys ich vorboden alle vyer borghermeyster czu deme Sunde und machte myd yn vile rede umme czu wyssen wes sy wyllen hetten. ♦ Do wolden sy wissen ap ich czu Lubeke welde czu deme tage. ♦ Do schrach ich ioe. ♦ Do wolden sy mich nicht mee gheben czu derkennen und ich merkede in yren das sy obel under den anderen syn die stede und werden sceyden dy henssestede alzo ich vorneme. ♦ Ouch wollen sy nicht komen czu Lubeke czu deme taghe sunder sy weren gros von myr begerende myd yn czu reden wen der taek czu Lubeke were ghesceen. ♦ Ouch merke ich wol in yren reden das sy groes bogheren weres alzo ich wol vorneme das sy sich myd deme konynge von Dennemarken vorbunden das ir in deme selbighen vorbunde wellet myte syn. ♦ In den vorb{ue}nt komen desse stete S{ue}nt Gripeswolt Stettyn Ankelam und vile ander kleyne stete und alle dy Pomerschen vorsten dys yst eyne zache do sy mite umme gyen alze ich vorneme. ♦ Dornoch quam ich czu Lubeke in deme dritten taghe do vant ich Tydeman Hitvelde nycht. ♦ Und dy roet van Rostoke beleyten mich czu der Wysmer und dy roet czu der Wismer beleyten mich czu Lubeke und dessen dren steten Lubeke Wismer Rostoke den was czumole libe das euwer ghenode mych czu yn sande und dankeden uch groes und entphengen mich liplychen und derboten mich grosse czucht und ere umme euwer libe wyllen. ♦ Alzo sante<n> [1] se mich boten alzo balde uf das roothues und wolden gerne wissen ap ich yn wolde gheben czu derkennen wes mich were m{ie}te gheben czu werben an dy stete. ♦ Dyz ghescach in unser vrowe taghe[2] noch essen. ♦ Do woren obir dy stede Rosteke und Wismer und dy anderen stete woren nicht doir. ♦ Ouch was Tideman Hitvelt nicht ghekomen. ♦ Alzo bat ich sy das lysen steen bas czu deme vrittaghe[3] das andere stete quemen das vorioeworten sy. ♦ Dorunder villen vile rede alzo das ich wol vorneme das sich Lubeke Rosteke und Wismer haben czusamene vorbunden und welden ouch gerne das euwer ghenade myte welde syn in yren vorbunde und wert obel sten werden under dessen steten. ♦ Alzo warte ich noch der ander stete wen dy komen werden und hoffe ap god wil das ich uch yn alle zache wol wyl bewaren wen sy haben czumole wol underwiset und ouch von euwer eyghenen persone weghen alzo das sy groes czu uch syn gheneget. ♦ Und des ist noch nicht czit czu reden umme dy 100 scutczen wen sy czusamene komen und wen sich das wol vynt czu reden ych willes nicht vorsumen und allent das ir mich habet bevolen und das ich denken kan czu n{ue}tze und willen desses orden und des landes do wyl ich nycht ane vorgessen ap god wil. ♦ Liber ghenedigher alzo ich von euwer ghenode scydede das hoffe ich wol czu vulbrenghen alzo das alle dynk an uch wol zael myd bete komen und rote uch io das ir uch nycht vorscrybet noch vorbyndet myd heren noch myd steten ee ich uch alle dynk hir dervaren habe wen das wirt wunderlichen czugeen myd dessen steten und ich hoffe ap god wil alle dynk werden sich wol scicken noch euwern willen sy haben alle czu guten trost noch deme alzo ich sy underwiset habe. ♦ Ouch kumpte Tideman Hitvelt nicht uff vrigtaek so wellen dy stede nicht wol lengher beyten ich mues myne sache ane ym vortsetczen das ich doch ungerne thue. ♦ Und ich wyl mych donoch scicken wy das <ich>[4] kaen und mach das ich myd her Arnolt Poleman moghe muntlychen reden und myd deme rote czu deme Sunde wen ich czu Lubeke alle dynk gheworben und gheendet habe aber ich můs myd grosser lyst und wisheyt komer[5] unde sorghe czyen obir lant uf das ich euwer ghenode eyn worhaftiche ende und eyn ganczt entworde wydder brenghe als ir mych ghetruwet das ich myt guten willen gerne thuen wil und kan mych nummer vordrysen ♦ Weres das got vorbite das ich wurde ufghehalden uf den weghe alzo das czumole obele stet so lozet mich nycht und lozet mych io myner truwe ghenysen. ♦ Ouch kan ich nycht derkennen anders men das sich alle dynk und zache desser stete und des konynges werden komen czu eynem grossem krighe dy konyngynne loet buwen czve slosse czu Vlynsborch das yst yn deme lande czu Holsten und alle desse grossen stete syn groes bekummert. ♦ Hirumme ghenedigher herre so syet bedocht ap deme orden und deme lande nůtcze sy myte sich in dessen krych czu stozen. ♦ Ouch ghenedigher herre umme das harnsch das yst hye czumole obele czu bekomen eyn yderman kouft nu gerne harns doch wil ich des besten ramen noch euwern willen und gheheysse. ♦ Und ghebet mynem ghenedyghen heren deme kumptor czu Danczke desse zache czu wyssen wen ich der zit nicht hatte eynen brif czu scriben das ich gerne ghetoen hette. ♦ Ouch hette ich gerne czitunghe wy das euwern genoden gynghe uf den taghe myd deme konynge von Polen und Witotten. ♦ Und wy sich hy noch alle dynk werden dergyen das wyl ich ane sumen euwern ghenaden gheben czu wyssen. ♦ Ghenedigher herre syt gote und syner lyben muter bevolen. ♦ Scriptum feria tercia post festum natiuitatis Marie uirginis. By myr Olbrecht Dodorf euwer ghetruwer dyner.
Til den ærværdige, stormægtige herre, højmesteren for Den tyske Orden, hr. Henrik von Plauen, min nådige herre skal dette brev komme uden nogen forsinkelse med al værdighed. Min villige tjeneste tilforn og alt jeg formår. I skal vide, kære nådige here, at jeg kom til Stralsund på den 6. dag, og hr. Arnold Poleman var ikke hjemme, idet han var hos kongen i Kalmar og holdt møde, hvortil de pommerske fyrster og en rådmand fra hver by kom. Således indkaldte jeg ved bud alle fire borgmestre i Stralsund og talte indgående med dem for at få at vide, hvad de ville befale. Da ville de vide, om jeg ville til Lübeck til mødet. Dertil svarede jeg ja. Da ville de ikke lade mig få mere at vide, og jeg mærkede på deres tale, at de sammen var stæderne fjendtligt stemt, og de ville splitte hansestæderne, som jeg fornemmede. De ville heller ikke komme til mødet i Lübeck, men de ønskede i høj grad af mig at tale med dem, når mødet i Lübeck var overstået. Jeg forstår også vel af deres tale, at det i høj grad er deres ønske, at hvis de, som jeg visselig fornemmer, går forbund med kongen af Danmark, at I så vil være med i det samme forbund. Disse byer kommer med i forbundet: Stralsund, Greifswald, Stettin, Anklam og mange andre små byer og alle de pommerske fyrster, det er en sag, de beskæftiger sig med, sådan som jeg forstår. Dernæst kom jeg til Lübeck den 3. dag, hvor jeg ikke fandt Dietrich Hetfeld. Og rådet fra Rostock gav mig frit lejde til Wismar, og rådet i Wismar gav mig frit lejde til Lübeck, og det var disse tre byer, Lübeck, Wismar og Rostock, særdeles kært, at Eders nåde sendte mig til dem, og de takkede Eder meget og modtog mig elskværdigt og ydede mig al tugt og ære af kærlighed til Eder. Således sendte de straks bude til mig på rådhuset og ville gerne vide, om jeg ville give til kende over for dem, hvad der var givet mig i opdrag at opnå hos stæderne. Dette skete på vor frue dag efter måltidet. Til stede var stæderne Rostock og Wismar, og de andre stæder var der ikke. Dietrich Hetfeld var heller ikke kommet. Altså bad jeg om at sagerne måtte hvile til om fredagen, for at andre stæder kunne komme til stede, og det bifaldt de. Iblandt faldt megen tale, så at jeg fik klart indtryk af, at Lübeck, Rostock og Wismar havde forenet sig og gerne ville have Eders nåde med i deres forbund og (dermed) stå på fjendtlig fod med de andre stæder. Således afventer jeg endnu de andre stæder, når de vil komme, og håber, om Gud vil, at jeg kan forsvare Eders ære vel i alle sager, thi de har sandelig talt vel også om Eders egen person, så de er særdeles velvillige over for Eder. Og der er endnu ikke tid at tale om de 100 skytter, hvornår de skal træde sammen, og når det er i orden at tale om det, vil jeg ikke undlade det, og alt hvad I har befalet mig, og intet, som jeg kan tænke mig til nytte og gavn for denne orden og landet, vil jeg lade ude af betragtning, om Gud vil. Kære nådige herre, som da jeg tog afsked med Eders nåde, så håber jeg at fuldbringe alt vel, således at alle ting skal blive til Eders fordel, og jeg råder Eder til ikke at forpligte Eder eller indgå forbund med herrer eller stæder, før jeg har underrettet Eder om alle ting, thi det vil gå forunderligt til med disse stæder, og jeg håber, om Gud vil, at alle ting vil skikke sig vel efter Eders vilje: de har alt i god fortrøstning, efter jeg således har underrettet dem. Og hvis Dietrich Hetfeld heller ikke kommer om fredagen, så vil byerne ikke længere vente, og jeg må fortsætte mine sager uden ham, hvad jeg dog ugerne gør. Og jeg vil dernæst forberede mig på, hvordan jeg formår og ordner det, så jeg kan tale mundtligt med Arnold Poleman og med rådet i Stralsund, når jeg har ordnet og afsluttet alt i Lübeck, men jeg må drage af sted med stor snilde og omtanke og omhu, for at jeg kan bringe Eders nåde en holdbar afslutning og et endeligt svar tilbage, sådan som I tiltror mig, at jeg gerne gør med god vilje, det kan aldrig være mig imod; hvis jeg, hvad Gud forbyde, bliver opholdt på vejen, så der sker skade, så opgiv mig ikke og lad mig altid drage fordel af min troskab. Jeg kan heller ikke se andet, end at alle stædernes og kongens ting og sager vil føre til stor krig. Dronningen lader to slotte bygge ved Flensborg, det vil sige i landet Holsten, og alle de store stæder er meget bekymrede. Angående dette, nådige herre, så tag i betænkning, om det vil være til gavn for ordenen og landet også at kaste sig ud i denne krig. Ligeledes, nådigherre, angående våben, det er nu svært at få her: enhver køber nu gerne våben, dog vil jeg forsøge at stræbe efter det bedste efter Eders vilje og befaling. Og lad min nådige herre, kommendatoren i Danzig, disse ting vide, da jeg ikke har haft tid at skrive et brev, hvad jeg gerne havde gjort. Jeg kunne også godt tænke mig tidender om, hvordan det gik Eders nåde på mødet med kongen af Polen og Wiltold. Og hvordan alting vil udvikle sig her, vil jeg ufortøvet lade Eders nåde vide. Nådige herre, vær befalet i Guds og hans kære moders vold. Skrevet onsdagen efter festen for jomfru Marias fødsel. Ved mig, Albrecht Dodorf, Eders tro tjener.