1418. 14. juni. Riga


Ordensmesteren i Livland skriver til rådet i Reval.

Ordensmesteren meddeler, at han har modtaget et brev fra kong Erik 7. af Pommern (DD 1418. 4. apr., nr. 14180404001), hvori kongen klager over, at folkene i Reval har skadet, forulempet og forurettet hans undersåtter. Ordensmesteren meddeler i den forbindelse, at han har vedlagt en afskrift af kong Eriks brev.

Endvidere meddeler ordensmesteren, at han ikke tidligere har hørt om forulempelsen af kong Eriks undersåtter. Dels undrer det ham, dels er han ked af, at rådet i Reval ikke tidligere har skrevet til ham angående denne sag, for nu ved han ikke, hvad han skal skrive til kong Erik.

Ordensmesteren meddeler imidlertid, at han har skrevet til kong Erik, at han vil tale med rådet i Reval for at høre, hvad sagen drejer sig om.

Endvidere henstiller ordensmesteren til, at rådet i Reval yder kong Eriks undersåtter retfærdighed, såfremt det er rigtigt, at folkene i Reval har påført kong Eriks undersåtter skade. Dette skal rådet gøre for at forhindre, at folkene i Reval eller andre købmænd i Livland vil blive påført skade eller hindringer på grund af sagen.

Endvidere meddeler ordensmesteren, at han har hørt, at kong Eriks undersåtters salt og andre handelsvarer har måttet ligge under åben himmel i Reval, og at kong Eriks undersåtter hverken har fået lov til selv at tage varerne eller give dem videre til andre. Dette lyder ifølge ordensmesteren som en stor uretfærdighed, idet en del af kong Eriks undersåtter ikke er medlemmer af hanseforbundet.

Endelig henstiller ordensmesteren til, at rådet i Reval kommer overens med kong Eriks undersåtter, så de ikke behøver at udfærdige flere klager over folkene i Reval.

Tekst

Meister Dutschs ordens to Lifflande .

Unse vruntlike grute und wes wi gudes vormogen tovoren.

Ersamen leven vrunde!

De here koning van Denemarken heft uns sinen bref[a] und boden gesant, und scrivet, dat sine undersaten van den van Revele beschediget, vorweldiget und vorunrechtet sin, als gi sulven wal werden vinden in der ingesloten afschrifft sines breves, de enes luden van worden to worde.

Und van der beschedicheit siner undersaten hadde wi nicht ere geweten noch gehort, und is uns wunderlich, dat gi uns van den saken nicht witlich gedan hebben, und dunket uns unredlich wesen, wente wir nicht en weten, wo adir wat wi dem koninge dar enkedes weder up scriven adir enbeden sullen.

Doch hebbe wi eme gescreven, wi willen mit ju darum spreken, und horen, wo de sake sin.

Hebbe gi sinen undersaten jenigen scaden unmogeliken gedaen, dot en weder redelicheit darvor, up dat gi und ander lude, de ut dessem lande vorkeringe hebben, dar nicht weder umme to scaden und to hindernisse komen.

Wi hebben wol vornomen, dat se ere solt und kopenschap to Revell mosten liggen laten uppe der straten und noch weder nemen, noch vor ere schult weder geven, dat to male unredeliken ludet, na deme dat en deels des koninges lude nicht in der hense en sin, und der stede hense nicht en bruken.

Hirum, leve vrunde, so willet ju gutliken mit en vorliken, dat se nene klage mer darum behoven to donde, dar bewise gi uns sunderlix guden willen ane.

In deme Almechtigen blivet gesunt.

Gegeven to Rige, am avende Viti et Modesti, anno XVIII.

a. sinen bref] kong Erik 7. af Pommerns brev til ordensmesteren i Livland, DD 1418. 4. apr., nr. 14180404001.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.