Tekst efter Danmarks gl. Købst.lovgivn. Med varianter fra Aa2, Aa2a, Aa3 og Ab.
Thette er køpstadhe ræth[1] ♦
Uy[2] Erich[3] meth gudz nathe Danmarks[4] Swerigis[5] Norgis Wendis oc Gothis koningh . och hertugh j Pommeren helsæ allæ som thettæ breff se eller høræ[6] kerlighe meth guth och wor nadhe ♦
Thet[7] skal alle men vitherlight waræ at wij thagæ wore kære[8] burgemestere och radhmæn[9] borgere oc[10] almeninghe then[11] j Landeskrone ær[12] vnder wor beskerminge besynderlige frit och wern och vnde oc stadfæste thom alle thesse effterscreffnæ friheit oc[13] nathe och preuilegia fore alle theris beste gaffn oc bestandh[14] ♦
i.[15] Om scadh[16] ♦
Først[17] at alle men e[18] hwo the hælst ære som haffue gardhe oc gotz køpmandskap skip[19] eller huss j Landeskronæ skule wth giffue scat pa leghningh meth the samme radhmæn oc borgere hwer there effther som han ager[20] j the gudz[21] skip . oc andre forde thing swa[22] frampt[23] the wilia the[24] forde gotz[25] skip køpmansskap[26] oc anner forsagde tingh nyte och haffue ♦
Ther[27] ower skulle the embitzmen j samme by som[28] ære sudere[29] . skynnere . køtmangere . bagere skredere[30] . wandsnidere[31] rebwinnere /.[32] smedere[33] /.[34] bødekere /[35] och alle andre thelige æmbitzmæn skat pa leghningh oc hielp vth giffue effter som the worde til saghte aff the samme radmæn oc borgere swa frampt som the wille theris æmbite nydhe thogh[36] swa at welborne mentz bolege som the sielffue vti bo och soghneprestens gardh skulle wære vnnen thagne ♦
ii.[37] Om radman aff gaar[38] ♦
Naar[39] nogher aff radeth j Lanskrone fran them far eller aff døør tha skulle the radmen igen ære haffue fulmacht ath kese en annen igen j hans stædh ♦
iii.[40] Om æmbetæ at sette tiil rette[41] ♦
Framdelis[42] skule the samme radmen haffue makt at skicke alle æmbethe j then samme by som[43] ære sudere skinnere[44] køtmangere[45] bagere skredere[46] wandsnidere rebwinnere[47] smedere[48] och bødekere och alle andre soodane æmbethe til bysens bestandelse ♦
iiii.[49] Om anthal[50] ♦
Skal[51] jngen man j hwo han[52] helst er haffue makt at kalle eller steffne noghen byman j Landeskrone fra hans bything vthen til wort rættere thingh om thet gørs behoff ♦
v.[53] Om verie maal[54] ♦
Skal[55] och enghen borgere giffue nogher wth ledhis man sith werie mal a[56] modh sin medhe borghere /[57] och ey anname vthledis mans weriemal a mod syn mede borgere[58] vnder firithiugu mark penninge koningen och byen ♦
vi.[59] Om konings breff[60] ♦
Om[61] nogher man e hwo han helst er thagher koningens breff ower[62] then forde by tha[63] skal byen ware plichtugh at gøre j koningens mynne for en koninges ræth och ey ydermere ♦
vii.[64] Om fowethe valdhz men[65] ♦
Om[66] nogher fogeth eller waldz man noghet begynner a mod nogher by man j Landeskrone oc sigher at han hanum nogher ræth eller til boringh haffuer giorth oppa noghet herritzthingh tha[67] skal then[68] tiltal eller ræth ware om encte vthen thet er witherligt at thet er giort oppa therra bytingh ♦
viii.[69] Ath gester mwe ey køpe[70] ♦
Skal[71] och enghen køpman ther gest er[72] j Landeskrone købe huder eller skyndh vthen j hele dæger . och ey flesk eller smør vten thet han wil holde[73] meth sin ræth ath han wil thet[74] haffue til sin egen kost vthen han haffuer thet aff wor fogedes och radmens besynnerligt loff ♦
ix.[75] Ath gesther skal ey giøre landz[76] ♦
Skal[77] enghin gest fare paa landz byne och[78] køpsla swa frampt at han[79] ey wil mysthe thet han køber och bøthe koningen fyrithiwe march och byen oc soo megith ♦
x.[80] Om bys iord[81] ♦
Schal[82] engen man e[83] hwo han helst er dyrwas[84] til at sælie affhende eller køpe bysens jordher eller oppa henne nogher bygningh sættiæ wthen meth radhmens mynne ♦
xi.[85] Om kumpani oc gilde[86] ♦
Enghin[87] skal[88] begynne noghen kumpani eller gildhe j then samme by moth theris mynne vthen thet hawer warith aff aldher[89] ♦
xii.[90] Om mandrap[91] ♦
Om[92] nogher wordher greben j byen och worder kerdh for mandrap saar eller andræ[93] skade eller brødhe tha skal han waræ plichtughe[94] ath sætthe borghen fore sigh om han kan . ♦
Kan han ey . tha skal han først ledhis at en almeninges gadhe och saa[95] ath en annen ♦
Kan han ey tha sætthe fuldh borghen for sigh tha[96] skal han aff koningens løff[97] gømes j bysens hekte thil[98] han wordher lofflighe wardher fore then gerningh eller for wondhen for syn brøthe ♦
xiii.[99] Gribes noghen vforwonnen[100] ♦
Uorther[101] noghen[102] greben vforwondhen meth macht oc wældhe then[103] hanum griber han[104] skal bøthe koningen xl march och byen xl mark och hanum ther greben war fyritiwe mark ♦
xiiii.[105] Om nogher vorther fordelter[106] ♦
Om[107] nogher wordher fordelter paa theris bytingh for nogher stor brødhe tha skulle the samme radmæn oc borgere haffue fulle makt ath thaghe hans frith aff hanum och plage hanum paa[108] hals och hand effther som hans brøthe til siger ♦
xv.[109] Om fritløss man[110] ♦
Om[111] nogher theræ by man eller nogher theirs thienere hender at gøre mandrap eller annær groff brøthe saa at hanum bør ath miste sin frith . ther fore skal han wære plichtugh at fange sin frith[112] igen oppo Landeskrone bytingh oc enghen annen stath ♦
xvi.[113] Om man taler ille paa nogher[114] ♦
Hwo som taler illæ paa nogher mans eller gothe qwinne røkthe eller frydh som bewiselicht ær . ær han mankøns tha skal han[115] wære plichtugh[116] at slas til studen ♦
Gør thet nogher qwinnæ tha skal hwn bære[117] steen aff by ♦
xvii.[118] Om told[119] ♦
Skulle[120] och alle forde by mæn wære for alle toldh frij som andræ wore borgere ære j Danmark ♦
xviii.[121] Om vensel sagh[122] ♦
Om[123] nogher wordher kærdher for . nogher wenselsagh . han skal wærie sigh ther meth sex manne eth och ey flere eller bøthe koninghen thre mark ♦
xix.[124] Om biercker øræ[125] ♦
Hwilken[126] som wordher kalledhe til radhuseth for en bierker øræ aff brøth eller øl[127] eller anner tingh thes lighe han skal bøthe[128] førstæ tidh iij øre peninghe koninghen och[129] byen ♦ Annen tijt och tredie tidh oc soo møgith for hwer[130] fierdhe tijt[131] thre march ♦ Fristes han femthe tijt at brythe tha[132] skal han vthæn[133] reddingh myste sith embethe och skal thet aldrigh igen faa[134] . vthan han bliffuer j konningens mynne och radmæns saa at han sit æmbede igen fanger aff besønderlighe nathe ♦
xx. Om vin och øl ath sediæ ♦
Skule borgemestere oc radmen haffue makt at sætte køp oppo[135] win eller øll for penninge vth[136] at male[137] i then samme by oc skal enghin annen beware sign meth at sætte ther køp vp po a modh theris mynne vten then som pa then samme tiith ær koningens fogeth ther i byen . ♦
Hwo som dyrwes[138] til at male vth[139] for penninghe win eller æll ther i byen for æn borgemestere[140] radmen eller koningens fogeth haffue sæth theris werdh han skal bødhe xl mark halffdelen[141] koninghen oc halffdelen[142] radeth . ♦
xxi. Om ath byman ma hindræ[143] . ♦
Om nogher bondhe eller vdledis man e hwo han ær gør nogher theræ borgher skathe eller vreth for innen theris bys wern tha skulle bymænnene haffwe ful makt ath hindra hanum och retthæ ower hanum effther thy som theris byræth vth viser ♦
xxii. Om byscath[144] ♦
Framdelis at then tiith at borgemestere oc radmen the ganghe a[145] modh nogher meth rætten at kreffue wore penninghe vth som igen stande tha skal koningen ingen[146] betheringh falle vti vthen thet ær wanth at haffuas for rætthe at theris iordh eller hws skal vth wordis[147] som meth hoghmodh igen stande meth koningens penninge ♦
xxiii. Om logh tønd[148] ♦
Uorther nogher kerd for sodane sagh at han skal sich wæria meth thre tylter[149] tha mwge sex sancti Knuts gilde brødher gøre fulth fore the thre[150] ♦
xxiiii. Om æmbedhe ath haffwe[151] ♦
Schal ok engen dærffues[152] ath stande i køpmanneboder klædebother sudereboder eller noger sodane æmbethe ath øffue i Landeskrone vthen the bymæn ære for vthen om rætthe høst marketh som ær fraa wor fruwe dagh som førmer[153] kommer[154] i høsten[155] och swo til sancti Michels dagh ♦
Hwilken ther ower gør landboren eller annen vthen bymen dristær sich til at standhe længher i the fornæmde[156] boder eller nogher æmbethe ther at øffue vthen borgemestere oc radmens williæ oc loff han skal bøthe til koningen xl mark och byen xl mark och skal inthet giwes hanum til ther[157] vti ♦
xxv. Ath riddere och welbyrdege[158] ♦
Hwilken ridder eller ridders nodhe aff wapen eller nogher annen e hwat werdugeet eller skickelsæ han i ær[159] som gots haffue i Landeskrone skal giffue och vth legge meth bymennene effther som hans gotz til siger alle kongelig eretzel gamlæ och ny wisse och vwissæ tog swo ath hans gard som han sidder sielff vthi skal wære vnden tagne ♦
Staar ther nogher a[160] mod oc ær genwordighe tha skulle the samme bymæn aff koninges loff haffue fult makt at wrdhe en[161] lighe deel[162] vth aff hans gitz som ther i byen ligher bathe for hovet saghen och for[163] hoffmodhs pine och skicke henne til byssens nøthe ♦
xxvi. Om iule[164] och posche[165] ♦
Framdelis forthi the[166] som bygge i then samme[167] by[168] haffue offte hinder oc vmag[169] ath holde theris thiuffue och kvnne ey forfylghe ræthen meth[170] thøm thi giffue wii sodant radh til at hwert madskap[171] skal giffue en skanesk penningh om pasken oc en om iulen hworth[172] aar til koningens nutte[173] at lathe holde theris thiuffæ meth fra then dag ther thiuffuen wirther greben och til neste by tingh ♦
xxvii. Om tiwff gar aff[174] ♦
Skeer thet swa at thiwffuen[175] wordher greben och til tinget førder kommer han bort vdømder tha skal al byen bøthe koningen ix mark och ey mere ♦
xxviii. Ath engen gest skal male kledhe eller lærith[176] ♦
Skal och engen gest male klede eller lærith wth for penninghe vthen with rep[177] oc hele stycke[178] swa lenghe som rebet[179] eller rullen[180] varer vnder xl mark konink och xl mark byen ♦
xxix. Gest skal ey haffwe vin[181] ♦
Engen gest skal haffue win eller øl falt vppa ladhe gardhe at[182] male vth for penninge vnder xl mark konink och xl mark byen ♦
xxx. Om leyde ♦
Engem man skal leyde noger man vthen borgemestere och konings fogeth tagh[183] swo at engen skal mughe legdas[184] for nogher byman i Landeskrone ♦
xxxi. Om tysth øl ath følle[185] ♦
Ath ængen e hwo han helsth er skal følle thytz øl som til Landeskrone ført ær ath seliæ lønligth eller obenbarlicht meth danst øl anneth en thet i tønnen ær til foren vnder iii[186] mark[187] koninghen oc byen ♦
xxxii. Om feskeri ♦
Skal oc engen vtledis man dristis til at fiske hoss Landeskrone vthen om rætte høsth marketh som er fran wor frwe dagh former[188] och til sancti Michels dagh vnder xl mark koningen oc byen xl march vthen aff[189] wor synderlige[190] och borgemesteris och[191] radmens och wor[192] fogeds serdelis loff ♦
xxxiii. Om vogne ♦
Engin man skal e hwo han helst er haffue wogen i Landeskrone ath aghe meth køpmanskap eller annen tingh hwerken om høst eller vthan høst[193] vthen the som bymen ære swo frampt ath han wil ey mistæ woghen oc hesten[194] och bøthe koningen och byen iii march oc skulle bormestere och radhmæn oc wore fogede haffue ful macht at besættie heste oc vogen oc affhende them och sælie for the samme bod ♦
xxxiiii. Om gieldh[195] ♦
Skulle och the forde bymen haffue makt at hindra ther i byen thom som ære thom[196] skulduge som vtledis men ære och nødæ thom at bethale eller ath sædie[197] sadan wissen som hanum nøgher[198] meth ther sith haffuer vth lææt och skal engen logh eller wanheth stande ther[199] a moth ♦
Alle thæsse forde articule haffue wy och worth rigens radh grangiffueliche hørth oc haffue them aff wort rigens[200] rads radh vnt och giffuet wore elskelige borgere for allis theris bæste rætte och bestandh[201] thoc swo at[202] om oss och worth radh kwnne ther effther tyckæ nytthe ware for ware rigne[203] och fornempde wore bymens bestandelse noghet aff thesse forscreffne articule om wendæ[204] aff leggiæ eller och nogeth til at settiæ thess skulle wii were fuldhmechtighe ♦
Thy[205] forbiwthe wii alle wore fogede och æmbitzmen oc alle andræ e hwo the helst ære forneffnde wore elskeligh borgemestere och borgere at hindre tøffue[206] eller vforrette a modh thenne wor[207] nadhe och wiliæ vnder wor wrethe och koninglighe heffndh ♦
Datum castro nostro Helsingeborg anno domini mcdxv dominica proxima post invencionis sancte crucis nostro sub secreto[208] ♦
I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.