Tekst efter Sverges Traktater l. l., konfereret med A.
In Godes namen amen \ ♦
Dyt synt de deghedinge de ghedegedinghet synt tusschen deme durluchtigesten fursten vnde hochgebornen heren hern Eriike [der] rijke Dennemarken Sweden Norwegen der Wende vnde der Goten koninge vnde hertigen to Pomeren vnde sinen nakomelyngen der riike vnde jnwoneren lande vnde luden vnde alle de mit em to der veyde gekomen syn vnde an desseme krijghe begrepen syn vppe de ene sijde . vnde twisschen deme hochgebornen heren Hinrike de sik nomet hertige to Sleswijk sine brodere vnde hern Hinrike greuen to Holsten vnde eren eruen vnde allen jnwoneren erer lande unde alle de mit en to der veyde gekomen synt vnde in desseme krijghe begrepen synt uppe de andere sijde ♦
So dat dat schal en vrede wesen tusschen dessen vorbenomeden heren eren landen vnde luden vorscreuen van nu an bet to sunte Michelis daghe negest komende vnde erer een schal deme anderen rechtes plegen alse desse vorscreuene heren an beyden sijden vmme dat hertichdom to Sleswijk vnde worumme vnde vmme wes erer een deme anderen to toseggende heft an beyden sijden nu to sunte Johannes baptisten dage to middeme sommere negest komende ♦
Vnde desse ergenanten here koning vnde de Holsten heren scholen eres rechtes bliuen en jewelik by twen borne heren vte den sos heren de erer een deme anderen benomet vnde bescreuen geuen heft vnde by veer steden vte der Hense wene de ergenanten heren an beyden sijden dar vth vormogen vnde wene en jewelik desser vorscreuen heren bringet vte den Hensesteden vnde van den heren vorscreuen vor schedeslude de scholen erer to rechte mechtich wesen an beyden sijden . ♦
Vnde desse vorbenomeden heren alse de here koningh vnde de Holsten heren de scholen desse vorbenomeden schedeslude alse heren vnde stede bringen vnde hebben en jewelik de sinen alse de ergenante here koning de synen to Sleswijk unde de ergenanten Holsten heren de eren to Gottorppe uppe den vorbenomeden dach sunte Johannes baptisten to middeme sommere negest komende . ♦
Vnde desse vorbenomeden schedeslude de de ergenanten heren an beyden sijden dar denne bringende werden de scholen des een werden vnde macht hebben uppe welker stede se ouer deme rechte sitten willen doch so schal de stede jo wesen to Sleswijk edder to Gottorppe edder dar entwisschen \ ♦
Were ok dat desse schedeslude des rechtes nicht eendregen konden so scholen se doch jo in jewelker sijde rechtes een werden vnde van sik seggen vnde bescreuen geuen des en recht duncket na ansprake vnde na antworde vnde na erer beyder bewisinge vmme dat hertichdom to Sleswijk vnde vmme wes en vor gebracht is . so scholen desse ergenanten here koning vnde de Holsten heren des blyuen alse vor ouerlude by hertoge Beernde van Brunswijk vnde by hertoghe Bugslaue van Pomeren also dat mit welkeren desser ergenanten heren alse heren koninges vnde der Holsten heren schedesluden desse vorbenomeden ouerlude eendrachtliken mede touallen de deme rechte negest gesecht hebben dar schal dat by blyuen vnde dat scholen desse ergenanten here koning vnde de Holsten heren so holden \ ♦
Were ok dat desse vorscreuene ouerlude des ok nicht eendregen konden jn deme rechte so scholen desse vorscreuen schedeslude beyder heren eens ouermans een werden ouer de twe vorbenomeden mit welkereme de denne touallet de de rechtest gesecht heft dat schal recht blyuen vnde dat scholen desse ergenanten heren alse here koning vnde de Holsten heren so holden \ ♦
Ok scholen desse ergenanten alse de ergenante here koning vnd de ergenanten Holsten heren desse vorscreuene twe ouerlude alse den hertigen van Brunswik vnde den hertigen van Pomeren jo uppe de vorscreuene tijd vnde stede hebben vnde bringen dar de schedeslude wesen scholen alse vorscreuen js doch dat en jewelik van dessen v{oe}rscreuenen heren de synen bringe alse de ergenante here koning den sinen alse den hertigen van Pomeren vnde de ergenanten Holsten heren den eren alse den hertigen van Brunswijk alse veerne alse desse vorbenomeden heren de vor ouerlude gekoren synt leeuen to desser vorscreuenen tijd \ ♦
Were ok dat van dessen vorbenomeden heren de vor ouerlude gekoren synt welk storue dat God vorbede edder vnmechtich were dat bewijslik were bynnen desser vorscreuen tijd so schal de here deme syns ouermans to kort wert jo enen ouerman wedder kesen hebben vnde bringen uppe de vorscreuen tijd [vnde] stede mit der sulven macht de de andere scholde gehat hebben alse vorscreuen js \ ♦
Were ok dat dar jennich vredebroke schege bynnen desser vorbenomeden tijd des vredes dat God vorbede dar mach de genne deme dat sch{ue}t wol vmme manen doch so schal he dar nenen togrepe wedder vmme doen men he schal dat witlik doen deme heren des de syne den vredebroke gedaen hebben so schal de here dat richten van stunden an wen em dat witlik gedaen wert na vredes rechte ouer den gennen de den vrede gebroken heft . vnde ok den schaden vorbøten sunder v{oe}rtoch \ ♦
Were ok dat jemant tegen dessen vorscreuen vrede van beyden sijden deede deme de vrede nicht witlik geworden were vnde de to der tijd do de vrede gekundighet wart nicht to hus were gewesen jn desser vorbenomeden heren slote . stede . lande . vnde hauenen alse in den vorbenomeden rijken unde in deme lande to Holsten . wert desse vorscreuene vrede aldus gebroken vnde de dat doen jergene to h{ue}s quemen jn desser vorbenomeden heren lande edder hauenen ergenant so schal de here des de syne dat gedaen hebben vnde an syneme krijge begreepen synt den schaden wedder leggen . den se gedaen hebben vnde en darff dar nicht v{ue}rder ouer richten \ ♦
Wil ok de ergenante here koning den hertigen van Sassen vnde de synen an syneme vrede nicht beholden so schal he dat den vorbenomeden Holsten heren scriuen in syneme openen bezegelden breue to Gottorppe bynnen veer weken negest komende . Deyt he des nicht so blift de vorbenomede hertoge van Sassen myt den synen an des vorscreuen heren koninges vrede alse vorscreuen js \ ♦
Ok scholen desse vorscreuenen heren alse here koning vnde de Holsten heren veyligen vnde leyden de schedeslude dor ere lande vt vnde to h{ue}s uft des welken behueff is vnd des begherende bet uppe de stede dar de schede wesen schal \ ♦
Ok mach bynnen desseme vreede borgher edder b{ue}r wol buwen uppe dat syne . doch so scholen de heren an beyden sijden ufte borghere neene stede beuesten de nu vnbeuestet js \ ♦
Ok scholen desse vorscreuene deghedinge vnde breff nenen breuen edder deghedyngen de jn vortijden tusschen dessen vorscreuenen heren alse deme ergenanten heren koninge vnde den Holsten heren edder eren voruaren rijke vnde landen an beyden sijden gegeuen edder ge deghedynget synt to hindere edder to v{oe}ruange komen men de scholen alle vnde en jewelik by sik by erer vuller macht blyuen vnde een jewelik syns rechtes vnvorz{ue}met van den breuen vnde deghedinghen de in vortijden gegeuen unde gescheen syn \ ♦
Alle desse vorscreuene st{ue}cke vnde articule vnde een jewelik by syk loue wy koning Erik van Godes genaden der rijke Dennemarken Sweden Norwegen der Wende vnde der Gothen koning vnde hertoge to Pomeren ergenant vor vns vnde vnse nakomelynge der rijke lande vnde alle jnwonere vnde alle de myt vns to desser veyde gekomen synt vnde jn desseme krijge begreepen synt . deme ergenanten heren Hinrike de sik nomet hertoge to Sleswijk sinen broderen vnde heren Hinrike greuen to Holsten eren landen vnde jnwoneren vnde alle den eren vnde mit vns vnde vor vns louen vnse medelouere de hijr na screuen staan alse de irluchtige vorste here Johan van Godes gnaden hertoge to Meklenborch greue van Swerijn vnde der lande Rostok vnde Stargarde here vnde desse riddere vnde knechte alse her Jens Nielsson van Awendesberch . her Bille . her Thruet Hasse . her Aghe Laxman . her Nielss Thrutsson . her Henrik Jensson . her Niels Krabbe . her Taghe Hinriksson . her Laurentz Fyntson . her Hinrik Ghertsson . her Oleff Stygesson . her Bonde Duue . her Peter Magnusson . riddere vnde Axel Brade . Steen Basse . Euert Moltke aff Helsinge . Pether Lycke . Rikman van der Lancke . Clawes Jonsson . Laghe Jensson . Esghe Brook . Oleff Jensson van Boseholm . Erik Petersson van Agarde . Erik Pethersson von Schodborch . Otte Meynstorpp . Tuue Gumsson . Peter Oxe . Erik Erixsson . Bremle . Tymme Jonsson . Hartwich Heesten . Nisse Aghesson . Nysse Olafsson van Krenkdorpp . Albrecht B{ue}delsbach . Hans Baghe . Eler Hardenberch . Luder Holch . Jesse Ericksson . Henneke Wittekopp . Joon Jensson van Gysleberch[1] knapen vnde mit dessen nascreuenen veer steden alse . Lund . Rippe . Kopenhauen . Ellebogen . alle mit ener samenden hand . stede vnde vast to holdende sunder jennigerleye hulperede edder argelist / . ♦
To tuchnisse vnde merer bekantnisse alle desser vorscreuenen stucke . so hebbe wy vorscreuen koning Erik mit vnsen vorscreuenen medeloueren wy mit en vnde se mit vns vnser aller jngesegele mit witscopp vnde wolberadenen mode hengen laten vor dessen breff de gegeuen js na Godes bort veerteynhundert jar dar na in deme souenteynden jare des sondages negest na Martini des hilligen biscopes ♦
I Guds navn, amen.
Dette er de aftaler, som er blevet forhandlet og indgået imellem den strålende fyrste og højbårne herre, hr. Erik, konge af rigerne Danmark, Sverige, Norge, de Venders og Goters konge og hertug af Pommern og hans efterkommere og indbyggere i rigerne, lande og folk, og alle dem, som har fulgt ham til denne fejde, og som deltager i denne krig, på den ene side, og den højbårne herre, hr. Heinrich, som kalder sig hertug af Slesvig, hans brødre og hr. Heinrich, greve af Holsten, og deres arvinger og alle indbyggere i deres lande og alle dem, som har fulgt dem til denne fejde, og som deltager i krigen, på den anden side:
Der skal være en fred imellem disse førnævnte herrer, deres førskrevne lande og folk fra nu af og indtil næstkommende mikkelsdag[1] ; og enhver af dem skal nu på næstkommende sankthansdag til midsommer pleje retten over for den anden, det vil sige disse førnævnte herrer på begge sider, angående hertugdømmet Slesvig, og angående de klager, som de hver især har over den anden part på begge sider.
Og disse førnævnte, nemlig hr. kongen og de holstenske herrer, skal underkaste sig retten ved hver to velbårne herrer ud af de seks herrer, som de hver især har udnævnt og skriftligt givet navnet på til den anden part, og ved fire stæder fra hanseforbundet - hvem de førnævnte herrer på begge sider nu end kan få fra hanseforbundet; og enhver af de hansestæder og herrer, som disse førnævnte herrer medbringer som voldgiftsmænd, skal være dem mægtige til ret på begge sider.
Og disse førnævnte herrer, nemlig hr. kongen og de holstenske herrer, de skal medbringe og have disse førnævnte voldgiftsmænd, nemlig herrer og stæder - det vil sige, at enhver har sine mænd, således at den førnævnte hr. konge har sine mænd i Slesvig, og de førnævnte holstenske herrer har deres mænd i Gottorp, på den førnævnte næstkommende sankthansdag til midsommer.
Og disse førnævnte voldgiftsmænd, som de førnævnte herrer på begge sider på den måde tager med derhen, de skal så blive enige om og have magt til at bestemme, på hvilket sted de vil afholde retten; dog må det kun foregå i Slesvig eller Gottorp eller et sted derimellem.
Endvidere: Skulle det ske, at disse voldgiftsmænd ikke kunne blive enige om retten, så skal de imidlertid på hver sin side blive enige om retten og udsige og give på skrift, hvad der forekommer dem at være ret efter klage, efter svar og efter begge parters beviser for hertugdømmet Slesvig og for det, som er forelagt dem. Derefter skal disse førnævnte herrer, nemlig hr. kongen og de holstenske herrer, underkaste sig retten ved to opmænd, nemlig hertug Bernd af Braunschweig og hertug Bugislav af Pommern, således at disse førnævnte opmænd tilslutter sig de af disse førnævnte herrers, nemlig hr. kongens og de holstenske herrers, voldgiftsmænd, som har talt retten nærmest; derved skal det blive, og det skal denne førnævnte hr. konge og de holstenske herrer således overholde.
Endvidere: Skulle det ske, at disse førnævnte opmænd heller ikke kunne blive enige om retten, så skal begge herrers førskrevne voldgiftsmænd blive enige om en opmand over de to førnævnte; hvad den af de to andre opmænd, som denne opmand tilslutter sig, har erklæret for ret, det skal forblive ret, og det skal disse førnævnte herrer, nemlig hr. kongen og de holstenske herrer, derfor overholde.
Endvidere: Disse førnævnte herrer, nemlig hr. kongen og de førnævnte holstenske herrer, skal på det førskrevne tidspunkt have og tage disse førnævnte to opmænd, nemlig hertugen af Braunschweig og hertugen af Pommern, med derhen, hvor voldgiftsmændene skal være, sådan som det står skrevet tidligere; dog således at enhver af disse førskrevne herrer skal medbringe sine folk, det vil sige, at den førnævnte hr. konge skal medbringe hertugen af Pommern, og de førnævnte holstenske herrer skal medbringe hertugen af Braunschweig, for så vidt som disse førnævnte herrer, som er valgt til opmænd, lever på det førskrevne tidspunkt.
Endvidere: Skulle det ske, at en af disse førnævnte herrer, som er valgt til opmænd, døde - må Gud forbyde det! -, eller var ude af stand til at komme inden for det førskrevne tidspunkt, og dette var bevisligt, så skal den herre, som kommer til at mangle sin opmand, følgelig udnævne en ny opmand og have og medbringe denne på det førskrevne tidspunkt og sted med den samme magt, som den anden opmand skulle have haft, sådan som det står skrevet tidligere.
Endvidere: Skulle det ske, at der skete et eller andet fredsbrud i denne førnævnte fredstid - må Gud forbyde det! -, da må den, mod hvem dette sker, godt indgive klage over det; dog skal han ikke udføre noget angreb til gengæld, men han skal gøre det vitterligt for den herre, hvis folk har forårsaget fredsbruddet; derefter skal denne herre, lige så snart det er blevet bekendtgjort for ham, holde rettergang over den pågældende, som har brudt freden, efter fredslov, og han skal dække skaderne uden tøven.
Endvidere: Skulle det ske, at en eller anden fra den ene eller anden side, som freden ikke var blevet forkyndt for, gjorde noget imod denne førskrevne fred, og at vedkommende på det tidspunkt, hvor freden var blevet forkyndt, ikke havde været hjemme i disse førnævnte herrers stæder, lande og havne eller på deres slotte, nemlig i de førnævnte riger og i landet Holsten, altså hvis denne fred således bliver brudt, og de, som gør det, kommer hjem - hvor det end måtte være i disse førnævnte herrers førnævnte lande og havne -, så skal den herre, hvis folk har gjort dette, og som deltager i hans krig, dække den skade, som de har forvoldt, og han må ikke yderligere holde retssag derover.
Endvidere: Hvis den førnævnte hr. konge ikke ønsker at have hertugen af Sachsen og hertugens mænd med i sin fred, så skal han skrive dette i sit åbne, beseglede brev til de holstenske herrer i Gottorp i løbet af de næstfølgende fire uger; gør han ikke dette, så bliver den førnævnte hertug af Sachsen med sine folk ved med at være i den førskrevne hr. konges fred, sådan som det står skrevet tidligere.
Ligeså skal disse førskrevne herrer, nemlig hr. kongen og de holstenske herrer, sikre og give frit lejde til voldgiftsmændene igennem deres lande, både ud og hjem, hvis nogen måtte have behov for det, og hvis nogen begærede det, hen til det sted, hvor forligshandlingen skal være.
Ligeså må borgere eller bønder inden for denne førskrevne fred gerne bygge på deres jord; dog skal herrerne på begge sider eller borgerne ikke befæste noget sted, som nu er ubefæstet.
Ligeså skal dette fredsforlig og brev ikke være til hinder eller forfang for nogen breve eller aftaler, som tidligere er givet og indgået imellem disse førskrevne herrer, nemlig den førnævnte hr. konge og de holstenske herrer, eller deres forfædre, riger og lande, på begge sider; men de skal, alle og hver enkelt for sig, forblive ved deres fulde magt, og enhver skal være uantastet i sin ret på grund af de breve og aftaler, som er givet og indgået i fortiden.
Alle disse førskrevne stykker og artikler, og hver af dem for sig, lover vi førnævnte kong Erik, af Guds nåde konge af rigerne Danmark, Sverige, Norge, de Venders og Goters konge og hertug af Pommern, for os og vore efterkommere i rigerne og landene og alle indbyggere og dem, som har fulgt os til denne fejde, og som deltager i denne krig, over for den førnævnte hr. Heinrich, som kalder sig hertug af Slesvig, hans brødre og hr. Heinrich, greve af Holsten, og deres lande og indbyggere og alle deres folk, og med os og for os lover vore medgaranter, som herefter står skrevet, nemlig den strålende fyrste, hr. Johann, af Guds nåde hertug af Mecklenburg, greve af Schwerin og herre over landene Rostock og Stargard, og disse riddere og knægte, nemlig hr. Jens Nielsen til Aunsbjerg, hr. Bild, hr. Trued Hase, hr. Åge Laxmand, hr. Niels Truedsen, hr. Henrik Jensen, hr. Niels Krabbe, hr. Tage Henriksen, hr. Laurens Finsen, hr. Henrik Gertsen, hr. Oluf Stigsen, hr. Bonde Due, hr. Peder Mogensen, riddere, og Aksel Brahe, Sten Basse, Evert Moltke af Helsinge, Peder Lykke, Rikman van der Lanken, Klaus Jensen, Lage Jensen, Esge Brok, Oluf Jensen af Boseholm, Erik Pedersen til Ågård, Erik Pedersen til Skodborg, Otto Meinerstorp, Tue Gummesen, Peder Oxe, Erik Eriksen, Brymle, Timme Jonsen, Hartvig Hesten, Niels Ågesen, Niels Olufsen til Krenkerup, Albert Bydelsbak, Hans Bage, Eiler Hardenberg, Lyder Holk, Jens Eriksen, Henneke Hvitkop, Jon Jensen af Gissleberga, væbnere, alle med én samlet hånd at holde stadigt og fast, uden nogen form for svig eller udflugter.
Til vidnesbyrd og større sikkerhed for alle disse førskrevne stykker, så har vi førskrevne kong Erik med vore førskrevne medgaranter, vi med dem og de med os, med viden og velberåd hu ladet hænge alle vore segl på dette brev, som er givet i år fjortenhundrede efter Guds fødsel, derefter i det syttende år, om søndagen næst efter den hellige biskop sankt Martins dag.