1420. 24. juni. Femern

Landet Femern svarer på et brev fra rådet i Lübeck, i hvilket rådet har erklæret, at det ikke vil sende folk, penge eller gods til Femern som hjælp mod kong Erik 7. af Pommern, da rådet ikke har noget at udsætte på kong Erik, og da rådet ikke ønsker at skade kong Erik med folk, penge eller gods. Landet Femern meddeler rådet i Lübeck, at kong Erik har angrebet Femern i fredsperioden. Endvidere meddeler landet Femern, idet rådet i Lübeck i det foregående brev til Femern har bedt om oplysninger om et skib med kurs mod Lübeck, som skulle være blevet opbragt af kong Erik, at Femern ikke har noget kendskab til det pågældende skib. Landet Femern meddeler, at kong Erik under angrebet på Femern har bortført 19 mænd og tre kvinder, som han nu holder fanget. Desuden meddeler landet Femern, at de skader, som kong Erik har forvoldt, beløber sig til mere end 50.000 mark. Landet Femern vil derfor sammen med sine fæller hævne den skade og hån, som kong Erik har udsat Femern for, hvorfor Femern beder rådet i Lübeck om at holde lybske købmænd hjemme samt om ikke at laste lybske varer på fjendtlige skibe. Endelig beder landet Femern rådet i Lübeck - idet Lübeck er hanseforbundets hovedstad - om at underrette de andre hansestæder om situationen på Femern.

Sprog: middelnedertysk.

Forlæg A: Tabt.

Forlæg Aa: Wismar, Archiv der Hansestadt Wismar, receshåndskrift, fol. 243b. Afskriften er forsynet med en afsluttende passus med overskriften Cedula: Leven heren. Dit scrive wii jw to, alse hovetlude der gantzen hensestede, na deme dat juwe stad is eyn hovetstad der sulven stede. Hir umme bidde wii, menen unde begheren, dat gi dat sulve van stunden an vorder scriven an de hensesteden, alse jw toscreven wert van uns, wente wii myd deme hom{ue}de unde hone nicht moghen liiden.

Tryk: Hanserec. VII., nr. 233, p. 123-124.

Split Normal

Tekst efter Hanserec. l.l., hvorfra også de arkivalske oplysninger stammer.

Tekst

Vorsichtigen erliken wisen heren unde mannen, borgermesteren <unde> radmannen der stad Lubeke, unsen guden sundergen vrunden, gescreven.

Unse vruntlike grute tovoren unde wes wii gudes vormogen.

Ersamen manne unde heren.

Juwen breff an uns^[a] gesand hebbe wii wol vornomen, utwisende, dat gi uns nene lude, ghelt unde gud plichtich synt to sendende, to beschermende unse lant, unde myd deme konynge van Dennemarken nicht weten men leff unde g{ue}d, unde he unde de synen ere daghe wol holden scholen unde willen, dar gi myd anderen steden vor gelovet hebben, unde gi ene nicht beschedigen moghen myd lude, gheld unde gude.

Jodoch an der tiid, do de koningh uns dat lant affwan, do wuste wii nicht men leve unde g{ue}d unde hadden enen veligen vrede myt jw unde den juwen; doch so were gi an der vlote myd juwen schepen, vrunden, ghelt unde g{ue}d, spise unde kost, des wii unbesorget weren van jw; dar gi unseme lande mede hebben derffliken schaden togebracht, boven vefftich dusent mark, unde uns steyt [unvorwynnen] ^[1] .

Vorder, alse gi scriven, dat dar eyn schip scholde genomen wesen myd uns, dat na Lubeke scholde wesen, dar is <uns> nicht van witlik.

Men wii claghen jw clegeliken den groten hoen unde walt, de uns armen luden gescheen is van deme konynge van Dennemarken, dat he unde de synen hebben uns affgegrepen unde ghevanghen negenteyn man an veligen vrede, na juwen worden unde breven, alse gi scriven, dat he synen vrede holden wil, unde dre vrowen, nicht ene vrowen boven vefftich jaren, dat ny gehoret is by lifftiden, vrowen to vangende unde <to> gripen<de>; hiir moghe wii quadliken mede liiden.

Beghere wii juwer herlicheid wetende: desse schade unde hoen, de uns gescheen is, wil wii wreken, wor wii konen unde moghen, myd unsen vrunden. Hir umme bidde wii van jw, dat gi juwen copman to h{ue}s beholden unde juwe g{ue}d uppe vyende boddeme nicht en schepen, dat is uns van jw to willen, uppe des dat gi unde juwe copman to uns in tokomenden tiiden schal neen tozegghent hebben, wente unse schade is uns let.

Siid Gode bevolen to langher tiid.

Screven under des landes ingesegel, des wii samentliken bruken, in die Johannis baptiste^[2] anno 20.

Kemerere, sworen, borgermestere, radmanne des landes Vemeren.

1. [unvorwynnen] ] ordet er forvansket. 2. in die Johannis baptiste] dvs. på sankthansdag, 24. juni.

a. Juwen breff an uns] det pågældende brev fra rådet i Lübeck til landet Femern kendes ikke.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.