1418. 24. juni - august. Lübeck

Hansereces af hansedagen i Lübeck indeholdende følgende punkter med relevans for danske forhold:

1) Hansestædernes rådsudsendinge modtager et brev fra kong Erik 7. af Pommern, hvori han meddeler dem, at han ønsker, at de alle deltager i mødet den 24. juni i Slesvig, således at han kan udvælge fire hansestæder, som skal optræde som voldgiftsdommere på hans vegne.

2) Hansestædernes rådsudsendinge modtager et brev fra Heinrich 4., hertug af Slesvig, og Heinrich 3., greve af Holsten, hvori de meddeler rådsudsendingene, at hertug Heinrich forgæves har forsøgt at finde fire hansestæder, som kan optræde som voldgiftsdommere på hans vegne. Derfor ønsker de, at rådsudsendingene udvælger fire stæder for ham.

3) Hansestædernes rådsudsendinge udfærdiger et skriftligt svar på det brev, som hertug Heinrich og grev Heinrich har sendt dem, i hvilket de meddeler, at de vil sende udsendinge til mødet den 24. juni i Slesvig, såfremt udsendingene får frit lejde af hertug Heinrich og grev Heinrich.

11) Hansestædernes rådsudsendinge modtager breve fra hhv. hertug Heinrich og grev Heinrich, hvori de hver især giver hansestædernes rådsudsendinge frit lejde til mødet 24. juni 1418 i Slesvig.

15) Rådet i Lübeck meddeler hansestædernes rådsudsendinge, som deltager i forhandlingerne i Slesvig, at rådet efter disse rådsudsendinges ønske har opfordret de andre hanseatiske rådsudsendinge, som i mellemtiden er ankommet til Lübeck, til at tage til Slesvig for at deltage i forhandlingerne. Rådet i Lübeck opfordrer hansestædernes rådsudsendinge i Slesvig til selv at skrive til de andre rådsudsendinge for at få at vide, om disse vil deltage i forhandlingerne eller ej.

29) Hertug Heinrich er draget med sit råd til Lübeck og træder nu frem for hansestædernes rådsudsendinge. Her erklærer han, at han har overholdt retsmødet, hvorfor han nu kræver, at hansestædernes rådsudsendinge vil holde, hvad de har lovet, nemlig at de vil yde ham bistand i striden mellem ham og kong Erik. Hertil svarer hansestædernes rådsudsendinge, at kong Erik på lignende vis har erklæret over for dem, at han har overholdt mødet, og han også har krævet hansestædernes bistand mod hertug Heinrich. Endvidere har kong Erik meddelt dem, at han vil lade det være op til retten at afgøre, om han har overholdt mødet eller ej. Derudover meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at de selvfølgelig vil holde alt, hvad de har lovet hertug Heinrich, og at de vil gøre alt, hvad de kan, for at striden kan bilægges i venskab. Dertil svarer hertug Heinrich, at han ikke kan blive ved med at forhandle, hvorfor han nu atter kræver, at hansestædernes rådsudsendinge vil holde, hvad de har lovet over for ham. Hertil svarer hansestædernes rådsudsendinge igen, at de selvfølgelig vil holde alt, hvad de har lovet hertug Heinrich. I forlængelse heraf udtaler hr. Paul Breide, at hertug Heinrich er villig til at klage skriftligt over hansestædernes rådsudsendinge, såfremt de ikke holder, hvad de har lovet hertugen. Hertil svarer hansestædernes rådsudsendinge, at de nok skal svare, uanset hvad hertugen skriver.

30) Hertug Heinrich erklærer over for hansestædernes rådsudsendinge, at han vil lade det være op til hansestæderne at afgøre, om han har overholdt mødet eller ej. Hertil svarer hansestædernes rådsudsendinge, at de ikke har beføjelse til at træffe en sådan afgørelse, og at de først må høre, hvad kong Eriks råd har at sige til dette. Hertil svarer hertug Heinrich, at der ikke længere er tid til den slags, og at kong Erik desuden netop nu er i besiddelse af de holstenske herrers lande og slotte, hvilket er til stor skade for de holstenske herrer. Såfremt han først får sin fædrene arv tilbage, er han villig til bagefter at forhandle, lige så længe det skal være.

31) I forlængelse heraf modtager hansestædernes rådsudsendinge et brev fra Adolf 9., greve af Holsten-Pinneberg, hvori han ytrer det ønske, at hansestædernes rådsudsendinge skal bistå hertug Heinrich og grev Heinrich, som har overholdt mødet i Slesvig 24. juni 1418, i sagen mod kong Erik, idet denne ifølge grev Adolf ikke har overholdt mødet i Slesvig.

32) Hansestædernes rådsudsendinge udfærdiger et skriftligt svar på det brev, som grev Adolf har sendt dem, i hvilket de meddeler, at hertug Heinrich med sit råd har været hos dem, og at han dér i lighed med grev Adolf har anmodet om rådsudsendingenes bistand i sagen mod kong Erik. Rådsudsendingene meddeler videre, at de har svaret hertug Heinrich, at de har fået at vide, at kong Erik på samme måde har anmodet om hansestædernes bistand i sagen mod de holstenske herrer, idet kongen i modsætning til de holstenske herrer mener, at han har overholdt mødet i Slesvig 24. juni 1418. Derfor vil rådsudsendingene nu finde ud af, hvem af de to parter der i højest grad har overholdt mødet.

33) Hansestædernes rådsudsendinge modtager et brev fra Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, i hvilket han anmoder rådet i Lübeck om at få indbyggerne i Reval til at afstå fra den vold, som de udøver mod kong Eriks undersåtter. Indbyggerne i Reval har nemlig retfærdiggjort volden med, at hansestæderne ifølge dem har bestemt, at de skal gøre det.

34) Hansestædernes rådsudsendinge udfærdiger et skriftligt svar på det brev, som Krister Nilsson har sendt dem, i hvilket de meddeler, at den vold, som indbyggerne i Reval har udøvet mod kong Eriks undersåtter, og som han for nylig har klaget over, er foranlediget af hansestædernes beslutning om at afbryde al handel med russerne, hvilket de også har underrettet kong Erik om.

38) Hansestædernes rådsudsendinge beslutter, at en sag imellem rådet i Greifswald og rådet i Danzig skal vente, indtil hansestædernes rådsudsendinge er kommet tilbage fra et møde med kong Erik. På dette møde skal hansestædernes rådsudsendinge forsøge at få kong Erik til at træffe en afgørelse i sagen mellem hansestæderne og hr. Aksel Pedersen (Thott), kong Eriks foged i Skanør.

54) De rådsudsendinge, som har holdt møde med kong Erik, og som over for kongen har fortalt, at hertug Heinrich har erklæret, at han har overholdt mødet, er nu vendt tilbage til de andre rådsudsendinge i Lübeck og forklarer her, at kong Erik ligeledes kræver, at hansestæderne skal yde ham bistand i striden med de holstenske herrer, idet kong Erik mener, at han har overholdt mødet i højere grad end hertug Heinrich. Desuden gentager kong Erik, at han vil lade det være op til sine voldgiftsmænd og til hansestæderne at afgøre, om han har overholdt mødet eller ej. I forlængelse heraf har kong Erik fået støtte fra Johann 4., hertug af Mecklenburg, som også kræver, at hansestæderne skal yde kong Erik bistand. Endvidere erklærer kong Erik, at alle hanseatiske købmænd frit må rejse til og fra Skåne og hans tre riger efter gammel sædvane, for han kender kun til kærlighed og godhed imellem ham og hansestæderne. Dog er folkene fra Hamburg kong Eriks fjender, men de skal stadig kunne rejse frit ud af hans tre riger frem til mikkelsdag 1418, således som det er blevet aftalt mellem kong Erik og de holstenske herrer.

78) Hansestædernes rådsudsendinge udfærdiger et brev til hhv. hertug Heinrich og grev Heinrich, hvori de beder hertug Heinrich og grev Heinrich meddele dem, om de kan garantere for sikkerheden for hansestædernes købmænd og folk både til søs og på landjorden.

81) Hansestædernes rådsudsendinge har besluttet, at alle hansestæder skal bede deres købmænd om at blive, hvor de er, og ikke sejle væk fra det pågældende sted, såfremt det efter fredsperiodens udløb 14 dage efter mikkelsdag 1418 atter skulle komme til krig mellem kong Erik og de holstenske herrer. Dog er man undtaget fra dette, hvis man sejler med øl.

Sprog: middelnedertysk.

Forlæg A: Lübeck, Archiv der Hansestadt Lübeck, receshåndskrift.

Forlæg Ab: Wismar, Archiv der Hansestadt Wismar, receshåndskrift, fol. 154-179b. Overskrift på forsiden: Recessus Lubicensis 1418 .

Forlæg C: Danzig, Stadtarchiv zu Danzig (nu Gdansk, Archiwum Panstwowe w Gdansku), Schublade 26, Nr. 5. Overskrift på forsiden: Recessus Lubicensis 1418. I margen foroven er tegnet et ansigt og ved siden heraf står skrevet: Luge, ik ze dy wol. I margen forneden står skrevet: Kiik, ik hore dy wol .

Forlæg D: Köln, Historisches Archiv der Stadt Köln, receshåndskrift vol. I, fol. 46-74.

Tryk: Hanserec. I:6, nr. 556, p. 534-549.

Split Normal

Udtog efter Hanserec. l.l., hvorfra også de arkivalske oplysninger stammer.

Tekst

Wytlik sii, dat in dem jare unses heren Jesu Christi 1418 uppe sunte Johannis baptisten dage siner gebort de heren vulmechtighen radessendeboden der gemeynen stede van der Dudesschen henze, bynnen Lubeke to dage vorgaddert, sittende eyn del tor vorderen hand unde en del tor linken ziiden, (alse^[1] tor rechten zyden): van Colne her Johan van Luchelhove , her Hinrik Vrund pastor to sunte Mertens kerken darsulves unde Alff Bruwer ; van Bremen Gerd van Dettenhusen , Hinrik Sparemberch ; van Rozstok Hinrik Katzow , Ulrik Grulle ; vamme Stralessunde Symon van Urden , Johan Burowe ; van der Wysmer Gerd Belowe , Johan Peters ; van Brunswik Johan Horneborch , Johan Ernstes ; van Dantzike Johan Hamer , und de was van der menen Prutzschen stede wegen hir; van Gotlande Herman Vrydach , Cord Eckman ; van der Righe Herman Bobbe ; van Darbte Tideman Vos ; van Revele Richard Lange ; van Stetin Hinrik Pawels ; van Anklem Herman Pretze ; van Ozenbrucge Vrederic van Haren , Erdewin van Dumstorpe ; van Stargarde Henning van der Linden ; van Stade Johan Buk , Hinrik Dreyer ; van Buxstehude Hinrik Sottrum , Hermen Kavel ; van Zoltwedel Hermen Chuden ; van Stendal Gerd Qwerstede ; in der linken ziiden: van Hamborch Hinrik van dem Berge , Hinrik Hoyer , Erik van Seven ; van Dorpmunde Serges Hinxsteberch ; van Luneborch her Albert van der Molen ritter, Johan Schellepeper ; vamme Grypeswolde Hinrik Rubenowe , Clawes Belowe ; van Monster Johan Kerkring , Johan Schencking ; van Colberge Zeghebode Holk ; van Nymegen Hinrik van Galen ; van Deventer Lubbert Budel ; van Zutphan Willem Pelegryme ; van Zwolle Lambert van Yrte ; van Herderwiik und Elborch Neyde Steffensen ; van Lubeke de heren Jordan Pleskowe , Hinrik Rapesulver , Cord Brekewold , Albert van der Brucgen , Clawes van Stiten unde Tideman St{ee}n , hebben gehandelt desse nascreven werve. De van Meydeborch hadden hiir eren schriver mit vuller macht, alze ok de van Minden; de van Soest hadden hiir vulmechtich eren geswornen Gerlacum van der Borch . Ok was hiir de copman van Brucge, alze Hermen Wulff , Gerd Lentzendiik unde Georgius Rubit .

<1> Int erste quam den steden en breff^[a] van dem hertogen van Sleswik unde greven Hinrik van Holsten van dessem lude:

Post salutacionem. Ersamen guden vrunde (etc. = DD 1418. 10. jun., nr. 14180610001)

<2> Post salutacionem etcetera. Erliken guden vrunde (etc. = DD 1418. 11. jun., nr. 14180611001)

<3> Item also de vorscreven stede hiir gekomen weren und umme den vorscreven der Holstenheren breff gespraken hadden, und dar up ens geworden weren, dat ze samentliken den dach, in dem vorscreven breve geramed up sunte Johannis baptisten dage siner gebort erst to komende, besenden wolden, sanden se dem ergenomeden heren hertogen Hinrik van Sleswik und greven Hinrik van Holsten islikem enen breff na dessem lude:

Post salutacionem. Hochgeborne vorste, gunstige here (etc. = DD 1418. 11.-19. juni., nr. 14180611002)

[.....]

<11> Item hebben de Holstenheren hiir wedder screven eyn islik besunderen uppe de breve, de en de stede umme geleydes willen gesand hadden, alze in dem begynne des recesses geramed ward.

Int erste des heren hertogen breff, (aldus ludende^[2] aldus ludende] mangler i A, B og C. ):

Post salutacionem. Ersamen guden vrunde (etc. = DD 1418. 19. jun., nr. 14180619002).

Item greven Hinriks breff, aldus ludende:

Erliken guden vrunde (etc. = DD 1418. 19. jun., nr. 14180619001)

[.....]

<15> Civitatibus in Sleswiik:

Ersamen heren, besunderen leven vrunde (etc. = DD 1418. 26. jun., nr. 14180626001)

[.....]

<29> Item quam hiir by de stede de hochgeborne hertoghe Hinrik van Sleswik mit sinem rade, esschende, dat em de stede to sineme rechte wolden behulpen sin, na deme he dem rechtdage vul gedan hebbe und des in dem koninge van Dennemarken gebrek were geworden, na lude des breves up den sulven rechtdach bezegelt. Wor up de stede antworden na velen reden, dat, alse sine herlicheid zede, dat he dem rechtdage vul gedan hadde und uns dar up esschede sinem rechte biistendich to wesende, also hedde de here koning de stede ok geesschet sinem rechte ok biistendich to ziinde, wente he menede, dat he dem rechtdage ok vul gedan hedde, und wolde dat in dat recht setten to wynne und vorlust, wer he dem rechtdage vul gedan hebbe edder nicht; und hiir umme so mosten se dar erst mit rechte by komen, underschede to wetende, we dem rechten vullest gedan hedde; und wes de stede gesecht hedden, dat helden se gerne; und vorboden sik dar embovene: duchte siner herlicheid, dat se noch icht gudes dar to don mochten, dat de zake in vruntlicheid mochte gesleten werden, dar en wolden se noch koste, noch arbeit ane sparen, und dat men id dar up leng dagede etcetera. Dar up na velen reden de ergenomede her hertoghe zede, he en konde sunder weten und willen siner heren und vrunde nyner lenger dage maken, men he esschede se, dat se id helden, also se gesecht hadden. Dar up geantwordet ward alzo vore; und de stede vorboden sik to vruntlicheit to vorramende, alze vor screven ys; doch so en was dat siner herlicheit also nicht to synne. Ok zede her Pawel Breyde under mer worden, weret dat id de stede nicht en helden, alzo se gesecht hedden, so moste sin her dat scriven und clagen, wor he mochte. Dar to em antwordet wart: schreve sin here wes, dar worde em lichte wol up geantwordet.

<30> Ok zede under anderen worden de erbenomede hertoge Hinrik , he wolde des by den steden bliven, wer he dem rechtdage vul gedan hadde edder nicht, also verne se dat van stund an vorscheden wolden. Dar to gesecht wart, dat en dat tor stund umme vordechtnisse willen nicht en stunde to donde, und ok so mosten se erst des heren koninges rede horen dar entjegen na sinem vorbedende. Dar de hertoge wedder to zede, de tiid were to kort und de koning hedde ere lande und slote ynne, dat en to grotem schaden und vorvange were, also dat he des nicht vorbeiden en kunde; hadde he aver sine lande und slote, sine vederlike erve, alze sine vorelderen dat by 100 jaren besetten hebben sunder weddersprake, he wolde dat gerne lange nuch gedaghen.

<31> Item greve Alff van Schowenborch zande den steden enen breff, ludende, alze hiir na screven steit:

Post salutacionem. Erliken, wisen lude, guden vrunde (etc. = DD. 1418. 8. jul., nr. 14180708001)

<32> Hir up wart siner herlicheid wedder schreven aldus:

Post salutacionem. Eddele mechtige here (etc. = DD 1418. 13. jul., nr. 14180713002)

<33> Item quam der stad Lubeke eyn breff van her Kersten Niclesson ritter, aldus ludende:

Wetet leuen vrundes (etc. = DD 1418. 12. jul., nr. 14180712002)

<34> Responsum Kerstiano Niclesson ritter per Lubicenses:

Her Kersten besunder gude vrund (etc. = DD 1418. 12. jul., nr. 14180712003)

[.....]

<38> Item ys vorramet van den steden in der zake twisschen den Grypeswoldesschen und den van Dantzike umme Peter Russen und her Nicolaes Belowen etcetera, alzo dat id umme de zake bestan scal, bet dat de stede, de by dem heren koninge van Dennemarken to tende geschicket sin, wedder komen; und konen de sulven stede by dem heren koninge vorscreven under der tiid vorarbeiden, dat he umme erer bede willen de zake, alze de vor her Alexe Petersson , vogede to Schonøre, in dat recht gekomen ys, overgheven wille, so scholen se de stede hiir vorscheden, wan de vorscreven stede wedder van deme koninge komen konden; edder mochten se des ok nicht van dem heren koninge irlangen, so scholen se dat in beyden siiden soken vor deme edder den, dar de zake vor hanget.

[.....]

<54> Item alze de heren radessendeboden, de de stede to dem koninge van Dennemarken gesand hadden, sinen gnaden to vorkundigende, wo de hertoge van Sleswik to Lubeke geweset were, esschende de stede by siner hulpe to blivende, wente he und sin veddere dem rechtdage vul gedan hedden und de koning nicht, alze hir tovoren clarliken gescreven ys etcetera, wedder quemen, brochten se by de stede, wo se de here koning der geliik ok esschede, wente he mene, dat he dem rechtdage vul und vullest gedan hebbe; und zede under anderen worden, der nyn not ys to scrivende, he wolde dat setten by sine heren und vrunde und by de stede, wer he dem rechtdage vul gedan hebbe edder nicht, to wynne unde to vorluse; und esschede de stede ernstliker, den de Holsten. Unde dit sulve werff warff ok hertoge Johan van Mekelemborch to den steden uppe des koninges credencien; esschende de stede to des koninges hulpe etcetera. De here koning zede ok tor sulven tiid, dat de stede und ere copmanne, de sine vyende nicht en sin, Schone und sine dre riike velich to und aff zoken mogen na older wonheit, wente he mit den steden men leve unde gud wet; weret ok, dat id anders worde, so wolde he en so tidigen wol tosecgen, dat ere copmane ute sinen riiken vredeliken wol komen scholden; und allene de van Hamborch sine vyende sin, so mogen se doch in sinen riiken velich wesen de tiid {ue}t, alse de in dem breve twisschen em und den Holsten vorramed ys, alze bet to sunte Michels dage erst to komende.

[.....]

<78> Item screven de stede^[b] hertogen Hinrik van Sleswik und greven Hinrik van Holsten etcetera, begerende, dat se den steden scriven wolden, wer ere copman und de eren mit eren guderen to watere und to lande vor se und de eren velich wesen mochten etcetera. Dar up se en wedder screven, alze hiir na gescreven steit:

Hinricus comes Holtzacie:

Post salutacionem. Guden vrunde (etc. = DD 1418. 4. aug., nr. 14180804001)

Hinricus dux Sleswicensis:

Post salutacionem. Ersamen Guden vrunde (etc. = DD 1418. 5. aug., nr. 14180805001)

[.....]

<81> Item eyn islik stad schal eren borgeren unde copmanne beden: weret dat id wedder to kryge qweme twisschen dem heren koninge van Dennemarken unde den Holsten, dat God vorbede, wor eyn islik is 14 dage na sunte Michele negest to komende, dat he dar blive, unde nicht van dar to segelende; ane mit bere mach men zegelen.

[.....]

1. alse] alse - zyden, mangler i A og B. 2. aldus ludende] mangler i A, B og C.

a. en breff] dette brev gengives imidlertid først under punkt 2. Derimod gengives under nærværende punkt kong Eriks brev af 10. juni 1418 til hansestæderne. b. screven de stede] hansestædernes rådsudsendinges breve til hhv. hertug Heinrich og grev Heinrich kendes ikke.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.