1420. 4. september. Sjællands landsting


Tingsvidne af Sjællands landsting om Oluf Billes skødning af to gårde i Skippinge herred til Niels Ingvarsen.

Tekst efter A

Tekst

Gereke Diegn landsdomeræ j Syæland. Yrien Rwth aff Skioldenes ridder[1] . Esbørn Billæ af Halleløff. Hinse Portman . Lasse Fend af Syærstæthæ Oleff Folmersøn aff wapn æræ. Hemming Smeth borghemester j Ringstæthæ Pawel Jenssøn . oc Jens Nielssøn bymæn j thensammestet Wy kungøræ thet alle mæn. neruærendes oc kommesculendes at æfter gutz aar Thusende firæ hundret pa thet tywendæ then othensdach nest foræ wor frouæ dach natiuitatis tha waræ wy forscrefne pa wort landthing flere gothæ mæn neruærendes. sawæ oc hørthæ. oc ther wor een skiellich man skycket. Oleff Billæ af Æblæthuedh. pa sin mothers wegnæ Cecilie [2] . skyøttæ oc wplodh. Nis Jnguersøn aff Nesby til euinnelich eyæ. to garthæ j Wæthlæby j Skippingsheret then Jens Nielssøn j boor oc giuer tu pund korn meth andre bethæ then annen gardh hueken Pær Pauelsøn forum j bothæ meth alle thesse to garthæ tilligelse engtæ vndentaghit ♦

Oc sathæ Oleff Bille athan oc hans mother. oc therres aruinge welæ frii oc hemlæ forde Nis Jnguersøn thesse forde to garthæ. oc hans aruinge. efter landslow ♦

Thettæ hørthæ wy oc sawæ. thet witnæ wy meth woræ jnscygle ♦

Giuet aar dach oc stæth som før ær Sakt/

1. ridder] rirdder, A. 2. Oleff Billæ af Æblæthuedh. pa sin mothers wegnæ Cecilie ] understreget, A.

Oversættelse

Vi, Gerike Degn, landsdommer på Sjælland, Jørgen Rud af Skjoldenæs, ridder, Esbern Bille af Hallelev, Hinze Portman, Lars Fjend af Sigerslev, Oluf Folmersen, som er væbnere, Hemming Smed, borgmester i Ringsted, Poul Jensen og Jens Nielsen, bymænd sammesteds, bekendtgør for alle mænd, nulevende og kommende, at vi førnævnte var, så og hørte i flere gode mænds nærvær på vort landsting 1420 år efter Guds fødsel onsdagen lige før festen for Jomfru Marias fødsel, og der fremstod en skellig mand, Oluf Bille af Æbeltved, på sin moder Cecilies vegne, og han skødede og oplod til Niels Ingvarsen af Næsby til evig eje to gårde med al deres tilliggende uden undtagelse i Vædelby i Skippinge herred: i den ene bor Jens Nielsen, og gården giver to pund korn med andre afgifter, og i den anden gård har Peder Poulsen tidligere boet

Og Oluf Bille sagde, at han og hans moder og deres arvinger ville fri og hjemle ovennævnte Niels Ingvarsen disse to ovennævnte gårde i overensstemmelse med landets love

Dette hørte vi og så. Det vidner vi med vore segl

Givet år, dag og sted, som er sagt før