Tekst efter A.
Wy Jens meth gutz nathæ biscop i Roskilde / Pether abbut i Ringstathæ / Mattes abbut i Scowgkloster / Laurents Jenssøn diekæn i Roskilde / Cristiern Hemmingssøn prowest / oc Nyels Bylle ærkiedeghen i samme stat /. Jens Dwæ / Anders Jechopsøn Lungæ / Alguth Magnusson / Eric Krummedigæ / Claues van Vitzen riddere /. Jenss Gørsting landzdomere / Ficke van Vitzæn oc Thorben Jenssøn aff wapn / oc mangæ flere gothe mæn som nærwerende ware i Calundeborgh / wi forescreffnæ kennes fore . hwer man / thenne scrifft see æller høre / at fore oss wor schicket een reenliuet man brother Gherd Ryning meth kæremoell som her effter screuet staer vpa Nestwethæ bymæn / ther som wy sadæ ræt / pa wor herre koningxens weghne / ♦
Thettæ ær then kæræ / brother Ryning kæærthæ fore wor herre koning oc fore righens raeth pa alle Nestwethe bymen / vpa conuents weghne aff Schemmynge nyytaars afften i Calundeborg / ath the aff Næstwit droghe wadh pa there grund meth wrættæ / oc at the brænde theræ gorth / oc alt thet bonden atæ / oc there sølff oc pænningæ / oc sloghæ i hiæll there wordneth / oc grepæ there brother oc there wordneth / oc førthæ thøm meth wælde til Næstwidh / oc sattæ wræt thingdagh / oc sielffue widhnethæ the / oc sielffue kæærthæ the / oc dømbde wrættelicæ / oc the matæ ey nyde borghen / som abbuten aff Scowkloster / Willates / oc gardien aff Nestwidh wildæ haue borghet fore thøm til rættæ / oc the matæ ey nyde borghen / num the halshuggædhe wor brother Nyelss Hermenssøn / oc twa wore wordhnethæ / oc lagde thøm i heethæn jordh / ♦
Thettæ wor thøm alt meth wrættæ scheeth som thøm thatæ / oc sattæ thet i rætten swa at ther war ey laghlicæ meth faret / ♦
Tha swarethæ Nestwide mæn oc sagde swa / at the mæn som the haffde halshuggeth / the wore openbare røueræ / oc haffde taghet there fischæmæn / oc there fischæ / vdæ vpa salt haff / ther som the wel meth rættæ fische matæ / ♦
Tha then kæræ fore thøm kom / tha fulde the wt / oc søchtæ effter then schiinbaren gerning / oc funnæ there openbaræ røuere / tha the thøm funnæ / tha flythæ the i there eghet hws / oc giorthæ wore bymæn illæ sare / bothæ før / oc sithæn the kommæ i hwset / oc kunnæ æy fangæ thøm aff hwset / før the brænde hwset / swa toghe the there openbare røuere / oc førthæ thøm jn i Nestwidh / oc rættæ effter there gerning / oc hopes thøm / at the thet ey giordhæ meth wrættæ ♦
Tha swarethæ brother Ryning vpa klosters weghnæ / oc sagde ther næy till / a there brothers weghnæ / oc there wordhnethes weghnæ / swa at the haffde æy røuet / vden there brother haffde hindræt theres fischære / oc there fischæ / til rættæ / pa theres grund / oc . haffde lagd fult / wærth jn fore there fischæ / swasom wor attæ schilling grot / swa at haffde the wurthet then hindring wrættæ / tha haffde the bøet the fiskæ / meth pænningenæ / ♦
Her sighæ wi forde till f[o]ræ[1] rættæ effter landzlagh oc bæggiæs there tilltalæ oc swar / at hindrælsæ kan ey ware roeff / at man hindrær een thing till rættæ / oc æy annet weeth / æn han gør thet meth rættæ / oc ther vm wel kommæ fore rættæ / forthy wwithnes kan engen gøre roeff / som withændes wel lade aff / ♦
Forthy haue Næstwithes mæn fareth ther wlaghlicæ meth / ♦
Wilde the haue kærth pa thøm fore roeff som there talæ stoet / tha schulde the haue kærth pa thøm / oc delet effter landzlag / ♦
Effter thy ther sighes næy fore roeff / oc wor ey wethergang / forthy ære the Nestwithes bymæn / ther then gerning haue giorth schyldughæ till at giælde then husbrand / oc then scathæ ther aff kom / oc then ther scathæn togh / oc at bøthæ effter landzlagh / bothæ koningen / oc then ther akærende ær / thæn brøthæ / ok ære the skylduge til at bøthæ / effter landzlagh / fore swa mangæ manzrættæ som the førthæ the wforwunnene mæn ouer / ok forthy at the vntliuethæ the wforwunnene mæn ther ey wor koningens doem ouergangen / ære the skyldughe / at taghæ the døthæ mæn vp aff hethen jordh / oc kommæ thøm j wigd jordh / oc fastæ oc bæthræ there wene effter landzræt / oc bæthræ koningen / oc kloster / oc the som akære effter landzlagh / ♦
Thæn man ther sath ræt æy rætter thinghdagh / oc wlaghtiimædagx / han ær schyldugh at ware then man æy ma sidde i noger ræt æller doem / oc at the . bymæn skule først bøthæ / thet the fore wældelicæ meth there sagh / oc rættæ thøm sielffue for wden landzræt / ♦
Førstæ thettæ ær scheeth wele tha the Næstwide mæn / kære pa the samme døthæ fore thæn wethergangx hindrælsæ / ther the schulde . haue giorth / swa at the schulde haue giorth thet meth wrættæ / ther ære the akærende efter the døthæ / schyldughæ at sware fore / ♦
Hwat the kunne æy aff wæriæ meth rættæ aff the døthæ weghnæ / ther there brøthæ schall ware / ther ære the skyldugæ at bøthæ foræ / the ther akærende ære æffter thet / ♦
Til withnesbyrdh alle thesse forescreffnæ stycke / ther swa ære gangænæ bothæ kæremoell swar oc doem som forescreuet ær / haue wy forde biscop Jens aff Roskilde wort inciglæ meth the andre gothæ mæntss inciglæ som forescreffne ære / ladet hengæ fore thettæ breff / som giuet oc screuet ær effter wor herres aar thusende aar firæhundrethæ vpa thet søttænde aar / vppa dagh oc stat som fore ær sagd \ ♦
Vi Jens, af Guds nåde biskop i Roskilde, Peder, abbed i Ringsted, Mads, abbed i Skovkloster, Lars Jensen, dekan i Roskilde, Christian Hemmingsen, provst, og Niels Bille, ærkedegn sammesteds, Jens Due, Anders Jakobsen Lunge, Algot Magnusson, Erik Krummedige, Claus van Vitzen, riddere, Jens Gyrstinge, landsdommer, Fikke van Vitzen og Torben Jensen, væbnere, og mange flere gode mænd, som var til stede i Kalundborg, vi førnævnte erklærer for enhver, som ser eller hører dette skriftstykke, at en renlivet mand, broder Gert Rønning fremstod for os, mens vi sad i dommersædet på vor herre kongens vegne, med et klagemål, som er beskrevet nedenfor, mod bymændene i Næstved.
Dette er den klage, som broder Rønning på Skemminge konvents vegne nytårsaften i Kalundborg fremførte for vor herre kongen og for rigsrådet mod alle bymænd i Næstved: At næstvederne med urette trak vod på konventets fiskegrund, og at de brændte dets gård og alt, hvad bonden ejede, og dets sølv og penge, og slog dets vornede ihjel, og greb dets broder og dets vornede og med magt førte dem til Næstved, og holdt ting på en ukorrekt dag; og næstvederne både vidnede og anklagede selv og dømte ulovmedholdeligt; og de anklagede måtte ikke lade nogen stå inde for dem, således som abbeden af Skovkloster, Villads, og gardianen i Næstved ville have stået inde for dem, og det måtte de ikke lade disse gøre; men næstvederne halshuggede tværtimod vor broder Niels Hermansen og to af vore vornede og lagde dem i uindviet jord.
Dette overgik dem altsammen med urette, som det forekom dem (dvs. konventet og dets sagfører), og de fremførte det således i retten, at det ikke var foregået på lovlig vis.
Da svarede næstvedmændene og sagde således: At de mænd, som de havde halshugget, var åbenlyse røvere, og disse havde taget deres fiskere og deres fisk på det salte hav, der hvor de vel med rette måtte fiske.
Da den klage blev forelagt dem, da fulgtes de ud og søgte efter den åbenlyse gerning og fandt deres åbenlyse røvere; da de fandt dem, flygtede disse ind i deres eget hus og gav bymændene alvorlige sår, både før og efter de var kommet ind i huset; og de kunne ikke få dem ud af huset, før de brændte det; så tog de deres åbenlyse røvere og førte dem til Næstved og straffede dem efter deres gerning; og de håbede, at de ikke gjorde det med urette.
Da svarede broder Rønning på klostrets vegne og afviste på dets broders vegne og dets vornedes vegne denne fremstilling: De havde ikke røvet; dets broder havde blot taget næstvedfiskere og deres fisk i forvaring på klostrets egen fiskegrund og havde erlagt den fulde værdi for deres fisk, hvilket var otte skilling grot; så hvis de med urette havde regnet dette for en forvaring, havde de til gengæld bødet for disse fisk med pengene.
Hertil dømmer vi førnævnte efter lands lov og begge parters tiltale og svar, at forvaring ikke kan være rov – at en mand tager en ting i forvaring og ikke ved andet, end at han gør det med rette og vil møde i retten om det – for ingen kan uafvidende gøre sig skyldig i rov, som med fuld viden ville lade være.
Derfor har Næstveds mænd handlet ulovligt i denne sag.
Ville de have tiltalt dem for rov, som det fremgik af deres indlæg, da skulle de have anklaget og ført sag mod dem efter lands lov.
Eftersom det afvises at være rov, og der ikke foreligger en tilståelse, er de bymænd fra Næstved, der har gjort den gerning, forpligtede til at erstatte det brændte hus og den deraf følgende skade og den som fik skaden, og bøde efter lands lov til både kongen og sagsøgeren for denne brøde; og de er forpligtede til at bøde efter lands lov for så mange forurettelser, de har påført de ikke overbeviste mænd;[A] og fordi de aflivede de ikke overbeviste mænd, der ikke var domfældt af kongen, er de forpligtede til at tage de døde mænd op af uindviet jord og komme dem i indviet jord og faste og bøde til deres pårørende efter lands lov og bøde til kongen og klostret og dem, som sagsøger efter lands lov.
Den mand, der sad i dommersædet på en ukorrekt og ugyldig tingdag, han er forpligtet til at være den mand, som ikke må føre dommersædet ved nogen ret eller domstol; og bymændene skal først bøde for, at de anvendte magt i deres sag og tog sig selv til rette uden hensyn til lands lov.
Vil næstvedmændene, når først dette er sket, klage over de samme døde for den hindring og modstand, de skulle have gjort, så er de, der klager over de døde, skyldige at svare for, at disse skulle have handlet med urette.
Hvad de, der skal svare for de dødes brøde, ikke med rette kan afværge på disses vegne, det er de forpligtede til at bøde for til dem, der har rejst sag om det.
Til vidnesbyrd om alle disse førnævnte punkter, der er foregået således, både klage, svar og dom, som ovennævnt, har vi førnævnte biskop Jens af Roskilde ladet vort segl, sammen med segl tilhørende de andre, ovennævnte gode mænd, hænge ved dette brev, som er givet og skrevet i det Herrens år 1417, på førnævnte dag og sted.