Post salutacionem.
Leve hochgheborne herre.
Juwen breff mit der credencien unde des kerkherren van Oldenborch werff hebbe wii gutliken unde wol vornomen.
Hir umme, leve herre, beghere wii, dat gi uns ene dach vorscriven up ene bequemelike stede twysschen dyt unde des hilgen lichnames[1] daghe[2] negest to komende, alse de sulve kerkhere jw wol underrichten schal.
Ok, leve herre, dat gi juwe vedderen, greve Hinrik , mede bringen unde juwer beyder rade, unde dat juwe gnade uns jo beware velich af unde tho. Dar wille wy de unse jegen jw hebben, unde wor wy ju to den besten denen konen, dat do wy allewege gerne.
Scholde wy ok vurder koste unde arbeit dar umme don, des en wolde wii uns nicht vorseggen.
Wes juwe gnade hir ane vorsettet to donde, des bidde wy juwe unvortogerde antworde.
Scriptum etc.
Rosstok etc.
Efter hilsenen.
Kære højbårne herre.
Jeres brev med anbefalingsbrevet og oplysningerne om præsten af Oldenburgs opgave har vi forstået vel.
Derfor, kære herre, ønsker vi, at I skriftligt meddeler os en dato for et møde på et belejligt sted mellem denne og næstkommende Kristi Legemsfest, hvorom ligeledes præsten udførligt skal underrette jer.
Desuden, kære herre, ønsker vi, at I medbringer jeres farbror, grev Heinrich, og begge jeres råd, og at jeres nåde vil beskytte os mod farer - både ud og hjem. På det møde vil vi have vores mænd over for jer, og vi vil allevegne gerne tjene jer, så godt vi nu kan.
Skulle vi desuden have andre omkostninger og møje på grund af den sag, så vil vi ikke undslå os.
Vi beder jeres nåde om uden tøven at svare på, hvad I desangående har tænkt jer at gøre.
Skrevet etc.
Rostock etc.