[1418]. 21. juni. [Lübeck]


Richard Lange meddeler rådet i Reval, at de fleste af hansestæderne er ankommet, og at de har forhandlet i fem dage, hovedsagelig vedrørende striden mellem de holstenske herrer og kong Erik 7. af Pommern. Desuden er kejserens udsendinge ankommet. De har haft mange drøftelser med hansestæderne, men man er ikke kommet til nogen afgørelse, og kejserens udsendinge vil blot have penge. Hansestæderne har svaret kejserens udsendinge, at spørgsmålet om pengene vil blive taget op igen, når hansestæderne er vendt tilbage fra mødet 24. juni i Slesvig vedrørende striden mellem holstenerne og kong Erik. Lange er dog overbevist om, at hansestæderne ikke vil give kejserens udsendinge penge eller andet gods.

Endvidere meddeler Lange, at folkene fra Lübeck og Hamburg endnu ligger ud for Friesland. De har erobret en bark fra fetaljebrødrene, og fetaljebrødrene tør ikke komme frem. Hansestæderne vil også drøfte sagen om fetaljebrødrene, når de kommer tilbage fra mødet den 24. juni.

Endvidere meddeler Lange, at han vil gøre sit bedste i sagen om hr. Krister Nilsson (Vasa) (høvedsmand på Viborg) på mødet i Slesvig.

Endelig meddeles det, hvorledes et skib, som var sejlet fra Elben med meget gods fra Novgorod, er blevet kapret ud for flodmundingen Zwin i Flandern af folk fra Pikardiet. Der er derfor blevet skrevet til hertugen af Burgund, eftersom kapringen er foregået i hans område. Hertugen af Burgund opholder sig for tiden i Paris, men man håber, at han på tilbagevejen vil komme forbi Pikardiet for at hjælpe i sagen.

Tekst

Den ersamen heren, borgemester unde ratmannen der stad to Revel, kome desse breff.

Vruntlike grote vorghescreven myt begheringhe alles gudes.

Wetet, leven heren unde guden vrunde, dat hir de stede dat mestendel sin. Unde wy hebben rede wol 5 daghe tosamende ghegan, unde al de dedinghe sin dat mestendeel van des koninghes saken unde der Holsten. Unde de stede sin es hir ens gheworden, dat alle de bodden mede teen up den dach, de hir nu vorgardert sin.

Item so wetet, dat hir sin heren, des keysers bodden; unde de hebben hir vuste dedinghe ghehat, men <neen> [1] beslutinghe der dedinghe; unde so menen see men gelt unde hulpe ereme herren. Hir hebben en de stede up gheantwordet, de stede en sin hir noch nicht al; wan de stede wedder van deme daghe komen, unde dat dar mer stede by komen, so willen se dar gerne vorder umme spreken. Men ik vormode my wol, dat de stede dar nyn gelt ofte gud to en hebben.

Item ligghen de van Lubeke unde Hamborch noch vor Vreslande, und se hebben den vytalyers ene bardse ghenomen, unde de vytalyers en doren syc nicht utmaken. Unde dar willen de stede vorder umme spreken, wan se wedder van deme daghe komen, unde vorder umme ander ghebreke des kopmans. Unde wy segelen dalinghe van hir; unde ik wil gerne des besten ramen van her Krystigens saken.

Hir mede siit deme almechtighen Gode bevolen.

Ghescreven des dinxstedaghes vor sunte Johannes baptisten.

Rychert Langhe.

Item so weted[2] , leven heren, dat hir met ons warachtyge tydenge komen is, dat de van Pyckerdye hebben genomen 1 schip van 120 lesten vor deme Swenne; unde dat was van der Elve gesegelt, unde de schipper het Wilken Kystenmaker , unde he hadde vele Nowerssches gudes inne. De mylde Got vorsetted al den genen, den dat tohorde.

Item hebben de stede gescreven 1 bref an den kopman in Vlanderen, dar umme to sprekende, unde 1 an de 4 lede van Vlanderen, unde 1 bref an den hertogen van Bregonyen, na deme dat ed in sinen strome geschen is. Men wy hoppen, sal hir icht to helpen, dat sal don, dat de hertoge van Bregonye Vrancryke inhevet. Unde he is binnen[3] Parys myt den sinen, unde he is ruwart des landes van Vrancryke, unde dar is Pyckerdye in belegen.

De mylde Got moted al gut maken, wente es hort vele to Darbte unde to Revele to hus, Got erbarmet.

1. <neen> ] mangler i A. 2. Item so weted] Item so weted - Got erbarmet, skrevet af en anden hånd på en vedlagt seddel. 3. binnen] bynen, A.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.