1415. 14. juni. Konstanz

Dom udstedt af kejser Sigismund i Konstanz. Dommen indledes med en arenga, der skitserer det menneskelige samfunds udvikling tilbage fra skabelsen. Mennesket, der var sat over de øvrige skabninger, blev ved syndefaldet dødeligt, men Gud lod det formere sig som herrer over jorden. Eftersom menneskene pga. arvesynden var indbyrdes uenige, satte Gud fyrster over folkene. Disse skulle skabe fred mellem folkene og forvalte retfærdigheden.

I sin egenskab af kejser og konge ønsker Sigismund derfor at slå ned på krig og uenighed. Tidligere kejsere har fastslået, at hvis en vasal afhænder sit len uden lensherrens vidende, mister han lenet, og lensherren kan og bør kræve det tilbage fra en hvilken som helst illegitim besidder og tage det i besiddelse som sit eget. Ligeledes: Hvis vasallen ikke inden år og dag har anmodet lensherren eller hans arvinger om investitur af lenet, eller hvis han ikke aflægger troskabsed på forlangende eller bryder eden, mister han lenet, især hvis der er tale om majestætsforbrydelse. Når vasallen har mistet lenet, er alle indbyggere i lenet forpligtede til at adlyde lensherren selv.

Erik af Pommern har forelagt kejseren, (1) at han er lensherre over Slesvig, (2) at illegitime besiddere har bedraget ham for lenets ydelser og uretmæssigt har afhændet en stor del af hertugdømmet, og (3) at de har angrebet og plyndret kongeriget i strid med deres troskabsed og begået andre forbrydelser og edsbrud og forræderi over for lensherren, alt sammen vanærende for riget og majestætsforbrydelse.

Som det fremgår af fremlagte breve og dokumenter (dvs. Nyborgdommen), er hertugdømmet blevet tildømt kongen efter de lokale danske love, der svarer til de ovennævnte kejserlige bestemmelser. Kejseren bekendtgør ud fra disse dokumenter og en gennemgang af sagen og med støtte i såvel lokal lov som de ovennævnte kejserlige bestemmelser, at hertugdømmets indbyggere skal adlyde kongen som lensherre, sådan som de hidtil har adlydt den vasal, som nu vides at have mistet retten til lenet.

Sprog: latin.

Forlæg A: København, RA, NKR, a-2561. Pergament. Højde: 43,6 (plica: 12) cm. Bredde: 70 cm. På den ombøjede rand: Ad mandatum domini regis Johannes prepositus de Strigonio vicecancellarius. På bagsiden: 1) Ejusdem lenwares senten(cia) 2) Sententia Sigismundi Constantiæ lata. 1415. Segl: 1: Kejserseglet i rød/blå flettet snor .

Forlæg Aa: København, RA, NKR, b-2598. Pergament. Højde: 30,2 (plica: 3,3) cm. Bredde: 42,5 cm. Vidisse 1416 Sept. 11.

Forlæg B: København, RA, NKR a-2562. Pergament. Højde: 46,2 (plica: 12,5) cm. Bredde: 65,8 cm. På den ombøjede rand: 1) Duplicata 2) Ad mandatum domini regis Johannes prepositus de Strigonio vicecancellarius 3) (ved højre rand) Sententia et doctrina Regis romanorum de ducatu Sleswicensi På bagsiden: 1) Laudum Sigismundi. 2) En Sigismundi dom och sentens dømdis the g(re)ffuer aff holstenn slett fra leenwarit tiill Slesuigs hertugdom for thøn whørsom / och alle wn(der)sotterne alleene k(ong) Erick at were hørsom / och greffuerne (...) Datum Costantie Anno 1415.. Segl: 1: Kejserseglet i rød/blå flettet snor . Duplikat.

Forlæg Ba: København, RA, NKR, a-2561. Papir. 4 blade, tekst på fol. 2r-4r.. På bagsiden af fol. 4: Sententia declaratoria Sigismundi Cesaris auf den engangenen Machtspruch Suderjudtland belangend. Afskrift, 16.-17. årh..

Tryk: Rep. III 5522; Reg. 3290*; Hvitfeld IV 259, Fol. 662; Antislesvigholst. Fragm. XIV 27; Pontan. Rerr. Dann. Hist. Libr. IX 556-7.

Split Normal

Tekst efter A.

Tekst

Sigismundus dei gracia Romanorum rex . semper augustus / ac Hungarie Dalmacie Croacie Rame . Seruie . Gallicie . Lodomerie . Cumanie / Bulgarieque rex marchioque Brandemburgensis necnon Bohemie et Lucemburgensis heres notum facimus tenore presencium quibus expedit universis . ad perpetuam rei memoriam // ♦

Post mundi machinam providencia divina firmatam . et primordialem materiam nature melioris condicionis officio in rerum effigies distributam / qui facienda previderat facta considerans / et considerata commendans a globo circuli lunaris inferius / hominem^[1] hominem] hominemque A B Ba. creaturarum dignissimam creaturam . ad ymaginem propriam . effigiemque formatam / quem paulominus minuerat ab angelis consilio perpenso / disposuit preponere ceteris creaturis / quem de limo terre transumptum . vivificavit in spiritu / ac eidem honoris et glorie dyademate coronato . uxorem et sociam partem sui corporis aggregavit / eosque tante prerogative munere decoravit . ut ambo efficerentur primitus inmortales ipsosque verumtamen sub quadam lege precepti constituit . quam quia servare tenaciter contempserunt . transgressionis eosdem pena dampnatos ab ea / quam ipsis ante contulerat inmortalitate prescripsit / ♦

Ne tamen in totum / quod ante formaverat / tam ruinose / tam subito divina clemencia deformaret / et ne hominis forma destructa sequeretur perconsequens destruccio ceterorum dum carerent subiecta proposito / et ipsorum comoditas ullius usibus non serviret / ex amborum semine terram mortalibus fecundavit / ipsamque subiecit eisdem / qui paterni discriminis / non ignari / sed in ipsos a patribus transgressionis vicio propagato / inter se invicem seve odia conceperunt / rerumque dominia . jure naturali communia distinxerunt / et homo / quem deus rectum et simplicem procreavit inmisceri se questionibus non ambegit ♦

Sicque ipsarum rerum necessitate cogente / nec minus divine provisionis instinctu principes gencium sunt creati / per quos posset licentia scelerum coherceri / qui vite / necisque arbitri gentibus / qualem quisque fortunam / statumque haberet / velud executores quodammodo divine sentencie stabilirent / de quorum manibus ut villicacionis sibi commisse et perfecte valerent reddere racionem . pacem quoque populis / eisdemque pacificatis justiciam ministrando / que velud due sorores se invicem amplexantur proposse conservent / ♦

Nos itaque quos ad imperii Romani fastigia / et aliorum regnorum insignia sola divine potencie dextera insufficientibus meritis sublimavit / volentes duplicata talenta nobis credita reddere deo vivo in reverenciam Ihesu Cristi / a quo cuncta bona . procedunt colendo . justiciam / et jura tuendo . precessorum nostrorum divinorum imperatorum / et regum Romanorum / laudabilibus vestigiis inherere cupientes / et declaracione nostra / gwerrarum dispendia / et anfractus questionum mactare cupientes / claritatem justicie providimus publice denotandam. ♦

Dudum equidem nonnulli divi imperatores Romani circumspeccione provida . / et providencia circumspecta / certos casus^[2] exprimendo / salubriter decreverunt et statuerunt / in quibus feodum ammittitur^[3] ammittitur] A Aa: amittitur B Ba. / inter quos specialiter tanguntur casus infrascripti / videlicet / si vasallus alienet totum feodum suum / vel majorem partem domino inscio / et irrequisito / quo ad illam partem alienatam cadit a jure feodali / et perdit feodum / et dominus feodi potest de jure / et debet illud a quolibet possessore seu detentore illicito repetere et revocare / et tamquam suum proprium apprehendere et tenere ♦

Item si vasallus infra annum et diem investituram feodi a domino vel ab heredibus ejusdem domini feodi non pecierit / vel domino feodi requirente ab hujusmodi vasallo juramentum fidelitatis / et tercio communitus illud non prestiterit / aut aliquam felloniam / contra tenorem juramenti / fidelitatis fecerit / perdit feodum et revertitur ad dominum . et presertim / si vasallus contra dominum feodi commiserit crimen lese majestatis / ♦

Amisso igitur feodo / per vasallum in casibus supradictis / aut aliquo eorundem / bonisque feodalibus juxta dicta decreta et statuta ad dominum feodi reversis incole et inhabitatores terrarum vasalli et bonorum feodalium predictorum de jure et dictamine recte racionis / ac^[4] ac] A Aa: et B Ba. equitate suadentibus tenentur et debent / et omni timore deposito / salvoque honore possunt ipsi domino feodi / in omnibus parere^[5] parere] mangler i Aa. / intendere / et obedire / ♦

Cum itaque pro parte serenissimi principis / Erici / regnorum Dacie Swecie . Norvegie Sclauorum / Gottorumque regis / et ducis Pomeranie / fratris et awnculi nostri carissimi / coram celsitudine nostra propositum extiterit / in publica audiencia . et manifeste deductum . quod ducatus Sleswicensis ab eodem fratre et awnculo nostro^[6] / racione predicti regni Dacie . in feodum dependeat / quodque illiciti detentores predicti ducatus ipsum dominum feodi serviciis / pretextu dicti ducatus et vasallatus debitis / penitus defraudarent / majoremque partem dicti ducatus omni prosecucione juris postposita^[7] postposita] A B Ba: postponita Aa. alienuerint / ac insuper regnum suum Dacie / contra debitum fidelitatis spoliis et rapinis / hostiliter invaserint / multasque alias fellonias / contra hujusmodi fidelitatis debitum . necnon fidefragia . et tradiciones ipsi domino feodi . pro felici gubernacione aliorum suorum regnorum predictorum / in remotis agenti / contra ipsum perperam / et inique commiserint in dedecus^[8] in dedecus] A B Ba: indedecus Aa. / predicti sui regni . et crimen lese sue majestatis ♦

Volens igitur prefatus serenissimus princeps frater et awnculus noster carissimus / ut dominus feodi predicti ducatus / non de facto / sed via juris / et regia juxta leges municipales predicti regni sui Dacie que eciam statutis imperialibus supradictis sunt conformes / contra illicitos detentores predicti ducatus Sleswicensis procedere vocatis / ad hoc vocandis / et servatis de jure servandis idem ducatus Sleswicensis / sepedicto serenissimo principi . fratri et awnculo nostro carissimo / ex premissis justis et racionabilibus causis extitit judicialiter adjudicatus prout in literis et instrumentis publicis desuper confectis / et coram celsitudine nostra productis / plenius est expressum. ♦

Nos igitur in solio throni Cesarei plenitudine potestatis assumpta / tunc laudabiliter ea utimur cum inspectis diligenter circumstanciis variis / personarum / rerum / locorum / et temporum emergentibus . opportunitatis articulis utiliter providemus / legibus profecto . et observanciis / municipalibus predictis / justis / et equis / racionabilibus et honestis potissime statutis et decretis autenticis : divorum imperatorum Romanorum superius expressis et denotatis clare concrepantibus favere cupientes / et earundem effectum promouere presentis scripti nostri epigramate et sanccione / inquantum digne possumus / ac juris et recte racionis / dictant ordo / et auctoritas ♦

Significamus declarando / et declaramus significando / quibus expedit / quod universi et singuli incole / et inhabitatores dicti ducatus Sleswicensis / sic ut prefertur adjudicati / virtute adjudicacionis premisse / eatenus / quatenus rite processum censetur / prefato regi ut prelibatur / tenentur et debent : ut domino feodi . de jure / et racione justicie amministrate intendere per omnia et parere /. honore ipsorum semper salvo in premissis / perinde sicud antea . vasallo / qui a iure suo cecidisse dinoscitur / et feodum perdidisse paruisse / et obtemporasse noscuntur / et debuerunt / eidemque regi domino feodi de omnibus juribus feodalibus ad ipsum propterea rursum . rite transfusis et reversis actualiter respondere / nec propterea obieccio / et nota aliqua / in judiciis vel extra judicia possit contra ipsos aliquatenus assumi per quempiam legittime ve^[9] ve] A B Ba: vel Aa. allegari / aut impingi seu imputari . salvis tamen in premissis semper iuribus alienis presencium sub nostre majestatis sigilli appensione testimonio literarum . ♦

Datum Constancie prouincie Moguntine anno domini millesimo quadringentesimo quintodecimo / quartodecimo die mensis junii . regnorum nostrorum anno, Hungarie etc. vicesimonono Romanorum eleccionis quinto :. coronacionis^[10] coronacionis] A B Ba: coronatus Aa. vero primo.

1. hominem] hominemque A B Ba. 2. certos casus] A Aa: certis casibus B Ba. 3. ammittitur] A Aa: amittitur B Ba. 4. ac] A Aa: et B Ba. 5. parere] mangler i Aa. 6. et awnculo nostro] A B Ba: nostro et awnculo. 7. postposita] A B Ba: postponita Aa. 8. in dedecus] A B Ba: indedecus Aa. 9. ve] A B Ba: vel Aa. 10. coronacionis] A B Ba: coronatus Aa.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.