Arkivalske oplysninger og tekst efter Hanserec. l.l
Anno Domini 1413 super beati Jacobi domini nuncii consulares civitatum infrascriptarum, in Nuborch coram illustrissimo principe ac domino, domino Erico rege Dacie etc ., ad placita congregati, videlicet: de Stralessundis Nicolaus Voge , Symon de Urden ; de Prucia de Danczik Johannes Crolaw ; de Lunenborch Henricus Viskulen , Tidericus Sprinkintgut ; de Gripeswold Nicolaus Belaw ; de Stettin Jacobus de Grulle ; de Livonia de Tarbato Tidemannus Vos ; de Revalia Henricus Parenbeke ; de Da<vantr>ia Wynoldus Rabode ; de Sutphania Wilhelmus Pilgerim , infrascripta pertractaverunt, quibus presens fuit de Campen Egbertus Heringh .
1. Int erste wart geantwerdit den steden des heren hertogen breff van Holland in sulkem lude: Hanserec. 6 nr. 123.
2. Hir up hebbin de stede dem heren hertogen ere breve wider screven in sulkem lude = Hanserec. 6 nr. 125.
3. Ok hebben de stede van den sulven saken gescreven den steden Hamborch, Bremen und Groninghe na lude des breves, alse hir na screven stehit = Hanserec. 6 nr. 126.
4. Item hebbin de stede deme heren koninge vorscreven overgeven in scrift de utsettinge der stede, de latest to Lunenborch sint gewesit, alze van schipbrokigen zevunde unde bergegelde in sinen riken, begerende de utsettinge to belevende, to bevolbordende <unde> to confirmerende. Dar by hebben se em ok overgeven in schriften mengirley brek up Schone und van schaden, de de stede weddir ere previleia leden hebbin, begerende, de breke to wandelende unde den schaden to vorrichtende.
5. Desse vorscreven scrifte unde der stede begeringe heft de here koningh gnediclichen entfangen, unde heft den steden vorheten, en gud antwert dar up to gevende.
6. Umme desse antwerte hebbin de stede vorvolgit 14 dage und mer, in den sik de koningh entschuldigte umme mengerley syne geschefte willen, dar her mede in der tiit bekummert was, also sundirghen in deghedingen mit den heren hertoge Henrik van Lunenborch und den Holsten .
7. Int lateste, do de vorscreven degedinghe sik sleten, leet de here koning de stede vor sik komen, und gaf en to kennende, dat he en up ere utsettinge unde begeringe noch ter tiit nyn entlik anwerde konde gheven; und bat de stede, dat se dat vor arch nicht en nemen, he wolde up unsir frauwen dach assumpcionis by se to Schone komen, dar hen he ok de van Lubeke up de sulve tiit bescheden und vorbodet hadde to komende; dat dar umme de stede bynnen der tiit dar up dachten, oft jenigerleye breke, dar by de stede beschedigit wurden, alse in zevunden etc., dat em doch nicht dregen mochte, wo me de muchte vorbeteren und up en gut stant bringen to langen tiiden, dar wolde he gerne to helpen mit synem rade, des besten, dat he kunde.
8. Item so hadde de copman van Bergen unde de copman van Anslo ere vulmechtigen boden, alze van Bergen Engilke Hilge , van Anslo Godeken Bokholt unde Arnt Cruse , by den vorbenomeden radissendeboten van den steden, ere gebreke en to clagende. Dar umme de radissendeboden gingen vor den heren koningh, und leten ene de gebreke vorstan, alse se se en in scriften gedan hadden, und beden des heren koninges gnaden, (se) to latende by gnaden und vryheiden, van synen vorvaren en gheven, de he confirmeret hadde. Dar up de here koningh gnedicliken antworde und segede, dat de copman scolde by allen gnaden unde vrih<e>it bliven, alse em de bebrevet weren, und segede vurdir, also verne, alze en (de) stede laten by rechte und by siner herlicheit bynnen synen rike, so wolde he den steden to willen und to gnaden wesen, beth, wenne jenich koning in allen dryen riken, de vor em geweset sint.
9. Item so hadden de van der Rige ere breve vor den steden, dar ynne besloten was eyne copie enes breves, den hertogh Wytowd to Littowe n en besigilt hadde, unde clagede, dat de sulve Wytowd boben dat privilegium hedde en nomen vele gudes, unde beden de stede, ere breve scrivende an den unvorwinlixsten vursten, Romisschen koningh , und in de allirdurchluchsten vursten, koningh van Polan, se to biddende, dat se scriven to Wyttowde, en to berichtende, dat he den van Rige widergheve dat ere, und lete se by dem privilegium, dat he en besigilt hadde; und ok de stede to scriven an den sulven hertogh Wytowd. Und dar sint uppe ramet <breve> van den sulven steden up dessem lude to bezigelende mit der stat ingesigel to dem Sunde.
10. Ok hebbin de sendeboten na beger der van der Rige gebeden den heren, den koningh, und de vursten, alze hertoge Henric van Lunenborch , hertige Buggeslaff van Pomeren , hertige Wartislaff vurste to Rugien , hertig Ulrik to Mekelenborch , hertige Henrik to Slezewiik , hertige Johan (van) Louenborch , her Balthazar van Wenden . Und de heren vorscreven seden alle, ze woldent gerne don, alsulke breve to gevende, wat men van en begerde.
11. Int latste vorlegeden de stede dem heren koninghe, up unsir frauwen dach to Schone by en to komende, zo dat se nicht eer wider by en komen kunden, den up dat vorjar nehst komende. Unde also sint de stede entlik van dem heren koninge gescheiden.
I det Herrens år 1413 på Sankt Jacobs dag i Nyborg mødtes rådsudsendingene fra følgende stæder: Nicolaus Voge og Simon van Urden fra Stralsund, Johan Crolaw fra Danzig i Preussen, Heinrich Fischkulen og Dietrich Sprinkintgut fra Lüneburg, Nicolaus Belaw fra Greifswald, Jacob van Grulle fra Stettin, Tideman Vos fra Dorpat i Livland, Heinrich Parenbeke fra Reval, Winold Rabode fra Deventer, Wilhelm Pilgerim fra Zutphen. De var forsamlet i anledning af forhandlinger i nærvær af den allerberømmeligste fyrste og herre, hr. kong Erik af Danmark og så videre. Til stede fra Kampen var også Egbert Hering.
1. For det første fik stæderne hertugen af Hollands brev som svar med følgende ordlyd Hanserec. 6 nr. 122.
2. Herpå har stæderne skrevet breve til hertugen med følgende ordlyd Hanserec. 6 nr. 125.
3. Endvidere har stæderne skrevet om de samme sager til stæderne Hamburg, Bremen og Groningen efter ordlyden i det brev, der står skrevet herefter Hanserec. 6 nr. 126.
4. Fremdeles har stæderne skriftligt overgivet den førnævnte herre kongen forslag fra stæderne, som senest var forsamlede i Lüneburg, nemlig om skibbrudent søgods og bjergeløn i hans riger, med begæring om at anerkende forslaget og bifalde og bekræfte det. Derved har de også overgivet ham på skrift mange retsbrud i Skåne og skader, som stæderne imod deres privilegier har lidt, med begæring om at bøde for retsbruddene og om at godtgøre skaderne.
5. Disse førnævnte skrivelser og stædernes begæringer har den herre kongen nådigt modtaget og givet stæderne tilsagn om at give dem et godt svar derpå.
6. Om dette svar har stæderne anmodet i 14 dage og mere, i hvilke kongen undskyldte sig med sine mange forretninger, som han i denne tid var optaget af, nemlig i særdeleshed af forhandlinger med den herre hertug Heinrich af Lüneburg og holstenerne.
7. Til slut da de førnævnte forhandlinger sluttede, lod hr. kongen stæderne komme for sig og tilkendegav for dem, at han ikke på det tidspunkt kunne give dem noget endeligt svar på deres klager og begæringer, og bad stæderne om ikke at tage ham det ilde op, han ville på Maria Bebudelsesdag komme til Skåne ad søvejen, hvortil han også ved bud havde befalet Lübeckerne at komme til den samme tid. Han bad stæderne om inden for den tid at komme i tanke om der var nogen retsbrud, hvorved stæderne havde lidt skade, nemlig i forbindelse med søgods osv.; om man kunne udbedre skaderne og bringe dem i god stand i lang tid, dertil ville han gerne hjælpe med sit råd, så godt han nu kunne.
8. Fremdeles havde købmanden i Bergen og købmanden i Oslo sendt deres udsendinge, nemlig fra Bergen Engilke Hilge, fra Oslo Godeken Bokholt og Arnt Cruse, med fuldmagt til hos de førnævnte rådsudsendinge fra stæderne at klage over retsbruddene begået mod dem. Derfor gik rådsudsendingene til kongen og fremlagde retsbruddene for ham, således som de havde givet dem skriftligt, og bad hans kongelige nåde om at lade dem blive ved den nåde og de friheder, som var blevet givet dem af hans forfædre, og som han havde bekræftet. Derpå svarede herre kongen nådigt og sagde, at købmanden skulle blive ved at nyde al nåde og frihed, således som de han havde fået brev på, og sagde endvidere: såfremt stæderne lod ham blive ved hans rettigheder og autoritet i hans rige, så ville han være velvillig og nådig over for stæderne, mere end nogen konge i alle tre riger, som havde været før ham.
9. Fremdeles havde de fra Riga sendt deres breve til stæderne, deri var lagt en kopi af et brev, som hertug Wytowd af Litauen havde forsynet med sit segl, og klagede over, at den selv samme Wytowd imod privilegiet havde frataget dem meget gods, og bad stæderne om at sende deres breve til den uovervindelige fyrste, den romerske konge, og til den allerhøjmægtigste fyrste, kongen af Polen, for at bede dem om, at de skulle skrive til Wytowd for at fortælle ham, at han skulle give dem fra Riga det, der var deres, tilbage, og lade dem blive ved det privilegium, som han havde beseglet for dem. Også stæderne skulle skrive til den selv samme Wytowd, og derom er aftalt breve fra de samme stæder med den ordlyd, og de skal besegles med Stralsunds bysegl.
10. Tillige har udsendingene på foranledning af dem fra Riga bedt herrene komme, nemlig kongen og fyrsterne hertug Henrik af Lüneburg, hertug Bugislav af Pommern, hertug Vartislav, fyrste af Rügen, hertug Ulrich af Mecklenburg, hertug Heinrich af Schleswig, hertug Johan af Lauenburg, hr. Balthasar af Venden. Og de førnævnte herrer sagde alle, at de gerne ville sende netop sådanne breve, som man forlangte af dem.
11. Til slut fremlagde stæderne for hr. kongen at komme til ham i Skåne på Vor Frue dag, fordi de ikke kunne komme til ham, førend næstkommende forår. Og således tog stæderne afsked med hr. kongen.