Tekst og arkivalske oplysninger efter Hanserec
Wy borgermestere unde radmanne der stede Lubeke, Rozstoke etc. bekennen unde betugen openbare in dessem breve vor alsweme, dat wii, dem almechtigen Gode to love, dem hilgen Romischen riike to eren unde umme bestentnisse unde zeliges vortganges willen des gemeynen gudes, mit wolbedachtem mode, rechter wetenheyd unde gudem rade uns mit dem irluchtigesten, hochgebornen vorsten unde grotmechtigem heren, heren Erike , der riike Denemarken, Zweden etc., sinen nakomelingen, sinen riiken erbenomed unde der sulven riike underzaten unde inwoneren vruntliken gezatet unde verbunden hebben, zaten unde verbinden uns, unse medeborgere unde inwonere to en in crafft desses breves, also dat wii den erbenomeden heren koning Erik , sine nakomelinge unde de erbenomeden riike vorscriven, vorbidden unde en truweliken behulpen wesen willen unde scholen, wor unde wanne en des nod unde behoff worde unde wii van en dar to geesched werden unde wii erer to rechte mogen mechtich sin, wo id doch tegen de henze unde des copmans rechticheyd nicht en sii, in desser nascrevenen wiise, alzo:
1. Weret dat den erbenomeden heren koning Erike, sine nakomelinge unde riike na dessem dage yemand vorunrechtede, dar se mede to unwillen unde to veyde qwemen, unde se uns dat witlik deden unde to erer hulpe esscheden, so willen wii unde scholen se truweliken vorscriven unde to rechte vorbeden bynnen 4 weken na der tiid, alse se uns dat vorkundiget unde witlik gedan hebben.
2. Unde en wolden sik ok de jennen, dar wii se also tegen vorscreven unde to rechte verboden hadden, nicht an rechte nogen laten, dar wii den erbenomeden heren koning unde sine riike to vorboden hadden, des wy mechtich weren, unde en yo nynes ungemakes unde veyde vordregen, so schole wy unde willen den erbenomeden heren koning, sinen nakomelingen unde riiken truweliken behulpen wesen unde en senden to erem kriige 1000 werafftige, wanne se uns dat eyn verdendel jares tovoren vorkundigen, na der vorbedinge. Unde de dusent werafftige schole wii erbenomeden stede bekostigen, bet dat se denne uppe alsodane genomede stede gekomen sin; so scholen se de erbenomede here koning, sine nakomelinge unde riike vort bekostigen, dewiile se erer behoff hebbet. Weret ok, dat de erbenomede here koning, sine nakomelinge unde riike so groter hulpe unde were nicht en behoveden, alse vor gerored is, dat steyd an en, wo se de esschende werdet.
3. Behoveden se aver merer were, dan alse vor screven steyd, dar umme scholen des erbenomeden heren koninges, siner nakomelinge unde riike rede unde de unsen an beydent ziiden vulmechtich tozamende komen up eyne legelike stede unde bynnen eyner redeliken tiid dar na, alse wii dar to geessched sin, unde id dar denne truweliken umme to holdende, alse men des an beyden siiden enes werd.
4. Weret ok, dat wii den erbenomeden heren koning edder sinen nakomelingen unde riike bynnen desser zate unde vorbunde wor to esscheden, dar se umme to veyde unde unwillen qwemen, so en schole wii noch en willen uns nicht van en dagen edder zonen, se en hebben des eynen vulkomenen ende unde zone.
5. Volgeden uns ok de erbenomede here koning edder sine nakomelinge unde riike to unsem kriige unde hulpe, dar wii mit en vromen nemen an vangenen, dingnissen unde reyseger have, dat schal men delen na mantale der werafftigen lude, de den vromen vorworven hadden.
6. Worden over slote, stede edder lande gewunnen, de scholden bii uns bliven.
7. Weret ok, dat God affkere, dat wii an beyden siiden schaden nemen van den vyenden, den schal malk sulven dregen, de den schaden nympt.
8. Weret ok, dat de erbenomede here koning edder sine nakomelinge unde <rike> uns erbenomede stede wanne esschede to siner hulpe, alse vor geroret is, unde denne unser stede welk des jennen, dar wii tegen essched worden, to eren unde to rechte mochte mechtich wesen, so en darff de stad to der hulpe nicht volgen; aver se schal bynnen 6 manten na der tiid, alse se to der vorscrevenen hulpe geesched ward, rechtes helpen over den, des se sik gemechtiged heft.
9. Vortmer scholen alle inwonere der vorscrevenen riike unde alle de jennen, de des erbenomeden heren koninges, siner nakomelinge unde der cronen der vorscrevenen riike denre sint, in unsen erbenomeden steden, in unsen havenen unde gebeden, in unde uth, mit live unde gude geleydet unde geveliged wesen vor wald unde unrecht.
10. Unde uppe dat desse vorscrevene vruntlike tozate unde vorbund de vaster, blifflik unde wol geholden werde by vuller macht, so sin de erbenomede here koning unde riike unde wii erbenomeden stede des enes geworden, dat wy an beyden siiden alle jare up unser leven vrowen dach nativitatis unse vulmechtigen bodescop tozamende hebben willen to Schonør, de dar endrechtliken overwegen, vortsetten unde vorramen scholen alsodane stucke, alse to bestentnisse desser vorscrevenen vruntliken tozate unde vorbunde denen mogen. Unde wes dar denne van unser beyder wegen endrechtliken vorramet unde gesloten werd, dat schal bii vuller macht bliven unde strengeliken geholden werden.
11. Weret ok, dat jemande van uns an beyden siiden jenigerleye anval, unrecht edder schade geschen were, dar umme he hulpe begerende were, dar ane schal de jenne, de up den vorscrevenen dage to der hulpe essched worde, sik so truweliken bewiisen, alse eft eme de esschinge to siner stede vorkundiged were.
12. Weret ok, dat des erbenomeden heren koninges edder siner riike underzaten van uns erbenomeden steden edder den unsen, edder wii unde de unsen van en bynnen desser vorscrevenen tozate unde vorbunde jergen ane vorunrechted edder beschediged weren, dat bewiislik were, dat schal en juwelik van beyden siiden dem anderen up den vorscrevenen dage vorboten edder to danke vornogen etc..
Vi borgmestre og rådmænd i stæderne Lübeck, Rostock etc. erkender og bevidner åbenlyst i dette brev for alle og enhver, at vi, den almægtige Gud til pris og det hellige romerske rige til ære og for det fælles godes beståen og salig fremgangs skyld, med velberåd hu, ret vidende og godt råd, venskabeligt har sluttet os sammen med den strålende, højvelbårne fyrste og stormægtige herre, hr. Erik, konge af rigerne Danmark, Sverige etc., hans efterkommere, hans førnævnte riger og de samme rigers undersåtter og indbyggere, og at vi i kraft af dette brev nu slutter os selv, vore medborgere og indbyggere sammen med ham, således at vi skal og vil indkalde den førnævnte hr. kong Erik, hans efterkommere og de førnævnte riger og tilbyde dem ret og troligt skal og vil være dem behjælpelige, hvor og hvornår det skulle blive dem nødvendigt, og hvor og hvornår de forlangte det af os, og hvis vi kan være dem mægtige til ret, hvor det altså ikke skulle være imod hanseforbundet eller Købmandens rettigheder, således på den måde, som står skrevet herefter:
1. Skulle det ske, at nogen efter denne dag forurettede den førnævnte hr. kong Erik, hans efterkommere og riger, hvorved de kom til fjendskab og fejde, og de gjorde os bekendt dermed og krævede vor hjælp, så skal og vil vi troligt indkalde dem og tilbyde dem ret inden for fire uger efter den tid, hvor de meddelte og gjorde os bekendt dermed.
2. Og ville de, imod hvem vi således skriftligt havde indkaldt dem til retten, desuden ikke lade sig nøje med den ret, hvortil vi var mægtige i overensstemmelse med det, som vi havde meddelt den førnævnte hr. konge og hans riger, og ville de ikke vente med nogen form for strid og fejde, så skal og vil vi være den førnævnte hr. konge, hans efterkommere og riger troligt behjælpelige og sende dem tusind våbenføre mænd til deres krig, såfremt de har meddelt os det et kvart år forinden, men efter retsindkaldelsen. Og de tusind våbenføre mænd skal vi, førnævnte stæder, bekoste, indtil de er kommet til et aftalt sted; da skal den førnævnte hr. konge, hans efterkommere og riger bekoste dem fremover, så længe de har behov for dem. Skulle det også ske, at den førnævnte hr. konge, hans efterkommere og riger ikke behøvede så stor militær hjælp, som beskrevet tidligere, da skal det være op til dem, hvorledes de vil kræve den.
3. Behøvede de dog mere militær hjælp, end der står skrevet tidligere, da skal den førnævnte hr. konges, hans efterkommeres og rigers råd samt vore råd på begge sider holde møde med fuldmagt på et belejligt sted og inden for et rimeligt tidsrum, efter vi er blevet kaldt derhen, og det, som man på begge sider bliver enige om i den forbindelse, skal vi trofast holde.
4. Skulle det også ske, at vi krævede den førnævnte hr. konge eller hans efterkommere og riger, som er i dette forbund, et eller andet sted hen, hvorved de kom til fejde og fjendskab, da hverken skal eller vil vi mødes eller forliges med fjenden, medmindre de får en fuldkommen fredelig forsoning og afslutning på striden.
5. Hvis den førnævnte hr. konge eller hans efterkommere og riger desuden skulle følge os til vor krig og hjælp, og skulle vi dér sammen med dem få udbytte af fanger, beskyttelsespenge og krigsmateriel, da skal man dele dette efter antallet af de våbenføre mænd, som havde erhvervet udbyttet.
6. Hvis der dog også ville blive vundet slotte, stæder eller lande, da skulle de blive hos os.
7. Skulle det også ske, hvad Gud forbyde, at vi på begge sider lider skade af fjenderne, da skal den, som har lidt skade, selv afholde omkostningerne for skaden.
8. Skulle det også ske, at den førnævnte hr. konge eller hans efterkommere og riger på et eller andet tidspunkt skulle kalde os, førnævnte stæder, til sin hjælp, som det står skrevet tidligere, og hvis så nogle af vore stæder måtte være den, imod hvilken vi var blevet kaldet, til ære og ret, da må staden ikke komme dem til hjælp; men den skal inden for seks måneder efter den tid, hvor den blev kaldet til den førnævnte hjælp, være behjælpelig til ret over den, hvem den var mægtig til ret.
9. Ydermere skal alle indbyggere i de førskrevne riger og alle de, som er den førnævnte hr. konges, hans efterkommeres og kronens tjenere i de førnævnte riger, ledsages med sikkerhed for liv og gods, i vore førnævnte stæder, i vore havne og på vore områder, ind og ud, mod vold og uret.
10. Og for at denne førskrevne venskabelige aftale og overenskomst skal holdes desto fastere, mere vedvarende og vel ved fuld magt, så er den førnævnte hr. konge og riger og vi, førnævnte stæder, blevet enige om, at vi på begge sider alle år på Vor Frues fødselsdag vil have forsamlet vore fuldmægtige udsendinge i Skanør, som dér i fællesskab skal overveje, fremme og beslutte sådanne punkter, som kan tjene til bekræftelse af denne førnævnte venlige aftale og af forbundet. Og hvad der så på begges vegne i fællesskab bliver aftalt og besluttet, skal holdes strengt og forblive ved fuld magt.
11. Skulle det ske, at nogen af os på begge sider skulle komme ud for nogen form for angreb, uret eller skade, hvortil han krævede hjælp, da skal den, som på den førskrevne dag er blevet krævet til hjælp, bevise sig så trofast, som hvis kravet var blevet meddelt ham i hans egen stad.
12. Skulle det også ske, at den førnævnte hr. konges eller hans rigers undersåtter af os, førnævnte stæder eller vore folk, eller vi og vore folk af dem, som er inden for denne aftale og forbund, på nogen måde ville blive forurettet eller beskadiget, hvilket også var beviseligt: dét skal enhver på begge sider godtgøre eller udrede til tilfredsstillelse til den anden på den førskrevne dag etc..