Arkivalske oplysninger og tekst efter Lüb. UB l.l
Wir Sigmund, von Gotes gnaden Romischer kunig , czu allen cziten merer des richs vnd zu Vngern, Dalmacien, Croacien etc. kunig. Embieten dem durchleuchtigisten fursten, hern Ericken, czu Denmark, Norweyen vnd Sweden etc. kunig , vnserm lieben bruder, heyl vnd merung alles guts. Durchleuchtigister furste, lieber bruder. Wie sware, vntuglich vnd czumal schedlich vns, dem heiligen rich vnd der stat zu Lubeck, di czu vns vnd demselben riche gehoret, soliche czweytracht vnd messhellung, die czwischen dem alten rate vnd dem newen rate czu Lubecke nu ettliche jare gestanden vnd geweret hat, gewest sind, ist ewer lieb vormals wol furkommen. Vnd wann wir besorgen, daz soliche czweytracht mee vnd mee wachsen wurden, ob wir nicht ein redlich weis vnd ein vnuerczogenlich mittel dorczu gedechten, vnd wann wir beyde partye vor vns alhie gehebt vnd ouch ir beyder clag vnd antwort verhort haben, vnd wann der alt rat sine sachen genczlich an vns gestalt hat, dorumb, betrachtet gelegenheit aller vorgenanten dingen vnd ouch durch anderr merklicher sachen willen vnserr vnd des richs vnd der stat Lubek, die vns sunderlich dorczu beweget haben, haben wir den newen rat vnd stat zu Lubeke irer achte, dorin si komen waren vnd die uber si gegangen was, entbunden vnd ledig vnd lose gemacht, als das vnsere andere brieue in doruber gegeben clerlicher innhalden. Dorumb begeren wir von ewerr lieb mit ganczem ernst vnd flisse, daz ir die egenanten von dem newen rate vnd burgere von Lubeke furbaz von der achte wegen, dorinn si gewest sind, weder an libe noch an gut vffhalden, bekumern, beschedigen, leidigen oder zu in griffen lassen wollet in kein wijs, sunder ir wollet si nu furbaz fur vnsere vnd des richs gehorsame vnd liebe getrue halden vnd in ouch uberal in ewern landen furdrung vnd guten willen bewisen vnd die ewern bewisen heissen durch vnsern willen. Das ist vns von ewerr bruderlicher lieb sunderlich wol zu dank. Geben czu Costencz, des nechsten donerstags nach sant Margreten tag, vnserr rice des Vngrischen etc. in dem XXIX vnd des Romischen in dem funften jaren.
Ad mandatum domini regis Michael , canonicus Wratislauiensis.
Vi, Sigismund, romersk konge af Guds nåde, til alle tider rigets forøger og konge til Ungarn, Dalmatien, Kroatien osv., ønsker den allerhøjmægtigste fyrste, hr. Erik, konge af Danmark, Norge og Sverige osv., vor kære broder, godt helbred og forøgelse af alt godt. Allerhøjmægtigste fyrste, kære broder, hvor svar, unyttig og især da skadelig sådan tvedragt og strid har været for os, det Hellige Rige, og staden Lübeck, som tilhører os og det samme rige, en strid, som nu i adskillige år har stået på og været mellem det gamle råd og det nye råd i Lübeck, har I kære herre antageligt tidligere erfaret. Og da vi er bekymrede for, at sådan tvedragt ville vokse mere og mere, hvis vi ikke havde stræbt efter en redelig måde og et ufortøvet middel derimod, og når vi har haft begge parter foran os og også har hørt begges anklager og svar, og når det gamle råd har forelagt sine sager fuldstændigt for os, så har vi derfor, i betragtning af alle førnævnte ting og også på grund af andre bemærkelsesværdige sager for vores, rigets og staden Lübecks skyld, som især har bevæget os dertil, løst det nye råd og staden Lübeck fra deres fredløshed, som de var kommet i, og som var overgået dem, og gjort dem frie og løste, hvilket vores andre breve, givet til dem, tydeligere indeholder. Derfor begærer vi af Eder kære herre i al alvor og indstændighed, at I ikke på grund af fredløsheden, som førnævnte nye råd og borgerne i Lübeck har været i, hverken beslaglægger deres gods eller bekymrer, beskadiger, generer dem på liv og gods eller på nogen måde lader gribe til vold mod dem, men at I nu fremover for vores og rigets lydighed og gunst vil holde troskab og overalt i Jeres lande udvise dem fremme og god vilje og befale Eders folk at udvise dem dette for vores skyld. Det skylder vi særdeles Eders broderlige kærlighed. Givet i Konstanz, torsdag efter Skt. Margrete dag, i vort ungarske osv. riges 29. og i vort romerskes femte år.
Michael, kannik i Breslau, på hr. kongens befaling