Tekst efter Hanserec
Den ersamen wisen mannen, hern borghermesteren unde radmannen der stad Revele, unsen guden vrunden, kome desse breff.
Vruntlike grute unde wes wy gudes vormogen tovoren. Ersamen leven heren unde vrunde. De erbaren heren radessendeboden der stede, uppe dessen paschen to Kopenhaven wesende, dar handelende de sake, de sint twisschen dem heren koninge van Dennemarken unde den van Lubeke, hebben uns ghebeden, juwen steden to sendende enen breff, de hiir by bunden is, alzo dat wy jw scolden mede bidden, alzo wy gherne don, dat gi alzo wol willen don unde bearbeyden, dat de sulve breff vor juwes landes stede kome, unde dat de dagh, dar de breff van ynneholt, jo van juwen steden besant werde, wente de Sasseschen stede, de Westvelschen stede, de Pruseschen stede unde de Wendeschen stede dar alle to vorbodet sint; wy vormoden, de daghvart toghert sik wol, dat de stede dar wol bliven wente 8 daghe na pinxsten. Dit mede juwen steden witlik to donde, dat id in gude steit twisschen dem konynghe van Dennemarken unde den Lubeschen beth to sunte Johannes baptisten daghe nativitatis negest to komende; unde alzo langhe hebben de sendeboden vorscreven der vangenen der van Lubeke uthe borghet, beth to dem sunte Johannes vorscreven. Unde de dagfart, dar jw de sendeboden aff scrivet, is dar umme upghenomen, dat me konde alle dingh twisschen dem konynge unde der stat Lubeke in gude sate bringen; weret, dat Got aff kere, dat id nycht konde schen, so isset sůne, dat de copman yarlink < Schone> nycht en socht, ok dat nement dor den Sunt segelen moste: hir umme moge gy stede duste vlitiger juwe sendeboden to der vorscreven daghfart senden. Vurdermeer to vorstande, dat de here koninc vorscreven grot volk heft in der zee yeghen de Holsten, unde de Holsten hebben ok ere volk in der ze; des uns dunket nutte wesen, dat dat juwem copmanne unwitlik nicht en blive, dat malk sin beste uthramen mogh; allene dat wy nenerleye argh noch tor tiit weten. Hiir mede siit unsem heren Gode bevolen.
Gescreven des mandages na dem sondage misericordia Domini anno 16.
Consules Stralessundenses
Til de hæderværdige og kloge mænd, herrerne borgmestre og rådmænd i staden Reval, vore gode venner, skal dette brev komme.
Venlige hilsener og alt, hvad vi formår af godt, forudskikket. Hæderværdige kære herrer og venner. De hæderværdige herrer rådssendebude fra stæderne, som nu til påske var i København for at forhandle sagerne, som er mellem hr. kongen af Danmark og dem fra Lübeck, har bedt os om at sende jeres stæder et brev, som her er vedhæftet: således skulle vi bede jer om - hvilket vi gerne gør – at I vil arbejde henimod, at det samme brev skal komme for jeres lands stæder, og at jeres stæder endeligt skulle sende sendebude til det møde, som brevet handler om, idet de saksiske, vestfalske, preussiske og vendiske stæder alle er indkaldte dertil; Vi formoder, at mødet antageligt vil trække ud, så stæderne formentlig skal blive indtil 8 dage efter pinse. Dette for at gøre jeres stæder vitterligt, at der er mindelighed mellem kongen af Danmark og dem fra Lübeck ind til den næstkommende dag for Johannes Døberens fødsel; og indtil de førskrevne sendebude har løst lübeckernes fanger fra fangenskab ved at stille en garanti indtil den førskrevne Johannes Døberens dag. Og det møde, hvorom sendebudene skriver til jer, er kommet i stand, for at man kunne bringe alle tvister mellem kongen af Danmark og staden Lübeck i god orden; skulle det ske, hvad Gud forbyde, at det ikke kunne ske, så skal det være en aftale, at hansekøbmanden i en årrække ikke skal tage til Skåne, og at ingen vil få lov til at sejle igennem sundet. Herom må I, stæder, med desto større iver sende jeres sendebude til det førskrevne møde. Ydermere for at I skal forstå, at den førskrevne hr. konge har sendt en stor flok mænd til søs imod holstenerne, og holstenerne har også deres folk på søen; Det forekommer os at være hensigtsmæssigt, at I ikke lader jeres købmand være uvidende om dette forhold, så enhver vil kunne stræbe efter det bedste; blot at vi endnu ikke kender til nogen ondskab. Vær hermed befalet i vor herre Gud.
Skrevet om mandagen efter søndagen efter påske, hvor man synger ”Herrens Barmhjertighed”, i år 16.
Rådmændene i Stralsund.