Hinricus Dei gracia dux Sleswicensis, comes Holtzacie et Stormarie .
Unse vruntlike gunste unde wes wii gudes vormogen tovoren[1] .
Erwerdigen leven vrundes.
Willet weten, wo wii irvaren hebben, dat de eddele, hochgeborne vorste unde herre, Eryk, der ryke Dennemarken, Sweden, Norwegen konyng , jw menen hensesteden unde anderen herren unde vrunden <unde etlike van den steden> [2] over uns geclaget hebbe, wo wy eme ere unde rechtis vorsatich sin worden, unde willen eme nicht don efte van eme nemen, alse unser beyder heren unde vrunde unde etlike van den steden spreken, des unser en dem anderen van rechtis wegen unde ere plichtich sii; des wy doch nicht en don; wente unse herren unde vrunde unde etlike van den steden unser allewege mechtich wesen scholen to recht, to nemende unde to donde, alse wy ju ok wol er witlik gedan hebben.
Dar umme bidde wy jw vruntliken myt allem vlite, dat gi willen vor uns bidden den erbenomeden koning Erik , dat he uns neme to gnaden unde late uns by unses vader erve.
Weret dat he des nicht don wolde, dat gy uns to rechte b<e>yden vor unse heren unde vrunde, alse vor screven is, unde wesen uns dar to behulpen, dat wii by rechte blyven.
Dat wille wy allewege jegen juw vruntlik vorschulden etc.
Scriptum in octava ascensionis Domini.
Heinrich, af Guds nåde hertug af Slesvig, greve af Holsten og Stormarn.
Vores venlige gunst og alt, hvad vi formår af godt, forudskikket.
Hæderværdige kære venner.
I skal vide, at vi har erfaret, at den ædle, højbårne fyrste og herre, Erik, konge af rigerne Danmark, Sverige og Norge, har klaget til jer, hansestæder, og til andre herrer og venner og nogle af hansestæderne over os, nemlig at vi skal have undladt at opfylde vore forpligtigelser med hensyn til ære og ret over for ham, samt at vi ikke vil gøre ham ære og ret eller modtage ære og ret fra ham, sådan som begge parters herrer og venner og nogle af hansestæderne siger, hvilket vi hver især er forpligtet til over for hinanden med hensyn til ret og ære. Dette gør vi imidlertid ikke, for vore herrer og venner og mange af hansestæderne skal alle vegne være os mægtige til ret, både til at modtage og til at gøre, hvilket vi også tidligere har meddelt jer.
Derfor beder vi jer venligt og med al flid om, at I på vore vegne vil bede den førnævnte kong Erik om at tage os i nåde og lade os blive ved vor faders arv.
Skulle det ske, at han ikke ville gøre det, så beder vi jer om, at I på vore vegne vil tilbyde jer til ret over for vore herrer og venner, sådan som det er skrevet tidligere, samt at I vil hjælpe med, at vi får en retfærdig afgørelse.
For dette skal vi alle vegne gøre venskabelig gengæld mod jer etc.
Skrevet om torsdagen efter Kristi Himmelfartsdag.