Tekst efter A
Allæ mæn thættæ breff høre ællær see helsæ wy Gereke Diægn som siælandsfare landsthing holt j lantzdomeres stæt Jens meth ghutz nathæ bischop j Roskilde her Prebiørn her Niels Swenssøn her Hinrik Geritssøn riddere Jwæn Marcman Grubbæ j Thersløsæ aa wapnæ kærlichen meth ghut.
Oc kungøre alle mæn at wy withærkænnæ oss vndær wors hærræ aar thusænt fire hundret pa thæt attændæ thæn odensdach næst æpther sanctæ Nicholaus dagh pa forde Siælandsfare lantsthing meth flere ghothæ mæn nærwarendes hauæ warit hørt oc seet aat een wæl boren man her Axel Pætherssøn riddere lot læsæ obnæ breff meth helæ jnsiglæ oc holdnæ wskrapede oc wsmittede ludendes paa æyedom ghotzæs j Strøby som ære thre garde oc bedes thinghøringæ aat føre hanum allær hans swen pa hans wægnæ j thæt forde ghotz ♦
Tha mæltæs hanum til aa thæn tid Jens Mattessøn aff Byælkrøp oc Jon Lafrenssøn aff Fretzløff ♦
Thil mere wisse oc witnendesbyrt[1] tha haue wy forde hwar j sin stat wort jnsiglæ fore thættæ breff lathet hængæ ther screfuet ær aar afther wors herræ føthælsæ timæ thusænt aar fiire hundrethæ aar vppa thæt nittænde thæn onsdach næst æfther palme sundach
Vi, Gerike Degn, som holdt Sjællands landsting i landsdommerens sted, Jens, af Guds nåde biskop i Roskilde, hr. Preben, hr. Niels Svendsen, hr. Henrik Geritsen, riddere, Ivan Markman Grubbe i Tersløse, væbner, hilser kærligt med Gud alle mænd, der hører eller ser dette brev
Og vi bekendtgør for alle mænd, at vi vedkender os, at vi i Vor Herres år 1418 den onsdag efter Skt. Nikolajs dag har været på førnævnte Sjællands landsting med flere gode mænds nærværende og hørt og set, at en velbåren mand, hr. Aksel Pedersen, ridder, lod læse åbne breve med hele segl og <som var> uskadte, uraderede og fejlfri, vedrørende ejendom i Strøby, som er tre gårde, og han bad vidnerne på tinget at indføre ham eller hans svend på hans vegne ret i det førnævnte gods
Da udnævntes Jens Madsen af Bjælkerup og Jon Larsen af Freerslev til at gøre for ham på den tid
Til større sikkerhed og bevisning herom har vi, de førnævnte, ladet hænge vore segl hver i sin plads under dette brev, som er skrevet 1419 år efter Vor Herres fødsel den onsdag næst efter palmesøndag