1415. 5. maj. Helsingborg Slot


Kong Erik 7. af Pommern tager borgmester, rådmænd, borgere og menighed i Malmø by under sin beskyttelse og stadfæster en lang række privilegier. Privilegierne vedrører i hovedsagen 1) handel i byen, 2) betaling af skat og afgifter, herunder told og den såkaldte midsommergæld, 3) salg og køb af byens jord samt opførelse af bygninger etc. på den og 4) ulovlige handlinger og strafbestemmelser.

1) Handlen i byen: Rådmændene skal have magt til at udpege alle stadens embeder, bl.a. skomagere, garvere, slagtere, bagere, skræddere, klædehandlere, rebslagere og smede. Endvidere fastslås det, at kun bymændene må stå i boder eller udøve noget embede i byen uden borgmesterens og rådmændenes tilladelse - denne begrænsning gælder dog ikke ved høstmarkedet. Også kun bymændene må have en vogn med handelsvarer, og kun borgmesteren og rådmændene har ret til at prissætte øl og vin. Fremmede handlende må ikke tage ud i landsbyerne og drive handel, og de må heller ikke tilbyde varer for varer i nogen form for handel med andre end bymændene.

2) Betaling af skat og afgifter, herunder told og den såkaldte midsommergæld: Alle der er i besiddelse af gårde, godser, huse, skibe eller handelsvarer i Malmø by, skal betale skat og/eller kongelige afgifter. De boliger, som velbårne mænd, riddere og væbnere, selv bor i, sognepræstens gård samt de godser og gårde, som bymændene i Øvre Malmø ejer eller kommer i besiddelse af, skal dog være undtaget skatter og afgifter. Alle bymænd skal være fritaget for told på samme måde som andre borgere i Danmark. Opkrævning af den afgift, som hver husstand i de danske købstæder betaler kongen til sankthans, den såkaldte midsommergæld, skal kundgøres tre uger i forvejen. To rådmænd og to borgere skal følge med kongens foged for at bevidne opkrævningen. Hvis nogen bymand ikke kan betale sin gæld, skal han bøde.

3) Salg og køb af byens jord samt opførelse af bygninger etc. på den samme: Ingen må sælge, fratage eller købe byens jord uden rådmændenes samtykke. Det er heller ikke tilladt at opføre nogen bygning på byens jord uden tilladelse fra rådmændene, og det samme gælder for byens forstrand, hvor det heller ikke er tilladt at slå stænger eller pæle ned for ophængning af fiskegarn til tørring. Endvidere må der ikke bygges boder eller huse vest for Korrebæk ved tidspunktet for høstmarkedets afholdelse.

4) Ulovlige handlinger og strafbestemmelser: Hvis nogen gribes og anklages for manddrab eller anden ulovlig handling, er han forpligtet til at stille kaution for sig selv, men hvis nogen anklages for en sag der kun hviler på en mistanke, skal han forsvare sig med seks mænds ed eller bøde tre mark til kongen. Hvis nogen bliver dømt for en større ulovlig handling, har bymændene ret til at fratage ham hans frihed og afstraffe ham. Bymændene har også ret til at hindre en udenbys mand i at gøre en bymand skade eller uret, men hvis en af byens bymænd eller tjenere begår manddrab eller en anden grov forbrydelse, skal han miste sin frihed. Hvis en mand taler dårligt om nogen, skal han bindes til skampælen, og hvis en kvinde gør det samme, skal hun bære sten bort fra byen.

Tekst efter Svenskt Dipl.

Tekst

Wy Erik meth Gudz nadhe Danmarks, Swerighes, Norghes, Wendis oc Godis koning oc hertugh i Pomeren, helsæ alle mæn, som thettæ breff zee æller høræ, kerlighe meth Gudh oc wor nathe. Thet scal alle mæn witerlicht ware at wy taghe wor kære borgemæsteræ oc radhmen, borghere oc all menicheten i Malmø vnder wor besønnerlich fridh oc wærn oc vnnæ oc stadhfæstæ them alle thisse æfterscrifnæ frijhet oc nadhe oc priuilegiæ for alles theris bestæ, gagn oc bestant. ♦

Først at alle mæn, ee hwo the hælst ære, som haue gardhe, gotz, køpmanscapp, scipp æller hws i Malmø, the sculæ vtgiuæ schat, palæging oc hielpp meth the sammæ radhmen oc borghere, hwar there æfter som han æyer i the gotz scipp oc andræ for:de thing, swa frampt som the wiliæ the for:de gotz, scipp, køpmanscapp oc andre førsachthe thing haue oc nydæ. Ther ower sculæ alle æmbetzmen i then samme by, som ære swdere, schinnere, køtmangere, baghere, scredere, wantsnidere, reebwindere, smidere, bødikere oc alle andre ehrlighe æmbitzmen scat, palæging oc hiælpp vdgiue æfter som the wordhe tilsachthe aff the sammæ ratmæn oc borghere, swa frampt, som the wila there æmbede nydæ, thoch swa at wælborna mentz boleghe, som the sælue vdi boo, ok soknæprestens gardh sculæ ware vndentaghnæ. ♦

Item at nær noghen aff radhet i Malmø fra them faar æller aff dør, tha sculæ the radhmen igen ære haue fulmacht at kæse een anner igen i hans stadh. ♦

Item sculæ the sammæ radhmen haue macht at scicke alle æmbethe i then samæ by, som ære sudere, schinnere, køtmangere, baghere, scredere, wantsnidere, reebwindere, smidere oc bødekære oc alle andre swadan æmbede til bysens bestandilse. ♦

Item scal engen man, ee hwa han helst ær, haue macht at kalle æller stefnæ nogen byman i Malmø fra hans bything vden til wort retterthing, vm thet gørs behoff. ♦

Item scal engen borgere giue noger wdledhis man sit wæriemall amod syn medheborghere oc æy aname wdledhis mantz wæriemal amod sin medheborghere[1] vnder xl mark penninge koningen oc byen. ♦

Item[2] nær midhsommers giæld scal giældes, tha scal thet kungøres thre wgher tilføren, at the sculæ konne rethe them pa penninge oc kome widher at rensæ there gader oc bætere there broer oc kome bort wlaghe hysken oc sculæ twa radhmen oc twa beschedne borgere næfnes til witna at ganga meth kungens foghet at bære vpp midhsommers giæld, oc the samme fire sculæ mødæ vppa næste bything ther æfter oc kungøre them som igen stodhe æller noger scyld haffthe i the stycke, som fore ære screfnæ; oc hwat the fyre witnæ i the madæ, thet scal bliue fast swa at engen lochmal scal komme ther i mod. Wordher nogher byman kiærdher at han æy betaledhe sin midhsommersgield for æn pungen luckes, tha scal han bøde sex øre peninge oc the scule wdgiwes vppa næste bything meth howetpenningenæ; staar han ther amod, tha bøde thre mark penninge for thet forste aar, for thet annet aar bødhe oc swa meghet, for thet thridhie aar bødhe oc swa meget, i thet fiærdhe aar scule the gotzet kome i kungens wære. ♦

Item vm nogher man, ee hwa han helst ære, tagher kungens breff ower then for:de by, tha scal byen ware plichtugh at gøre i kungens mynne for æn koningx ræt oc æy ydermer. ♦

Item[3] vm nogher foghet æller waltzman noghet begynner amod nogher byman i Malmø oc sigher at han hanom nogher ræt æller tilberning hauer giort pa noghet hæretzthing, tha scal then tiltall æller ræt ware vm enktæ, vden thet ær witerlicht at thet ær giort vppa there bything. ♦

Item scal engen køpman, ther gæst ær i Malmø, køpe hwdher æller skin vden i heele deegher, oc æy fleesch æller smøør vden thet han wil holde meth sin ræt at han wil thet haue til sin eegen kost, vden han hauer thet aff wor foghetes oc radhmæns besynnerlicht loff. ♦

Item scal engen gest fare vppæ lantzby oc køpslæ, swa frampt han æy wil mistæ thet han køper oc bøde kungen xl marc oc byen och swa megit. ♦

Item scal engen man, ee hwa han helst ær, dyrwes til at seliæ, afhende æller kiøbæ bysens jordh æller vppa henne nogen bygning sædiæ vden meth radhmens mynnæ. ♦

Oc scal engen begynne nogen kompenie æller gilde i then samme by mod there mynnæ, vden thet hauer wart aff alder. ♦

Item[4] scal engen byman æller wdlædhis man byggæ bodher æller hws westen widher Korrebæk then stunt høstmarketh staar oc ey holde ther noger marketh. ♦

Item vm nogher wordher gripen i byen oc wordher kærdher for mandropp, saar æller for noger anner scadhe eller brøde, han scal ware plichtuch at sette borghen for sich vm han kan; kan han æy, tha scal han ledhes først at een almannes gade oc swa at een annen; kan han æy tha sædæ fol forwaring for sich, tha scal han aff kungens loff gømes i bysens hekte ee til han wordher lowliche wordher[5] for then gerning æller oc forwnnen for sin brode; wordher nogher gripen wforwnnen meth macht oc welde, then hanum griper scal bøde kungen xl mark oc byen xl mark oc hanom ther gripen war xl mark. ♦

Item vm nogher wordher fordelder pa there bything for nogher stoor brøde, tha scule the samme borgere haue macht at tage hans fridh aff hanum oc plage hanum vppa hals oc hand æfter som hans brøde tilsigher. ♦

Item vm noger there byman æller nogher there thienere hender at gøræ mandrapp æller anner grof brøde, swa at hannom bør at miste syn fridh ther fore, han scal ware plichtugh at fonge sin fridh igen vppa Malmø bything oc engen anner steth. ♦

Item hwa, som taler illa vppa nogher mantz æller godh qwinne rykte æller fræyth, som bewijselicht ær, ær han mankyns, tha scal han waræ plichtugh at slaas til stupen; gør thet nogher qwinne, tha scal hwn drage steen aff byen. ♦

Item at alle forscrefne bymen scule ware frij for alle toll, som andre ware borghere ære i Danmark. ♦

Item vm nogher wordher kærdher for nogher wentzesach, han scal werie sich ther fore meth siex manne eeth oc ey fiære, æller bøde kungen thre mark. ♦

Item hwilker som wordher kalledher til raadhuset for een biærkerøræ aff brodh, øll æller anner think thes lighe, han scal bøde for førstæ tijdh thre øræ penninge kungen oc byen, annen tijdh oc thridhie hwar tijdh och swa megit, for fiærdhe synne thre mark; drijstes han femte tijdh ath bryde, tha scal han vden all ræddinge myste sit æmbet oc scal thet aldriich igen fonge vden han bliuer i koningens mynne oc radhmentz, swa at han sit æmbet igen fonger aff besynnerligæ nadhe. ♦

Item scule borgermestere oc radhmen haue makt at settæ køpp vppa wijn æller øøll for penninge wd at made i then sammæ by, oc scal engen anner beware sich meth at settæ ther køpp vppa amod there mynne, vden then som vppa then tijdh ær koningens foghet ther i byen; hwa som dyrwes til at male vd vm penninge wijn æller øøll ther i byen for æn borgermesterne, radhmen æller koningx foghet haue sat there werth, han scal bøde xl mark, halue kungen oc halue raadhet. ♦

Item vm nogher bonde æller vdledhis man, ee hwa han ær, gører nogher there byman scadhe æller vræt for innen there byes wern, tha sculæ bymænnen haue fullmacht at hindræ honom oc rættæ ower hanom æfter thy som there byes ræt vdwiser. ♦

Item[6] at then tijdh borgermestere oc radhmen the gange amod noghen meth rætten at krewe wore penninge wd, som igen stande, tha scal koningen ther engen bætring falle wdi, vden thet ær want at haues for rætte, at there jordh æller hws scal wd wordhes, som meth haffmod igen stande meth koningx penningenæ. ♦

Item[7] wordher nogher kærdher for swadan sach at han scal sich wærie meth thræ tollfter, tha mwgæ sex sancti Knutz gilde brothræ gør[e] fult fore the thre tolfter. ♦

Item scall engen dyrwes till at stande i køpmænnebodher, clædhebodher, suder bodher æller nogher swadan embæde at øfuæ i Malmø, vden the bynnen (= bymen) æræ, forwden vm rætte høstemarketh, som ær fra wor frw dach, then som former kommer i høsten, oc swa til sancti Michaelis dagh; hwilken ther ower, landboren æller annen, vden bymen, drister sich at stande lenger i the for:de bodher æller nogra æmbede ther at øwe, vden borgermestere oc radhmentz wiliæ oc loff, han scal bøde koningen xl mark oc byen xl mark, oc scal enktæ giwes hanom ther til vdi. ♦

Item hwilken ridder, riddersnode, a wapn æller nogher anner, ee hwat werdhughet æller scickelsæ han i ær, som gotz haue i Malmø, han scal giue oc wtlæggæ meth bymennen æfter som hans gotz tilsigher, alle koningxlighe retzslæ, gamble oc nye, wisse oc wwisse, thoch swa at hans gardh, som han siæluer vdi boor, scal ware vndentagen; staar nogher ther amod oc ær genwerdugher, tha scule the samme bymen aff koningens loff haue fullmacht at wurdhe een lijghe deel wt aff hans gotz, som ther i byen liggher, bade for howethsaghen oc for hans hoffmodz pinæ, oc scikke henne til bysens nytte. ♦

Item[8] thet alle the gotz oc gardhe, som the for.de bymen i Offre Malmø nw haue æller her æfter kunne fonge, scule wære frij oc vndentaghnæ aff alle thunge, som ære innæ, studh oc ledhing, oc alle andre retzsle, palæggelse oc scat. ♦

Item for thy som the, som byggiæ i then same by, haue ofte hinder oc prank at holde there thywe oc kunne æy forfølgæ rætten meth them, thy giue wy ther swadant raadh till, at hwart matscapp scal giue een schansk penning vm pasche oc een vm julen hwart aar, till koningens nyttæ, at ladhe holde there thywe meth fra then dagh tywen wordher gripen oc til næste bythink; scheer thet swo at thywen wordher gripen oc till thinghes førther, kommer han bort wdømder, tha schal all byen bøde koningen ix mark oc ey mere. ♦

Item at engen gest scal malæ cledhe æller lærit vd for penninge vden widh reeb oc helæ stycke, swo lenge som reebet æller rollen warer, vnder xl mark koningen oc xl marc byen. ♦

Item[9] at ængen gæst scall byde warer for warer meth nogher man i nograhande køpmanscapp, vden meth then, som byman ær, vnder samme brodhe. ♦

Item[10] at engen gæst scal haue øøll edder wyn falt vppa ladhegardhene at male vd for penninge, vnder samme brøde. ♦

Item[11] at engen man, ee hwa han helst ær, scall byggæ husbygning vppa Malmø[12] forstrand æller anner bygning æller steyler at henge garn widher, vnder xl mark koningen oc byen, vden radhmennes synnerlighe loff. ♦

Item at ængen scal leythe noger man vden borgermestere oc koningx foghet, thoch swo at engen scal møghe leythes for noger byman i Malmø.[13]

Item at engen (maa), ee hwa han helst ær, scall føllæ thyest øøll, som till Malmø ført ær at sælliæ, lønlich æller openbarlich, meth danscøøll æller meth werræ øll æn thet i tunnen ær till føren, vnder thre mark koningen oc byen. ♦

Item at engen wdlædhis man, ee hwa han helst ær, scal dristes till at fische hoos Malmø[14] vden vm rætte høst market, som ær fra wor fruwe dach formeer oc til sancti Michaelis dagh, vnder xl marc koningen oc byen xl, vden aff wort synnerlighe oc borgermesteres oc radhmentz oc wor foghetz serdelis loff. ♦

Item scal engen man, ee hwa han helst ær, haue woghn i Malmø[15] at aghe meth kopmanscapp æller anner thing, huerken vm høst æller vden høst, vden the, som bymen ere, swa frampt han wil æy mistæ woghn oc hæste oc bøde kungen oc byen ix mark;[16] oc sculæ borgermestere, radhmen oc wor fowet hawe fulmacht at besettæ hæste oc woghn oc affhende them oc sæliæ for the sammæ boodh. ♦

Item at the for:de bymen sculæ haue fulmacht at hindra ther i byen them, som them ære schylduge, som wdlædhis mæn ære, oc nøthe them at betale æller at settæ swadan wissen, som hannom nogher meth, ther sit hauer wtlæt, oc scal engen low æller wanheet staa ther amod. ♦

Alle thisse forscrefnæ articule haue wy och wort ryghens raadh grangiwelica hørt oc haue them aff wort rijghes raadz raadh vnt oc giuet wor ælschelige borgere for alles there bæste, nyttæ oc bestant, thoch swa at vm oss oc wort raadh kunne her æfter thycke nyttæ ware for war, rijghenæ oc for:de war bymentz bestandilse nogit aff thisse forscreffnæ articule omwende, afflæggæ æller och nogit tilsette, thes scule wy ware fullmeghtughe. Oc thy forbywdhe wy alle wore foghete oc æmbitzmen oc alle andre, ee hwa the he[l]st ære, for:de wore ælschelighe borghere at hindræ, tøffre æller wforrætte amod thenne wor nadhe oc wiliæ, vnder wor wrethe oc koninglige hæffnd. ♦

Datum in castro nostro Helsingborch, anno Domini millesimo quadringentesimo decimoquinto, dominica proxima post festum inuencionis sancte crucis, nostro sub secreto presentibus appenso ♦

1. medheborghere] Forbud mod at "aname wdledhis mantz wæriemal" forekommer hverken i L. eller i Allm. priv. 2. Item] Denne passage mangler i L. 3. Item] Passagen mangler i Allm. priv. 4. Item] Mangler i L; i Allm. priv. står "ved stranden" i stedet for "westen w. Korrebæk". 5. wordher] Formentlig = wardher (af wæria). 6. Item] Passagen mangler i Allm. priv. 7. Item] Passagen mangler i Allm. priv. 8. Item] Passagen mangler i L. 9. Item] Passagen mangler i L. 10. Item] Passagen mangler i Allm. priv. 11. Item] Passagen mangler i L. 12. Malmø] Mangler i Allm. priv. 13. Malmø.] Mangler i Allm. priv. 14. Malmø] Mangler i Allm. priv. 15. Malmø] Mangler i Allm. priv. 16. mark;] I L. og Allm. priv.: III mark.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.