1420. 27. maj.


Kong Erik 7. af Pommern beder hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Slesvig, om at sørge for, at hertug Heinrich af Slesvig vil give og modtage ret over for kong Erik. Endvidere meddeler kong Erik, at han medsender en afskrift af sit brev til grev Heinrich af Holsten af 18. april 1420 (DD 1420. 18. apr., nr. 14200418001). I den forbindelse nævner kong Erik, at han har befalet, at hans råd skal gøre fodfald for grev Heinrich og bede ham om at lade det komme til ret imellem dem. Ligeledes ønsker han, at hansestædernes rådsudsendinge skal gøre fodfald for grev Heinrich sammen med kongens råd. Såfremt grev Heinrich er villig til at lade det komme til ret imellem dem, ønsker kong Erik, at hansestædernes rådsudsendinge sørger for en hurtig afslutning på sagen.

Tekst efter UBStL l. l.

Tekst

Ericus, Dei gracia Dacie, Swecie, Norwagie regnorum, Sclauorum Gothorumque rex et dux Pomeranie.

Vnsen vruntliken grut tovoren gesant.

Guden vrunde.

Alse wy jw vakene vnde to velen tijden ghebeden hebben, beide muntliken vnde ok myt vnseren breuen, dat gij id vmme Godes willen vnde vmme mennighes cristen mynschen vorderues vnde vmme vnsen willen deden, dat gij dat by vnseme <oem> [1] van Holsten also bearbeideden, dat he vns ere vnde rechtes pleghe, also bidde wy jw nogh vmme Godes vnde vmme ere willen vnde vmme mennighes cristen mynschens schaden vnde vorderff to mydende, dat gij id nogh also bearbeiden willen by vnseme oeme van Holsten, dat he vns ere vnde rechtes pleghe vmme des wy em totoseggende hebben, vnde des gelijk wedder van vns neme, vnde nemet des loen van Gode, vnde wy id jeghen jw alleweghe gherne vorschulden willen myt aller ghůde, vnde ok des gelijkes wedder em, vppe dat he vns rechtes pleghe, wente wy em desses gelijk, alse wy allervlitlikest mochten, oc gescreuen hebben, biddende, dat hee anseghe mennighes mynschen vorderff, dat daraff entstan magh, alse vore screuen ys, dat he vns ere vnde rechtes pleghe vnde des gelikes van vns neme, des wy jw nw ene vtscrift[a] senden hijrinne besloten.

Bouen alle so hebbe wy it vnseme rade, de nw dar by jw synt, van vnser weghen beuolen, dat se ene myt vootualle bidden scholen, alse se allervlitlikest konen vnde moghen, dat[2] he ansee de werke der barmeherticheit vnde kere alsulken vnwillen vnde schaden aff, alse vore screuen steyt, vnde late id to rechte komen tusschen em vnde vns.

Vnde wy bidden jw vlitliken, dat gij disse bede myt vootualle myt vnseme rade ok willen doen, vppe dat alle ding mochte to vrede vnde gude tusschen em vnde vns komen vnde to vrede vnde gnaden.

Vnde, leuen vrundes, wert he des rades myt der hulpe Godes vnde juwer anwysinge, dat he vns rechtes pleghen wil, so maket dat io also, dat wij des vnvotoghert enen ende krighen vnde dat id vns also dar nicht ouergha, alse dat wol er geghan is, wente wy hebben wol er in deme louen geweset, dat wy menden, wy scholden enen ende gekreghen hebben; des wi dogh allike wijs nogh synt, dat id vns ouer also ghan scholde, des en mene wy nicht.

Hijrmede beuele wy jw Gode, guden vrunde.

Scriptum anno Domini Mo CDo vicesimo, secunda die Pentecostes, nostro sub secreto.

1. <oem> ] oem mangler i A. 2. dat] de, A.
a. ene vtscrift] se DD 1420. 18. apr., nr. 14200418001 .

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.