Tekst og arkivalske oplysninger efter Hanserec
Unsen gunstigen grot tovoren.
Leve her Jorden . Alse gii unde de ghemenen stede uns n{ue} toscreven umme den dach, den gy underlang holden willen, unde dat gii dar unse stede van Pomeren meenden mede bii to hebbende, unde sin des van uns begerende, dat wii dat to nenem unwillen en nemen, dat sik dat vortogert hefft dre weken edder vere, dat de bodescop nicht bii uns quam, alse wii dar van gescheden weren: des wetet, dat uns dat to neneme unwillen en is, sunder bearbeydet dat vort, alse gii erst konnen, unde hebbet denne juwe bodescop bii uns, dar gii uns enkede bii entbeden, wor wii uns na richten mogen. Ok, leve here Yordan , alse gii uns toscriven in dem anderen breve umme der Lubeschen gud, dat gii jw des bevruchten, dat dat nicht also geholden en werde, alse dat gedegedinget is: des wetet, dat wii dat hern Axele mundliken bevolen, eer he van uns schedede, dat he dat wedder gheven scholde, wes he dar van hadde; dat sulve screven wii ok hern Anders Mortenssen to; unde scriven den beyden n{ue} echt to, dat se dat nynerleye wiis en laten, se ghevent wedder, wes se dar van hebben; ok hebbe wii id bestellet mit her Axele unde mit her Jes Jepsson , dat se de pennige, de wii dar to utgheven schollen, ok n{ue} entrichten scholen uppe Schone. Ok, leve her Jordan , so krege wii nu breve van unsem leven ome, dem Romisschen koninge, dar ynne he hochliken van uns begerende was, dat wii dat jo so vogeden, dat wii em de breve, de he der nyen partyen besegeld hefft, wedder sanden bii syneme rade, her Coppen , de<n> gii dar noch mit jw hebben, unde dat sik unse oem hoge beclaget in dem sulven breve tegen uns, dat em de Schenke van Siidowe de breve in gudem geloven entferdiget hefft. Hir umme, leve her Jorden, begere wii van jw, dat gii uns toscriven, wat jw gud dunked vor juw, juwe menheyd unde den copman, dat wii unsem oeme hir upp wedder toscriven.
In Christo valete.
Scriptum sera die beati Michaelis archangeli nostro sub signeto propter absenciam cancellarii nostri.
Vor venlige hilsen forudskikket.
Kære hr. Jordan. Eftersom I og hansestæderne nu skrev til os om mødet, som I gensidigt vil holde, og at I påtænkte at have vore stæder i Pommern med til mødet, og begærer af os, at vi ikke tager det ilde op, at det er blevet udsat tre eller fire uger, og at sendebudet ikke kom til os, da vi var taget derfra, så skal I vide, at vi på ingen måde tager det ilde op, men fortsæt med at arbejde derhen imod, så godt I kan, og hav dette jeres sendebud hos os, ved hvilket I meddeler os åbenlyst, hvorledes vi skal forholde os. Desuden, kære hr. Jordan, eftersom I skriver til os i det andet brev om det lybske gods, at I frygter, at aftalen ikke bliver holdt, sådan som det ellers blev forhandlet, så skal I vide, at vi mundtligt har befalet hr. Axel, inden han forlod os, at han skulle give det, som han havde deraf, tilbage; Det samme skrev vi også til hr. Anders Mortensen; og vi skriver nu endnu engang til begge, at de på ingen måde må lade være med at give det, som de har deraf, tilbage; desuden har vi arrangeret det sådan med hr. Axel og med hr. Jes Jepsen, at de ligeledes nu i Skåne skal udrede de penge, som vi skal give ud dertil. Desuden, kære hr. Jordan, så modtager vi nu breve fra vor kære slægtning, den Romerske konge, hvori han højligen begærede af os, at vi skulle indrette det sådan, at vi sendte brevene, som han har beseglet til de nye rådsmedlemmer, tilbage til ham ved hans rådmand, hr. Coppen, som I endnu har hos jer, og at vor slægtning i det samme brev beklager dybt til os, at Albrecht Schenk zu Landsberg und Herr von Sydow har udfærdiget brevene i god tro. Herom, kære hr. Jordan, begærer vi af jer, at I skriver til os om, hvad der forekommer jer at være godt for jer, jeres borgerskab og købmanden; så skriver vi atter herom til vor slægtning.
Vær hilset i Kristus.
Skrevet sent på den hellige ærkeengel Michaels dag under vor signet på grund af vor kanslers fravær.