In Godes namen, amen.
Dit sin de deghedinge, de ghedegedinget sin tusschen deme irluchtigesten vorsten unde heren, hern Erike, der riike Denemarken, Sweden, Norwegen, der Wende unde der Goten koning etc., unde sinen nakomelingen der riike unde inwoneren, lande unde lude, unde al, de mit em to der veide komen sin unde an desseme krighe begrepen sin, uppe de ene syden, unde tusschen den hocheborn heren, heren Hinrich , de sik nomet hertoghe to Sleszwiik , sine brodere unde hern Hinrich, greven to Holsten , unde eren erven unde allen inwoneren erer lande unde al, de mit en to der veyde komen[1] sin unde an desseme krighe begrepen sin, uppe de andere siden:
Also dat id schal en vrede wesen tusschen dessen vorbenomeden heren, eren landen unde luden vorscreven van nu an wente to sunte Michaelis daghe neghest volghende; unde erer en schal deme anderen rechtes pleghen, alse desse vorbenomeden heren an beiden siden, umme dat hertochdom to Sleswyk unde wor umme unde umme wes erer een deme anderen to to secgende heft an beiden siden, nu to sunte Johans baptisten daghe to middensomere nu negest volgende.
Unde desse ergenomede here koning unde de ergenomeden Holstenheren scholen eres rechtes bliven een islik bii twen bornen heren uthe den sos heren, de erer een deme anderen benomet unde bescreven geven hefft, unde by veer steden uth der hense, wene de ergenomeden heren an beiden siden dar ud vormoghen; unde wen een islik desser vorbenomeden heren bringet uth den hensesteden unde van den heren vorscreven vor schedeslude, de scholen erer to rechte mechtich wesen an beiden siden.
Unde desse vorbenomede, alse de ergenomede here koningh unde de ergenomeden Holstenheren, de scholen desse vorbenomeden schedeslude, alse heren unde stede, bringen unde hebben, een islik de sinen, alse de ergenomede here koning de[2] sine to Sleswik unde de ergenomeden Holstenheren de eren to Gottorpe, uppe den vorbenomeden dach sunte Johannis baptisten.
Unde desse vorbenomeden schedeslude, de de ergenomeden heren an beiden siden dar denne bringende werden, de scholen des een werden unde macht hebben, uppe welker stede se over deme rechten sitten willen; doch so schal de stede yo wesen to Sleswik edder to Gottorpe edder dar entwisschen.
Were ok, dat desse schedeslude des rechtes nicht eens dreeghen konden, so scholen se doch in yewelker siden yo rechtes een werden unde van sik secgen unde bescreven geven, des en recht dunket na ansprake unde na antworde unde na erer beder bewisinge umme dat hertochdom to Sleswyk unde umme wes en denne voreghebrocht ys. So scholen desse ergenomeden heren, alse de ergenomede here koning unde de ergenomeden Holstenheren, des bliven alse vor overlude by hertighen Bernde van Brunswyk unde by hertoghen Bugslave van Pomeren , also dat mit welkerer desser ergenomeden heren, alse des ergenomeden heren koninges unde der ergenomeden Holstenheren, schedeslude desse vorbenomeden overlude eendrechtliken mede tovallen, de deme rechte neghest gesecht hebben, dar schal dat by bliven; unde dat schal desse ergenomede here koning unde de ergenomeden Holstenheren so holden.
Were ok, dat desse vorbenomeden overlude des ok nicht een dreghen konden in deme rechten, so scholen desse vorscreven schedeslude beyder heren enes overmannes een werden over de twe vorbenomeden; mit welkereme de denne tovallet, de de rechtest gesecht heft, dat schal recht bliven, unde dat scholen desse ergenomeden heren, alse de ergenomede here koningh unde de ergenomeden Holstenheren, <so holden> [3] .
<Ok scholen desse ergenomede here koning unde de ergenomeden Holstenheren[4] > desse vorbenomeden twe overlude, alse den hertoghen van Brunswyk unde den hertogen van Pomeren , yo uppe de vorscreven tiit unde stede hebben unde bringen, dar de schedeslude wesen scholen, alse vor screven is; doch so dat een islik van dessen vorbenomeden heren den sinen bringe, alse de ergenomede here koning den hertoghen van Pomeren unde de ergenomeden Holstenheren den hertoghen van Brunswiik , also verne, alse desse vorbenomeden heren, de vor overlude koren sin, to der vorbenomeden tiit leven.
Were ok, dat van dessen vorbenomeden heren, de vor overlude koren sin, welk storve, dat God vorbede, edder ummachtich were, dat bewislik were, bynnen desser vorscreven tiit, so schal de here, deme sines overmans to kort wert, yo enen anderen overman wedder kesen, hebben unde bringen uppe de vorscreven tiit unde stede mit der sulven macht, de de ander scholde gehat hebben, alse vor screven is.
Were ok, dat dar jennich vredebrake scheghe in desser vorbenomeden tiit des vredes, dat God vorbede, dar mach de genne, deme dat schut, wol umme spreken; doch so schal he dar nenen togrepe wedder umme don, men he schal dat witlik don deme heren, des de sine den vredebrake gedan hefft; so schal de here dat richten van stunden an, wen eme dat witlik gedan wert, na vredes rechte[5] over den jennen, de den vrede gebroken heft, unde ok den schaden vorboten, sunder vortoch.
Were ok, dat jemant teghen dessen vorscreven vrede van beiden siden dede, deme de vrede nicht witlik geworden were, unde de to der tiit, do de vrede ghekundighet wart, nicht to hus were gewesen in desser vorbenomeden heren slote, stede, lande unde havenen, alse in den vorbenomeden ryken unde in deme lande to Holsten, wert desse vorscreven vrede aldus gebroken, unde, de dat don, jerghen to hus quemen in desser vorbenomeden heren lande edder havene ergenomet, so schal de here, des de sinen dat ghedan hebben unde an sinem krighe begrepen sint, den schaden wedderlecgen, den se gedan hebben, unde darfft dar nicht vorder over richten.
Wyl ok de ergenomede here koning den hertoghen van Sassen unde de sinen an sinem vrede nicht beholden, so schal he dat den Holstenheren scriven in sinem openen beseghelden breve to Gottorpe bynnen veer weken negest komende; doit he des nicht, so blifft de vorbenomede hertoghe van Sassen mit den sinen an des vorscreven heren koninges vrede, alse vor screven is.
Ok scholen desse vorscreven heren, alse de ergenomede here koning unde ergenomede Holstenheren, de schedeslude velighen unde leiden dorch ere lande uth <unde> [6] to hus, eft des welkem behoff ys unde des begherende ys, bette uppe de stede, dar de schede wesen schal.
Ok mach bynnen dessem vorscreven vrede borger edder bůre wol buwen malk uppe dat sin; doch so scholen de heren an beiden siden efte borgere nyne stede bevesten, de nu unbevestet sin.
Ok scholen desse vorscreven deghedinge edder breff nynen breven edder deghedingen, de in vortiiden tusschen dessen vorscreven heren, alse den ergenomeden heren koninge unde den Holstenheren, edder eren vorvaren, riike unde landen, an beiden siden gegheven unde ghedeghedinget sin, noch to hindere edder to vorvange[7] komen; men de scholen, alle unde een jewelik bii sik, by erer voller macht bliven, unde een jewelk sines rechtes unvorsumet van den breven unde degedingen, de in vortyden gegeven unde geschen sin.
Alle desse vorscreven stucke unde articule, unde een jewelik by sik, love wy Erik , van Godes gnaden der ryke etc.[8] ; koning unde hertoghe to Pomeren, vor uns unde unse nakomelinge der ryke unde lande unde alle inwonere unde de mit uns to desser veide gekomen unde in desseme krighe begrepen sin, den ergenomeden heren Hinrik , de sik nomet hertoch to Slesswyk, sinen broderen unde greven Hinrik to Holsten unde eren landen unde inwoneren unde allen den eren, unde mit uns unde vor uns mit ener samenden hant unse[9] medelovere, de hir na screven stan, stede unde vast to holdende, zunder jenigerleie hulperede edder arghelist.
To tuchnisse unde merer bekantnisse alle desser vorscreven stucke, so hebbe wy vorscreven koning Erik mit unsen vorscreven medeloveren unser aller ingeseghele, wy mit en unde se mit uns, mit witschop unde wol beradenem mode hengen laten vor dessen bref anno 1417 etc.
I Guds navn, amen.
Dette er de aftaler, som er blevet forhandlet og indgået imellem den strålende fyrste og herre, hr. Erik, konge af rigerne Danmark, Sverige, Norge, de Venders og Goters konge etc. og hans efterkommere og indbyggere i rigerne, lande og folk, og alle, som har fulgt ham til denne fejde, og som deltager i denne krig, på den ene side og de højbårne herrer, hr. Heinrich, som kalder sig hertug af Slesvig, hans brødre og hr. Heinrich, greve af Holsten, og deres arvinger og alle indbyggere i deres lande og alle, som har fulgt dem til denne fejde, og som deltager i krigen på den anden side:
Der skal være en fred imellem disse førnævnte herrer, deres førskrevne lande og folk fra nu af og indtil næstkommende mikkelsdag; og enhver af dem skal nu på næstkommende sankthansdag til midsommer pleje retten over for den anden, det vil sige disse førnævnte herrer på begge sider, angående hertugdømmet Slesvig, og angående de klager, som de hver især har over den anden part på begge sider.
Og denne førnævnte hr. konge og de førnævnte holstenske herrer skal underkaste sig retten ved hver to velbårne herrer ud af de seks herrer, som enhver af dem har udnævnt og skriftligt givet navnet på til den anden, og ved fire stæder fra hanseforbundet, hvem de førnævnte herrer på begge sider nu end kan få fra hanseforbundet; og enhver, som disse førnævnte herrer medbringer fra hansestæderne og fra de førnævnte herrer som voldgiftsmænd, skal være dem mægtige til ret på begge sider.
Og disse førnævnte, nemlig den førnævnte hr. konge og de førnævnte holstenske herrer, skal medbringe og have disse førnævnte voldgiftsmænd, nemlig herrer og stæder - enhver skal have sine mænd -, således at den førnævnte hr. konge skal have sine mænd i Slesvig, og de førnævnte holstenske herrer deres mænd i Gottorp, på den førnævnte sankthansdag.
Og disse førnævnte voldgiftsmænd, som de førnævnte herrer på begge sider således tager med derhen, skal blive enige om og have magt til at bestemme, på hvilket sted de vil afholde retten; dog må det kun foregå i Slesvig eller Gottorp eller et sted derimellem.
Endvidere: Skulle det ske, at disse voldgiftsmænd ikke kunne blive enige til ret, så skal de dog på hver sin side blive enige til ret og udsige eller give på skrift, hvad der forekommer dem at være ret efter klage, efter svar og efter begge parters beviser for hertugdømmet Slesvig og for det, som er forelagt dem. Derefter skal disse førnævnte herrer, nemlig den førnævnte hr. konge og de førnævnte holstenske herrer, underkaste sig retten ved to opmænd, nemlig hertug Bernd af Braunschweig og hertug Bugislav af Pommern, således at disse førnævnte opmænd tilslutter sig de af disse førnævnte herrers, nemlig den førnævnte hr. konges og de førnævnte holstenske herrers, voldgiftsmænd, som har talt retten nærmest; derved skal det blive, og det skal denne førnævnte hr. konge og de holstenske herrer således overholde.
Endvidere: Skulle det ske, at disse førnævnte opmænd ikke kunne blive enige til ret, så skal begge herrers førskrevne voldgiftsmænd blive enige om en opmand over de to førnævnte; hvad den af de to andre opmænd, som denne opmand tilslutter sig, har sagt som ret, det skal forblive ret, og det skal disse førnævnte herrer, nemlig den førnævnte hr. konge og de førnævnte holstenske herrer, så overholde.
Endvidere: Denne førnævnte hr. konge og de førnævnte holstenske herrer skal have og medbringe disse førnævnte to opmænd, nemlig hertugen af Braunschweig og hertugen af Pommern, på det førskrevne tidspunkt og sted derhen, hvor voldgiftsmændene skal være, sådan som det er skrevet tidligere; dog således at enhver af disse førnævnte herrer skal medbringe sine folk, det vil sige at den førnævnte hr. konge skal medbringe hertugen af Pommern, og de førnævnte holstenske herrer skal medbringe hertugen af Braunschweig, for så vidt som disse førnævnte herrer, som er valgt til opmænd, lever på det førnævnte tidspunkt.
Endvidere: Skulle det ske, at en af disse førnævnte herrer, som er valgt til opmænd, døde - må Gud forbyde det! -, eller blev ude af stand til at komme inden for den førskrevne tid, og dette var bevisligt, så skal den herre, som kommer til at mangle sin opmand, følgelig udnævne en ny opmand og have og medbringe denne på det førskrevne tidspunkt og sted med den samme magt, som den anden skulle have haft, sådan som det er skrevet tidligere.
Endvidere: Skulle det ske, at der skete et eller andet fredsbrud i denne førnævnte fredstid - må Gud forbyde det! -, da må den, mod hvem dette sker, godt tale derom; dog skal han ikke udføre noget angreb til gengæld, men han skal gøre det vitterligt for den herre, hvis folk har forårsaget fredsbruddet; derefter skal herren, lige så snart det er blevet bekendtgjort for ham, holde rettergang over den, som har brudt freden, efter fredslov, og han skal dække skaderne uden tøven.
Endvidere: Skulle det ske, at en eller anden fra den ene eller anden side, som freden ikke var blevet forkyndt for, gjorde noget imod denne førskrevne fred, og at vedkommende på det tidspunkt, hvor freden blev forkyndt, ikke havde været hjemme i disse førnævnte herrers slotte, stæder, lande og havne, nemlig i de førnævnte riger og i landet Holsten, altså hvis denne fred således bliver brudt, og de, som gør det, kommer hjem til disse førnævnte herrers førnævnte lande og havne, så skal den herre, hvis folk har gjort dette og deltager i hans krig, dække den skade, som de har forvoldt, og han må ikke yderligere holde retssag derover.
Endvidere: Ønsker den førnævnte hr. konge ikke at have hertugen af Sachsen og hertugens mænd med i sin fred, så skal han skrive dette i sit åbne, beseglede brev til de holstenske herrer i Gottorp i løbet af de næstfølgende fire uger; gør han ikke dette, så bliver den førnævnte hertug af Sachsen med sine folk ved med at være i den førskrevne hr. konges fred, sådan som det er skrevet tidligere.
Ligeså skal disse førskrevne herrer, nemlig den førnævnte hr. konge og de førnævnte holstenske herrer, sikre og give lejde til voldgiftsmændene igennem deres lande både ud og hjem, hvis der er behov for det, og hvis det begæres, hen til det sted, hvor forligshandlingen skal være.
Ligeså må borgere eller bønder inden for denne førskrevne fred gerne bygge hver på deres jord; dog skal herrerne på begge sider eller borgerne ikke befæste noget sted, som nu er ubefæstet.
Ligeså skal dette fredsforlig eller brev ikke være til hinder eller forfang for nogen breve eller aftaler, som tidligere er givet og indgået imellem disse førskrevne herrer, nemlig den førnævnte hr. konge og de holstenske herrer, eller deres forfædre, riger og lande, på begge sider; men de skal, alle og hver enkelt for sig, blive ved deres fulde magt, og enhver skal være uantastet i sin ret på grund af breve og aftaler, som tidligere er givet og indgået.
Alle disse førskrevne stykker og artikler, og hver af dem for sig, lover vi, Erik, af Guds nåde konge af rigerne etc. og hertug af Pommern for os og vore efterkommere i rigerne og landene og alle indbyggere og dem, som er med i denne fejde og deltager i denne krig, den førnævnte hr. Heinrich, som kalder sig hertug af Slesvig, hans brødre og grev Heinrich af Holsten og deres lande og indbyggere og alle deres folk og med os og for os med samlet hånd med vore medgaranter, som herefter står skrevet, at holde stadigt og fast, uden nogen form for svig eller udflugter
Til vidnesbyrd og større sikkerhed for alle disse førskrevne stykker, så har vi førskrevne kong Erik med vore førskrevne garanter ladet hænge alle vore segl på dette brev, vi med dem og de med os, med viden og velberåd hu.
I året 1417 etc.