Forlæg A: Tabt. Registreret i København. Rigsarkivet. De ældste arkivregistraturer. Registratur A over Viborg stifts breve (1540’erne), upag., med overskriften Hinsteherit primo. En tilsvarende indførsel findes ikke i B-reg. (1574). A-reg. er stærkt beskadiget af fugt, og mange af bladene er kun delvis bevaret med teksttab til følge.
Tryk: ÆA II 340 nr. N. 47.
Bemærkning: Lakunen i indførslens begyndelse, hvor kun slutningen af et patronym kan læses, må kunne udfyldes med Item Tamis Moge, altså samme Thomas Mogensen Seefeld, der optræder lidt senere i registraturen, hvor han skøder en gård i Oue sogn, Hindsted herred, til biskop Lave af Viborg (trykt ÆA II 341 nr. N. 57; det originale skødebrev er bevaret og udgivet DD 1423. 25. okt., nr. 14231025001). Se også indførslen DD 1420. 26. sep., nr. 14200926001 (trykt ÆA II 342 nr. N. 74). Den anden lakune i den aktuelle indførsel gør det uklart, hvor meget pantsættelsen i 1415 omfatter, men man kan læse ordene enn tofft og Selytofft, dvs. en toft ved Sellegårde i Als sogn, Hindsted herred.