In Godes namen, amen.
Dit sint de degedinge, de gedeghedinget sint twisschen deme dorchluchtigensten fursten unde hocheboren heren, heren Erike, der riike Denemarken, Sweden, Norwegen, der Wende unde der Gothen koninge, unde hertogen to Pomeren , sinen nakomelingen der rike unde allen inwoneren unde alle den jennen, de mit em to der veide gekomen unde in deme krige begrepen sint, uppe de ene side, unde deme hocheboren heren Hinrike , de sik nomet hertoghe to Sleszwiik , sinen broderen unde heren Hinrike, greven to Holsten , eren erven, landen unde inwoneren unde alle den gennen, de mit en to der veide gekomen unde in deme kriighe begrepen sint, uppe de anderen siiden, in alreleye wiis alse hir na[1] screven steit:
So dat dat schal en vrede wesen tusschen dessen vorscreven heren, riiken[2] , landen unde alle den eren unde alle den, de mit en to desser veide unde in desseme krighe begrepen unde gekomen sint, van nu an bet to sunte Michaelis daghe negest komende; so dat erer een deme anderen schal rechtes pleghen nu uppe sůnte Johannes baptisten daghe negest komende to middeme somere umme dat hertichdom to Sleswiik unde wor umme unde umme wes erer en deme anderen to secgende hefft an beiden siden; unde scholen eres rechtes bliven een jewelik bii twen bornen[3] heren unde bii ver steden[4] ute der hense.
Ok scholen de vorbenomeden heren, alse de[5] here koningk unde de Holstenheren, an beiden siden nu benomen en jewelik sos borne heren; unde ute de sos benomeden heren schal een jewelik van dessen vorbenomeden heren twe utbringen, de eres rechtes mechtich wesen scholen; unde ute den hensesteden mach en jewelik desser vorscreven heren nemen, weme he vormach; doch so welkem heren van dessen vorscreven sos heren desse ergenomeden here konig unde de Holstenheren[6] bringen unde ute den hensesteden vor schedeslude, de scholen erer to rechte mechtich wesen an beiden siden.
Unde desse ergenomede here koning unde de Holstenheren scholen desse vorscreven schedeslude, heren unde stede, bringen unde hebben, een jewelik de sinen, alse de here koning de sinen to Sleswiik, unde de Holstenheren de[7] eren to Gottorpe, uppe den vorscreven dach sunte Johannis baptisten to middeme sommere negest komende.
Unde desse vorscreven schedeslude, de de ergenomede here koningh unde de Holstenheren denne dar bringende werden an beiden siden, de scholen des een werden, uppe welker stede van dessen vorbenomeden tw{ee}n se over deme rechten sitten willen, des scholen se macht hebben; doch so schal de stede yo wesen to Sleswyk edder to Gottorpe edder dar entwisschen.
Weret ok, dat desse ergenomeden schedeslude des rechtes nicht een dreghen konden, so scholen se doch yo up ener jewelken siden rechtes een werden unde van sik secgen unde bescreven geven, wes en recht duncket na ansprake unde antworde unde na erer beider bewisinge umme dat hertichdom to Sleszwiik unde umme wes en vorghebracht ys. Unde desse ergenomede here koning unde de Holstenheren scholen des bliven alse vor overlude bii hertoghe Bernde van Brunswyk unde by hertoche Bukslave van Pomeren, unde mit welker heren, desser vorscreven heren koninges unde der Holstenheren, schedeslude desse ergenomeden overlude endrachtliken mede tovallen, de deme rechten negest gesecht hebben, dar schal dat bii bliven; dat scholen de ergenomeden here koning unde de Holstenheren so holden.
Were ok, dat desse vorscreven overlude des ok nicht en dregen konden in deme rechten, so scholen desse vorscreven schedeslude van beiden siden eens overmans eyns[8] werden over de twe vorscreven; mit welkeme de tovallet, de rechtest gesecht helft, dat schal recht bliven, unde dat scholen de vorbenomede here koning unde de Holstenheren so holden.
Ok scholen desse vorbenomeden here koning unde Holstenheren desse vorscreven twe overlude, alse den hertoghen van Brunswiik unde den hertoghen van Pomeren , yo uppe desse vorscreven tiid unde stede hebben unde bringen, dar de schedeslude wesen scholen, alse vor screven is; doch so dat en jewelik van dessen vorscreven heren de syne bringe, alse de here koning den hertoghen to Pomeren unde de Holstenheren den hertoghen van Brunswiik , alse verne, alse de heren, de vor overlude gekoren sint, leven to der vorscreven tyt.
Were ok, dat van dessen vorbenomeden heren, de vor overlude gekoret sin, welk vorstorve, dat God vorbede, edder unmechtich were, dat bewiislik were, bynnen desser vorscreven tiid, so schal de here, deme sin overman to kort wert, yo enen anderen overman wedder kesen, hebben unde bringen uppe de vorscreven tiit unde stede mit der sulven macht, de de ander scholde gehat hebben, alse vor screven is.
Dessen vorbenomeden vrede unde rechtghank scholen desse ergenomeden heren koning unde Holstenheren in beiden siden vorwissen, in allerleie wiis, alse hir na gescreven steit:
So dat desse ergenomede here koningh schal den vorscreven heren van Holsten setten ute den s{oe}s heren, de hir na benomet werden, enen heren, unde dar to veftich riddere unde knechte, de genomet werden ud Denemarken, unde dar to ver stede, de de Holstenheren benomende werden darsulves; unde ute de veftich ridderen unde knechten, de ghenomet werden ud Denemarken, dar schal de ergenomede here koningh yo vertich udsetten den Holstenheren. Des geliik scholen de ergenomeden Holstenheren deme vorscreven heren koninge wedder setten ute den sos heren, de hir na benomet worden, enen heren; unde dar to veftich riddere unde knechte ud deme lande to Holsten, de de here koning wedder nomende wert, unde veer stede ute deme sulven lande to Holsten; unde ute den sulven 50 ridderen unde knechten, de genomet werden, dar scholen de ergenomeden Holstenheren yo vertich udsetten dem vorgenomeden[9] heren koninge. Unde desse vorscreven lovere in beiden siden scholen dessen vrede unde rechtghank bebreven unde beloven, so dat men dat irkennen kan, dat id vast wert to holdende in beiden syden[10] .
Were ok, dat dar jennich vredebrake scheghe an beiden siden bynnen desser vorbenomeden tiit desses vredes, dat God vorbede, dar mach de ghenne, deme dat schuet, wol umme manen; doch so schal he dar nenen togrepe wedder umme don, men he schal dat witlik don deme heren, des de sinen den vredebrake gedan hebben; so schal de here dat richten van stunden an, wen eme dat witlik gedan wert, na vredes rechte over de gennen, de den vredebrake gedan hebben, unde ok den schaden vorboten, sunder vortoch.
Were ok, dat jemant teghen dessen vorscreven vrede van beiden siden dede, deme de vrede nicht witlik geworden were, unde de to der tiit, do de vrede gekundiget wart, nicht to hus weren gewest in desser vorbenomeden heren slote, stede, lande unde havene, alse in den vorbenomeden riiken unde in deme lande to Holsten, wert desse vorscreven vrede aldus gebroken, unde, de dat deden, jerghene to hus quemen in desser vorscreven heren lande edder havenen ergenomed, so schal de here, des de sinen[11] dat ghedan hebben unde de an syneme krighe begrepen sint, den schaden wedderlecgen[12] , den se gedan hebben, unde darft dar nicht vorder over richten.
Wil ok de ergenomede here koning den hertoghen van Sassen unde de sinen an sinem vrede nicht beholden, so schal he dat den vorbenomeden Holstenheren scriven in sinem openen besegelden breve to Gottorpe bynnen veer weken negest komende; deit he des nicht, so blift de vorbenomede here van Sassen mit den sinen an des vorscreven heren koninges vrede unde in dem sulven lofte unde vorwissinge, alse de sulve here koning dessen vorscreven vrede vorwisset hefft.
Hir up schal de ergenomede here koning antworden den hensesteden uppe loven de stad Sleszwiik, unde wes eme in Anghele to denste gehuldighet heft, unde de Vreesschen herden unde wat em in deme hertichdome ghehuldighet hefft unde bebrevet van desses krighes wegen, in eren weren to hebbende bet to sunte Michaelis dage negest komende; wil danne de ergenomede here koning de vorscreven stad Sleswiik, herde unde land wedder hebben, so scholen de erbenomeden hensestede, de den loven van em entfangen hebben, em de stad, herden und lande vorscreven wedder antworden, zunder arch, in der wiis, alse se de van em entfangen hebben. Des gelix scholen de Holstenheren den hensesteden uppe loven <antworden> [13] dat slot Tunderen, unde dar to wes see in deme hertichdome hebben, dat en to denste ghehuldighet unde bebrevet heft van desses krighes wegen, unde de schalen se in erer w{ee}r hebben bet to sůnte Michaelis dage negest komende; willen danne de ergenomeden Holstenheren dat slot Tunderen wedder esschen, so schalen de ergenomeden stede, de genne, de den loven van en entfangen hebben, dat vorscreven slot unde lande wedder antwerden, sunder arch, in der wiis, alse se dat van en entfangen hebben.
Ok schal de vorbenomede here koning unde de Holstenheren de hensestede unde de van Hamborg trůwliken bidden, dat se sik dar to vorsecgen unde vorplichten, bii des gennen hulpe to blivende, de desseme vorscreven vrede unde rechteghange vul deit unde holt, alse vor screven ys. Unde desse vorbenomede here koning unde Holstenheren schalen dar van stunden an umme senden bodesschop ud erer beider rade to Lubeke, de truwliken to biddende, de dar sin ute den hensesteden, dat se de ere willen heer senden ud eren raden, de de annamen de slote unde lande vorscreven van der stede wegen, alse vor screven is, unde de ok de macht hebben, sik to vorsecgende van der hensestede wegen, bii des hulpe to blivende, de deme rechte vul deit.
Ok schal een jewelik van dessen vorscreven heren, alse de here koningh unde de Holstenheren, en jewelik 10 hebben ut erer manschop ud Denemarken unde ute deme lande to Holsten, alse de sulven, de alrede genomet sint, van stunden an; de scholen secgen unde loven vor dessen vorscreven vrede unde deghedinge to holdende unde vultothende, in aller wiis, alse vor screven is; weret dat dat an weme ghebrek worde, so dat desse vorscreven vrede unde deghedinge nicht geholden worde, alse vor screven is, so scholen des heren 10, dar de vrede nicht af geholden wert van den sinen, inriden to Lubeke nu en sondaghe vort over 4 weken negest komende, unde dar nicht ud, de vrede sii gerichtet unde vorbot, alse vor screven ys.
Ok scholen desse ergenomeden here koning unde Holstenheren dessen vorscreven vrede unde rechtghang vorwissen unde bebreven mit heren, ridderen unde knechten unde steden, in aller wiis, alse vor screven is, unde vulthen unde vorantwerden, alse de ergenomede here koning sinen breff, den he unde sine borghen beseghelen scholen, vorantworden to Gottorpe deme hovetmanne, de dar uppe ys, unde de vorscreven Holstenheren eren breff, den se mit eren borghen beseghelen scholen, vorantworden to Flensborg deme hovetmanne uppe deme berghe; were ok, dat des nicht en scheghe unde ghebrek worde an welkereme heren vorscreven, alse heren koninge unde den Holstenheren, de eren breff nicht vulltoghen unde vorantwordeden in aller mate, alse vor screven is, twisschen dit unde en sondaghe vort over 4 weken negest komende, so scholen des heren 10, dar des gebrek ane wert, unde nicht en holt unde doit, alse vor screven is, inriden up den vorscreven dach, alse en sondaghe over 4 weken, uppe de vorscreven stede, unde dar nummer uth, de breve sin vultoghen unde vorantwordet, alse vor screven is; unde welkes heren manne van dessen vorscreven heren, alse des heren koninges unde der Holstenheren, inriden, dar des gebrek ane wert an ereme heren, alse vor screven is, unde wen danne de vrede unde vorantwordinge der breve vorbot unde vorantwordet is in aller wiis, alse vor screven is, so mogen de vrig riden unde des loftes qwiit wesen van des inleghers weghen, unde men schal en eren breff wedder antworden.
Ok scholen desse vorscreven heren leiden unde velighen de 10 van jewelker side unde laten se voren dorch ere land sunder arch uth unde to hus, eft se inriden scholden[14] .
Ok scholen desse vorscreven heren leiden unde velighen de schedeslude dorch ere lande ud unde to hus, efte des welken behoeff ys unde des begherende ys, beth uppe de stede, dar de schede wesen schal.
Ok mach bynnen dessem vrede vorscreven borger edder bur wol buwen uppe dat syne; doch so scholen de heren an beiden siden edder borghere nene stede bevesten, de nu umbevestet ys.
Ok scholen desse breve, de desse vorscreven heren beseghelen scholen in beiden siden uppe dessen vorscreven vrede unde rechtghancgk, mede inneholden, dat se nenen breven edder deghedingen, de in vortiiden tusschen dessen vorscreven here koninge unde den Holstenheren, edder eren vorvaren, riike unde landen, an beiden siden ghegheven edder ghedegedinget sint, to hindere edder to vorvange komen; men se scholen, alle unde en jewelik bii sik, bii erer vuller macht bliven, unde en jewelik sines rechtes unvorsumet van den breven unde deghedingen, de in vortiiden ghegheven unde gheschen sin.
Dit sint de geborne heren, de de vorscreven here koning unde de Holstenheren an beiden siden nomen scholen, alse vor screven is:
To deme ersten des heren koninges, alse hertoch Johan van Mekelenborg , hertoch Erik van Sassen , hertoch Otten van Stetin , hertoch Wartzlaff unde hertoch Barnym , brodere, hertoghen to Baart , unde greven Albertus van Nougarden .
Dit sint der Holstenheren:
Hertoghe Wilhelm unde hertoghe Otte , heren van Brunswiik etc., biscop van Munster , greve Erik van der Hoye , greve Alff van Schouwenborch , here Balthazar van Wenden [15] .
To groterer bekantnisse, dat desse vorscreven deghedinge so sin, alse vor screven is, so hebben desse vorscreven heren, alse de here koning unde de Holstenheren, ere ingheseghele to tuchnisse drucken laten benedden an desse scrifft, des desse vorscreven heren an beiden siden en jewelik aldusdane scrifft all ens ludende hebben.
Screven na Godes bort 1417 des frigdages na Mertini etc.
I Guds navn, amen.
Dette er de aftaler, som er blevet forhandlet og indgået imellem den strålende fyrste og højbårne herre, hr. Erik, konge af rigerne Danmark, Sverige, Norge, de Venders og Goters konge og hertug af Pommern, hans efterkommere, alle indbyggere i rigerne og alle dem, som har fulgt ham til denne fejde, og som deltager i denne krig, på den ene side, og den højbårne herre, hr. Heinrich, som kalder sig hertug af Slesvig, hans brødre og hr. Heinrich, greve af Holsten, og deres arvinger, lande og indbyggere og alle dem, som har fulgt dem til denne fejde, og som deltager i krigen, på den anden side, på enhver måde som det står skrevet herefter:
Der skal være en fred imellem disse førnævnte herrer, deres riger og lande og alle deres folk og alle dem, som har fulgt dem til denne fejde, og som deltager i denne krig, fra nu af og indtil næstkommende mikkelsdag; således at enhver af dem nu på næstkommende sankthansdag til midsommer skal pleje retten over for den anden angående hertugdømmet Slesvig og angående det, som enhver af dem har at sige til den anden på begge sider. Og de skal underkaste sig retten ved hver to velbårne herrer og ved fire stæder fra hanseforbundet.
Ligeledes skal de førnævnte herrer på begge sider, det vil sige hr. kongen og de holstenske herrer, udvælge hver seks velbårne herrer, og af disse seks udvalgte herrer skal de hver udtage to, som skal være dem mægtige til ret, og fra hansestæderne må enhver af de førskrevne herrer medtage, hvem de kan. Dog således at enhver af de førskrevne seks herrer og de folk fra hansestæderne, som den førnævnte hr. konge og de førnævnte holstenske herrer udnævner til voldgiftsmænd, skal være dem mægtige til ret på begge sider.
Og disse førnævnte, nemlig hr. kongen og de førnævnte holstenske herrer, skal medbringe og have disse førnævnte voldgiftsmænd, nemlig herrer og stæder - enhver skal have sine mænd -, således at den førnævnte hr. konge har sine mænd i Slesvig, og de holstenske herrer deres mænd i Gottorp, på den førnævnte næstkommende sankthansdag til midsommer.
Og disse førnævnte voldgiftsmænd, som den førnævnte hr. konge og de holstenske herrer på begge sider skal medbringe dertil, skal blive enige om, på hvilket sted de vil afholde retten over disse førnævnte to parter, og de skal have magt til at beslutte dette. Dog må det kun foregå i Slesvig eller Gottorp eller et sted derimellem.
Endvidere: Skulle det ske, at disse førnævnte voldgiftsmænd ikke kunne blive enige til ret, så skal de dog på hver sin side blive enige til ret og udsige og give på skrift, hvad der forekommer dem at være ret efter klage, efter svar og efter begge parters beviser for hertugdømmet Slesvig og for det, som er forelagt dem. Derefter skal den førnævnte hr. konge og de holstenske herrer, underkaste sig retten ved to opmænd, nemlig hertug Bernd af Braunschweig og hertug Bugislav af Pommern, og det skal blive ved dem af voldgiftsmændene, det vil sige af den førskrevne hr. konges og de førskrevne holstenske herrers voldgiftsmænd, som har talt retten nærmest, og som de førnævnte opmænd derfor tilslutter sig, og det skal denne førnævnte hr. konge og de holstenske herrer således overholde.
Endvidere: Skulle det ske, at disse førnævnte opmænd ikke kunne blive enige til ret, så skal begge herrers førskrevne voldgiftsmænd blive enige om en opmand over de to førnævnte; hvad den af de to andre opmænd, som denne opmand tilslutter sig, har sagt som ret, det skal forblive ret, og det skal disse førnævnte herrer, nemlig den førnævnte hr. konge og de førnævnte holstenske herrer, så overholde.
Ligeledes skal disse førnævnte, nemlig hr. kongen og de holstenske herrer, på det førskrevne tidspunkt have og bringe disse førnævnte to opmænd, nemlig hertugen af Braunschweig og hertugen af Pommern, med hen til det førskrevne sted, hvor voldgiftsmændene skal være, sådan som det er skrevet tidligere; dog således at enhver af disse førnævnte herrer skal medbringe sine folk, det vil sige, at den førnævnte hr. konge skal medbringe hertugen af Pommern, og de holstenske herrer skal medbringe hertugen af Braunschweig, for så vidt som disse førnævnte herrer, som er valgt til opmænd, lever på det førnævnte tidspunkt.
Endvidere: Skulle det ske, at en af disse førnævnte herrer, som er valgt til opmænd, døde - må Gud forbyde det! -, eller var ude af stand til at komme inden for den førskrevne tid, og dette var bevisligt, så skal den herre, som kommer til at mangle sin opmand, følgelig udnævne en ny opmand og have og medbringe denne på det førskrevne tidspunkt og sted med den samme magt, som den anden skulle have haft, sådan som det er skrevet tidligere.
Denne førnævnte fred og det førnævnte retsmøde skal de førnævnte, nemlig hr. kongen og de førnævnte holstenske herrer, på begge sider sikre på enhver måde, som det står skrevet herefter:
Den førnævnte hr. konge skal over for de førskrevne holstenske herrer udvælge en herre ud af de seks herrer, som bliver nævnt herefter, og dertil 50 riddere og knægte, som udvælges fra Danmark, og dertil fire stæder, som de holstenske herrer skal bekendtgøre ved navns nævnelse på samme sted. På samme måde skal de førnævnte holstenske herrer over for den førskrevne hr. konge udvælge en herre ud af de seks herrer, som bliver nævnt herefter, og dertil 50 riddere og knægte fra landet Holsten, som hr. kongen ligeledes skal bekendtgøre ved navns nævnelse, og fire stæder fra landet Holsten. Og ud af de samme 50 riddere og knægte, som bliver udvalgt, skal de førnævnte holstenske herrer udtage 40 over for den førnævnte hr. konge. Og disse førskrevne garanter på begge sider skal sikre denne fred og dette retsmøde ved breve og ved mundtlige løfter, således at man kan vide, at freden vil blive holdt fast på begge sider.
Endvidere: Skulle det ske, at der skete et eller andet fredsbrud på den ene eller anden side i denne førnævnte fredstid - må Gud forbyde det! -, da må den, mod hvem dette sker, godt tale derom; dog skal han ikke udføre noget angreb til gengæld, men han skal gøre det vitterligt for den herre, hvis folk har forårsaget fredsbruddet; derefter skal denne herre, lige så snart det er blevet bekendtgjort for ham, holde rettergang over den, som har brudt freden, efter fredslov, og han skal dække skaderne uden tøven.
Endvidere: Skulle det ske, at en eller anden fra den ene eller anden side, for hvem freden ikke var blevet forkyndt, gjorde noget imod denne førskrevne fred, og at vedkommende på det tidspunkt, hvor freden blev forkyndt, ikke havde været hjemme i disse førnævnte herrers slotte, stæder, lande og havne, nemlig i de førnævnte riger og i landet Holsten, altså hvis denne fred således bliver brudt, og de, som gør det, kommer hjem til disse førnævnte herrers førnævnte lande og havne, så skal den herre, hvis folk har gjort dette og deltager i hans krig, dække den skade, som de har forvoldt, og han må ikke yderligere holde retssag derover.
Endvidere: Ønsker den førnævnte hr. konge ikke at have hertugen af Sachsen og hertugens mænd med i sin fred, så skal han skrive dette i sit åbne, beseglede brev til de holstenske herrer i Gottorp i løbet af de næstfølgende fire uger; gør han ikke dette, så bliver den førnævnte hertug af Sachsen med sine folk ved med at være i den førskrevne hr. konges fred, sådan som det er skrevet tidligere.
Derpå skal den førnævnte hr. konge under afgivelse af et troskabsløfte overdrage hansestæderne byen Slesvig, og alt det, som har hyldet ham til tjeneste i Angelen, og de frisiske herreder og alt det, som har hyldet ham og lavet skriftlige aftaler med ham i hertugdømmet på grund af krigen, således at hansestæderne skal have det i deres værn indtil næstkommende mikkelsdag. Såfremt den førnævnte hr. konge så vil have den førskrevne by Slesvig, de førskrevne herreder og det førskrevne land tilbage, så skal de førnævnte hansestæder, som har fået troskabsløftet fra ham, levere den førskrevne by, de førskrevne herreder og det førskrevne land tilbage til ham, uden svig, på samme måde, som de har modtaget det førnævnte fra ham. Ligeledes skal de holstenske herrer under afgivelse af et troskabsløfte overdrage hansestæderne slottet Tønder og desuden alt det, som de har i hertugdømmet, som har hyldet dem til tjeneste og indgået skriftlige aftaler med dem på grund af krigen, og hansestæderne skal have dette i deres værn indtil næstkommende mikkelsdag. Såfremt de førnævnte holstenske herrer derefter kræver slottet Tønder tilbage, så skal de førnævnte hansestæder, som har modtaget troskabsløftet fra de holstenske herrer, levere det førskrevne slot og det førskrevne land tilbage til de holstenske herrer, uden svig, på samme måde, som de har modtaget det fra dem.
Ligeså skal de førnævnte herrer, nemlig hr. kongen og de holstenske herrer, trofast bede hansestæderne og byen Hamburg om at forpligte sig til at vedblive at understøtte den, som opfylder og holder denne førskrevne fred og rettergang, således som det er skrevet i det forrige. Og disse førnævnte, nemlig hr. kongen og de holstenske herrer, skal derefter med det samme sende udsendinge fra begge parters råd til Lübeck, som trofast skal bede dem fra hansestæderne, som befinder sig dér, om at sende folk fra deres råd, således at disse kan modtage det førnævnte slot og det førnævnte land på stædernes vegne, således som det er skrevet tidligere. Og disse skal også have magt til på stædernes vegne at forpligte sig til at vedblive at understøtte den, som opfylder retten.
Ligeså skal enhver af disse førskrevne herrer, det vil sige hr. kongen og de holstenske herrer, hver have 10 mænd fra deres mandskab fra henholdsvis Danmark og landet Holsten, altså de samme, som allerede er nævnt, fra nu af. Disse 10 mænd skal erklære og love at holde og opfylde denne førskrevne fred og aftale på enhver måde, sådan som det er skrevet tidligere. Skulle det ske, at der skete et brud på freden mod en eller anden, således at denne førskrevne fred og aftale ikke blev holdt, sådan som det er skrevet tidligere, så skal de 10 mænd, som hører under den herre, af hvis folk freden ikke er blevet holdt, ride ind i Lübeck nu på den næstkommende søndag om fire uger, og de skal ikke komme ud derfra, førend freden er blevet genoprettet, og førend der er blevet gjort bod for fredsbruddet, sådan som det står skrevet i det forrige.
Ligeså skal disse førnævnte herrer, nemlig hr. kongen og de holstenske herrer, sikre denne førskrevne fred og rettergang ved ed, og de skal garantere skriftligt for den med herrer, riddere og knægte og stæder på enhver måde, således som det står skrevet tidligere, og de skal opfylde og overdrage den, det vil sige, at den førnævnte hr. konge skal færdiggøre sit brev, som han og hans garanter skal besegle, og han skal overdrage det på Gottorp til den høvedsmand, som befinder sig dér, og de førskrevne holstenske herrer skal færdiggøre deres brev, som de skal besegle med deres garanter, og de skal overdrage det i Flensborg til høvedsmanden på Bjerget. Skulle det dog ske, at dette ikke skete, men at der derimod skete et fredsbrud på den ene eller anden af de førskrevne herrers side, det vil sige på hr. kongens eller de holstenske herrers side, som ikke havde opfyldt og overdraget deres brev på enhver måde, således som det står skrevet i det forrige, mellem denne dag og næstkommende søndag om fire uger, så skal de 10 mænd, som hører under den herre, af hvis folk fredsbruddet er begået, og som således ikke holder og opfylder freden, således som det står skrevet i det forrige, ride hen til det førskrevne sted på den førskrevne dag, det vil sige næstkommende søndag om fire uger, og de skal ikke komme ud derfra, førend brevene er opfyldt og overdraget, således som det står skrevet i det forrige. Og når de af de førskrevne herrers mænd, nemlig hr. kongens eller de holstenske herrers mænd, som hører under den herren, på hvis side fredsbruddet er blevet begået, således som det står skrevet i det forrige, er redet hen til det førnævnte sted, og når der så er blevet gjort bod for fredsbruddet og den manglende overdragelse af brevene, og når brevene er blevet overdraget på enhver måde, således som det står skrevet i det forrige, så må de frit ride derfra, og de skal ikke længere være bundet af deres løfte om at gå i husarrest, og man skal give dem deres breve tilbage.
Ligeså skal disse førskrevne herrer sikre og give frit lejde til de 10 mænd på hver side, og de skal lade dem føre igennem deres lande uden svig ud og hjem, såfremt de måtte ride derind.
Ligeså skal disse førskrevne herrer sikre og give frit lejde til voldgiftsmændene igennem deres lande - både ud og hjem - hen til det sted, hvor forligshandlingen skal være, hvis nogen har behov for det, og hvis det begæres.
Ligeså må borgere eller bønder inden for denne førskrevne fred gerne bygge hver på deres jord; dog skal herrerne på begge sider eller borgerne ikke befæste noget sted, som nu er ubefæstet.
Ligeså må de førskrevne borgere eller bønder godt bygge på deres ejendom. Dog må herrene på begge sider eller borgerne ikke befæste nogen steder, som nu er ubefæstede.
Ligeså skal disse breve, som de førskrevne herrer på begge sider skal besegle i denne førskrevne fred og rettergang, også indeholde, at disse breve ikke skal være til hinder eller forfang for nogen breve eller aftaler, som tidligere er blevet givet og indgået imellem disse førskrevne, nemlig hr. kongen og de holstenske herrer, eller deres forfædre, riger og lande, på begge sider; men de skal, alle og hver enkelt for sig, forblive ved deres fulde magt, og enhver skal være uantastet i sin ret på grund af breve og aftaler, som tidligere er blevet givet og indgået.
Dette er de velbårne herrer, som de førskrevne, nemlig hr. kongen og de holstenske herrer, på begge sider skal udvælge, således som det står skrevet i det forrige:
For det første hr. kongens mænd, nemlig hertug Johan af Mecklenburg, hertug Erik af Sachsen, hertug Otto af Stettin, brødrene hertug Vartislav og hertug Barnim, hertuger af Barth, og grev Albert af Naugard.
Dette er de holstenske herrers mænd:
Hertug Wilhelm og hertug Otto, herrer af Braunschweig etc., biskoppen af Münster, grev Erik af Hoya, grev Adolf af Schauenburg, hr. Balthasar af Wenden.
Til større vidnesbyrd og vished om, at dette førskrevne forlig er præcis, som det er beskrevet i det forrige, så har disse førskrevne herrer, altså hr. kongen og de holstenske herrer, ladet sætte deres segl forneden på dette brev, af hvilket de førskrevne herrer på begge sider hver har en fuldstændig enslydende udgave.
Skrevet år 1417 efter Guds fødsel om fredagen efter mortensdag etc.