Tekst efter Hanserec
Honorabilibus et circumspectis viris, dominis proconsulibus et consulibus Sundensibus, amicis nostris sincere dilectis.
Vruntliken grut tovoren unde wes wy ghudes vormoghen.
Ersamen leven besunderen vrunde. Willet weten, dat de rad van Lubeke, unse vrunde, uns an vortiden ghescreven unde ok by eren zendeboden vorkundiget heft, wo dat ze ervaren hebben, dat de irluchtige furste unde hochgeborne here, her Erik , koningh to Dennemarken etc., ere borghere ghevangen unde ere gud uppe Schone ghehindert hebbe, sunder ere vordenst, alse ze zegghen, dar ze juw ok menen umme to scrivende, begherende, dat wy myd anderen steden enen dach holden willen to der Wismer des ersten dinghesdages na sunte Micheles daghe neghest komende, vorder hir umme to sprekende, wo dat nutte zy. Des wy volghaftich gheworden syn. Unde uns dunket, leven vrunde, radzam wesen, dat gy der van Lubeke bede unde begheringhe hir ane twyden, nicht allene umme der van Lubeke, mer ok umme des ghemenen copmans willen, de an tokomenden tyden an grote last dar van komen mochte, dat God vorbeden mote. Wes juw hir ane ghelevet to donde, beghere wy juwe vruntlike antwerde. Gode zyt bevalen.
Screven under unsem secrete an sunte Mauricius unde syner hilghen zelschop daghe.
Consules Hamburgenses.
Til de hæderværdige og kloge mænd, herrerne borgmestre og rådmænd i Stralsund, vore oprigtigt elskede venner.
En venlig hilsen og alt det gode, vi formår, forudskikket.
Hæderværdige, kære, enestående venner. I skal vide, at rådet i Lübeck, vore venner, har skrevet til os tidligere og også meddelt os ved deres sendebude, at de har erfaret, at den strålende fyrste og højvelbårne herre, hr. Erik, konge af Danmark etc., har arresteret deres borgere og beslaglagt deres gods i Skåne, uden at de ifølge eget udsagn har haft skyld deri, hvorfor de også påtænker at skrive til jer derom, idet de begærer, at vi skal holde et møde i Wismar sammen med andre stæder på den første tirsdag efter den næstkommende Mikkelsdag for at tale videre om, hvad der i den givne situation kunne gavne. Det har vi rettet os efter. Og det forekommer os, kære venner, at være klogt, at I opfylder Lübeckernes ønsker og begæringer herom, ikke alene for Lübeckernes, men også for hansekøbmandens skyld, som ellers i fremtiden – må Gud forbyde det - ville komme til at lide meget derunder. Vi udbeder os jert venlige svar på, hvad det behager jer at stille op med dette. Vær befalet i Gud.
Skrevet under vort sekret på Sankt Mauricius' og hans hellige samfunds dag.
Rådmændene i Hamborg.