1420. 25. maj. København

Reces af forhandlingsmødet i København med deltagelse af rådsudsendinge fra Stralsund og Rostock på den ene side og kong Erik 7. af Pommerns råd på den anden side indeholdende de artikler vedrørende striden med de holstenske herrer, som blev fremført af kong Eriks råd.

Recessen indeholder følgende punkter:

1) Kong Erik kræver, at hansestæderne straks giver ham Slesvig by, som han har overdraget til dem, tilbage i sin oprindelige stand. Kong Erik har nemlig erfaret, at hansestæderne har skødet Slesvig by til de holstenske grever, som har ødelagt byens forsvarsværker, fordrevet folk fra byen og fjernet en del genstande fra byen. Dette er ifølge kong Erik et klart brud på det løfte om at bevare Slesvig by i sin oprindelige stand, som hansestæderne gav kongen, da de modtog byen af ham.

2) Kong Erik kræver, at hansestæderne leverer den store kobberkanon tilbage, som han har overdraget til hansestæderne, men som nu er blevet fjernet fra Slesvig by.

3) Kong Erik klager til hansestæderne over, at de holstenske herrer på uretmæssig vis har erobret Frisland fra ham inden for den fredsperiode, for hvis sikkerhed hansestæderne ellers havde stillet garanti.

4) Kong Erik klager til hansestæderne over, at de holstenske herrer på uretmæssig vis har erobret Svavsted og fogediet Stubbe fra ham inden for fredsperioden.

5) Kong Erik klager til hansestæderne over, at de holstenske herrer har befæstet Eckernförde, selvom de ifølge fredsaftalen ikke havde lov til dette.

6) Kong Eriks råd beder hansestæderne huske på den store kærlighed, trofasthed og velvillighed, som kong Erik altid har vist hansestæderne, samt være klar over, at kong Erik også i fremtiden vil vise dem al den kærlighed, trofasthed og velvillighed, som de måtte mangle.

7) Kong Eriks råd beder hansestæderne viderebringe disse punkter til de holstenske herrer, således at kong Erik kan opnå sin ret.

8) Kong Eriks råd beder hansestæderne se indbyrdes på disse sager med allerstørste alvor samt huske på, at kongens råd har optrådt på allerydmygste måde i denne sag.

Sprog: middelnedertysk.

Forlæg A: Tabt.

Forlæg Aa: Wismar, Archiv der Hansestadt Wismar, receshåndskrift, fol. 289-290.

Tryk: Hanserec. I:7, nr. 210, p. 108-109.

Split Normal

Tekst efter Hanserec. l.l., hvorfra også de arkivalske oplysninger stammer.

Tekst

In den jaren unses Heren 1400 in deme 20. do weren de stede: van deme Sunde her Johan Burowe unde van Rozstoke her Ulrik Grulle borgermester to Rozstoke, her Johan Make radman darsulves, to Kopenhaven vorsammelt; unde dar scholden ok de van Lubeke unde van der Wismar gewesen hebben unde meer stede, alse se unseme gnedigen heren, deme koninge, toscreven, men se en qwemen dar nicht.

Do hadde unse gnedighe here, de koning, synen rad, beide gheistlik unde werliik, to Kopenhaven, de^[1] de] mangler i Aa. den vorscreven van den steden, de dar weren, to bekennende gheven alle articule unde stucke in allerleye wise, alse hir na screven steyt.

<1> Primo so beghere wii van unses gnedigen heren wegen, des koninges: alse syne gnade den steden geantwordet heft Sleswiik uppe loven, wol bebuwet, wol begraven, wol beplanket unde to der were wol bereidet; nu is unseme gnedigen heren to wetende worden, alse id ok yn der warde is, dat der vorbenomeden stad Sleswiik de graven togeschoten synt unde de plancken nedderbraken unde de lude {ue}tghevaren synt, unde were unde alsulkeleie dingh, alse he dar l{ee}t, utgenomen unde wech gev{uv}rt is; hir umme begheret unse gnedige here van den steden, de stad to Sleswiik unde land em strackes wedder to antwardende yn alsulkeme guden loven, alse he se en geantwardet hefft, dar umme, wente em nicht geholden is, dat em de stede unde de Holstenheren gesecht, gelovet unde vorbrevet hebben.

Ok, kreghe n{uv} unse gnedige here, de koning, de stad wedder, ufft see se nicht vorbeterden, so mochte he se vorbeteren laten yn desser tiid beet, wen des winters.

<2> Item dat se ok synen gnaden wedder antworden de grote kopperne busse, de he den steden uppe loven myd der stad antwordede, de em dar {ue}t entv{uv}rd is.

<3> Item so gheve wii jw to kennende van unses gnedigen heren, des koninges, wegene, alse umme den vrede, den de menen stede gelovet unde gesecht hebben unseme gnedigen heren vor de Holstenheren, dat se yn deme sulven vrede hebben unseme gnedigen heren syn land, alse Vresland, affgedrungen myd huldinge unde swarer beschattinge unde mengerleie beswaringe uppe se gelecht, des doch de stede gesecht, gelovet unde gesecht hebben, dat nicht scholde scheen hebben.

<4> Item hebben se yn desseme vrede unseme gnedigen heren Swavestede affgewunnen unde de voghedie van Stubbe affgedr{uv}ngen.

<5> Item ward ok yn deme sulven vrede begrepen, dat men Ekerenvorde nicht buwen scholde, dat se doch beide buwet unde vestet hebben unde den vrede nicht geholden, alse he begrepen was.

<6> Item bidde wi unde manen van unses gnedigen heren, des koninges, weghene de menen stede, dat se drepliken denken up den groten loven, den unse gnedige here uppe de menen stede gesettet hefft, unde de grote truwe unde den guden willen, den he en bewiset hefft unde noch gerne bewisen wil, ufft en des to tokomenden tiiden behoff wurde.

Hir umme beghere wii van den steden van unses gnedigen heren, des koninges, weghene, dat se sik hiir ernstliken ane bewisen, dat unseme gnedigen heren recht weddervaren moghe vor den groten schaden unde smaheid, de em weddervaren is van den Holsten bynnen desseme vrede, den em de menen stede jo gesecht unde lovet hebben.

<7> Item, leven vrundes, so bidde wii jw, alse wii odmodigest konen, van unses gnedigen heren weghene, dat gi d{uv}en umme Godes unde unser leven vrowen willen unde umme aller vrouwen unde juncvrowen willen unde nemet dissen othmodighen votvall van unses gnedigen heren, des koninges, unde unser aller weghene, de yn dissen dren riken synt, den wii jw van der menen stede weghene n{uv} d{uv}en, unde dat gi ene so othmodigen vortan doen willen den Holstenheren van unses gnedigen heren unde unser aller wegene, dat se unseme heren ere unde rechtes pleghen, unde dat gii menen stede des nicht en steden, dat unse gnedige here unde wii alle^[2] alle] mangler i Aa. also sere vorwaldet unde vorunrechtet werden, alse uns hiir to geschen is.

<8> Item, leven vrundes, wii bidden jw alle desser vorscreven zaken ernstliken t{ov} denkende unde vortan to secgende, dat wii disse zake so othmudighen van unses gnedigen heren unde unser aller weghen gesocht hebben unde suken.

1. de] mangler i Aa. 2. alle] mangler i Aa.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.