Tekst efter Aa
Thet skall allæ men wetherlikt væræ nerværendæ och kommæskulendæ At jech Gerichæ Diegn landzdomære j Syælend[1] Grubbæ aff Thersløssæ Lasse Fiend Morten Yæiepssøn Anders Suenssøn Claus Henrikssøn Jesse Skytthæ aff Godersløff[2] Jæyep Skrivære Per Tigessøn avapn Pæther Alfast byman j Ringstæthæ Stolæ herresfoghet j Ramsyøherret och Agæ Jeyepssøn kungoræ allæ men thettæ breff høre eller see at aar effter gwds byrd thuzen firæhundræthæ aar ok tywende pa thet førsthæ then othensdag nest efter wor frvæ daw kyndelmøssæ wore skykket foræ os ok mangæ flere gothæ men tha nerværendæ paa syelensfaræ landzthing welbornæ men her Anders Jæyæpssøn Lunghæ ridæræ j Egædæ och her Yørien Rwd [3] riddere ponæ Skiollænes och beuisdhæ meth rætthæ at the haddæ logligæ effter landzlogh fanghet thyngøringhæ[4] till thørræ gooz Ordrop och thes gotzes telligæ ♦
fførst at the hauæ beuisning[a] aff Jens Gørstinghæ fordum landzdomere j Syelend wor Swo at thæ æræ logligæ inførdæ j the forde gooz then tit[5] thørræ penninghæ hær jnlagdes ♦
och syden thørræ peningæ hadde her jnnæliæt dag oc aar oc lengær tha ladæs thøm lagdagæ foræ panæ then jænæ sithæ och her Axell Pætherssøn panæ then annen sidæ ♦
och som forde hærre Anders ok her Jørien beuisdæ her at wor funnæt foræ rættæ then thid panæ forde landzthing at husbondæ[7] matthæ ey affhendæ syn husfrwæs gotz vden hanum gingæ fathikhed ath eller fengsell eller jellæbrand at Thoc skuldæ[6] han først affhendæ sid gotz en syn hwsfruæs[8] ♦
Och[9] om thessæ ærendæ at ransagæ gingæ vth aff forde landzthing tolff rydæræ[10] och swænæ huilkæ jngingæ jgen och sagdæ for rætthæ at thæ aldrig haddæ hørt Jæyep Jenssøn nogell[11] fengxill æller jellæbrand wæræ ower gonghet ther han mattæ syn hwsfrus gotz affhendæ fore och om[12] hans fathighiet sagdæ thæ enktæ aff thy ponæ then thid finghæ the[13] forde her Anders och her Jørien thinghøringæ[14] till thet forde gotz som thæ bewysæ mughæ meth landzthinghet ♦
Men nw ather j dagh wore forde her Anders ok her Jørien her foræ os och andræ gothæ men och kerdæ at thøm wort giort vræth panæ thørræ gotz Ordorp och tes telligæ ath thet hols[15] thøm foræ meth vrætthæ och bathæ the øm at thøm mattæ ske so megit som ræth ær och bleues wet [16] rættæ hær øm wed thettæ gantzæ mæninghæ landzthing vm the haddæ so fareth meth rettæ vm thørres gotz Ordorp och tes telligæ at thøm birdæ thet at nydæ aff thy at logligæ laudagæ wore laudæ her Anders och her Jørien s foræ pa then jænæ sidæ och her Axell Pæderssøn pa then annen at her Axil s bewisning[17] skuldæ j dag hafuæ wæret her meth her Anders ses ok her Jørien s och hvn ikkæ kom ♦
tha wor funnat fore rættæ at forde her Anders och her Jørien hauæ so faret meth rættæ øm forde gotz Ordorp och tes telligæ at thøm bør swore ther foræ effter landzloff ♦
Thazæ forde articula ære os forscrywet wytherlikt at so. æræ gangnæ æræ ♦
och till wytnæbird hauæ wy wore jngcilæ hengæ ladæ foræ thettæ breff Thet ær giwet [18] och scrywet aar och dag ok sthet som førræ skrywet star
Det skal være vitterligt for alle mænd, nulevende og kommende, at jeg, Gerike Degn, landsdommer på Sjælland, Grubbe af Tersløse, Lars Fjend, Morten Jakobsen, Anders Svendsen, Klaus Henriksen, Jens Skytte af Gøderslev, Jakob Skriver, Peder Tygesen, væbnere, Peder Alfast, bymand i Ringsted, Stole, herredsfoged i Ramsø herred, og Åge Jakobsen bekendtgør for alle mænd, der hører eller ser dette brev, at der år 1421 efter Guds fødsel onsdagen næst efter Vor Fruedag, kyndelmisse, fremstod for os og mange flere gode mænd, der på daværende tidspunkt var tilstede på Sjællands landsting, velbårne mænd, hr. Anders Jakobsen Lunge, ridder i Egede, og hr. Jørgen Rud, ridder på Skjoldnæs, og de beviste retmæssigt, at de lovligt efter landets love havde fået tinghørere på deres gods, Ordrup, og dets tilliggende.
Først, at de har beviser af Jens Gyrstinge, som var tidligere landsdommer på Sjælland, at de blev lovligt indført i det ovennævnte gods, da deres penge blev indlagt her
Og da deres penge havde indeligget her dag og år og længere, så blev der fastsat en retsdag for dem på den ene side og hr. Aksel Pedersen på den anden side
Og som ovennævnte hr. Anders og hr. Jørgen beviste her, at der den tid på ovennævnte landsting blev dømt, at en ægtemand ikke måtte afhænde sin hustrus gods, medmindre han er blevet ramt af fattigdom, fængsling eller ildebrand, og at han dog først skulle afhænde sit eget gods før sin hustrus
Og for at ransage disse sager gik tolv riddere og svende ud af landstinget; de gik ind igen og sagde for retten, at de aldrig havde hørt, at Jakob Jensen var blevet ramt af fængsling eller ildebrand, så han kunne afhænde sin hustrus gods. Og om hans fattigdom sagde de ingenting. Derfor fik de ovennævnte hr. Anders og hr. Jørgen så tinghørere på det ovennævnte gods, som de kan bevise med landstinget
Men nu igen i dag var ovennævnte hr. Anders og hr. Jørgen her for os og andre gode mænd og klagede over, at de var blevet gjort uret på deres gods, Ordrup, og dets tilliggende, at det holdes fra dem med uret. Og de bad om, at der skulle ydes dem, hvad der retfærdigt tilkommer dem.. Og der blev afgjort ved retten herom på dette ganske menige landsting, om de havde handlet så retmæssigt om deres gods, Ordrup, og dets tilliggende, at de burde få gavn af det, fordi lovlige retsdage var blevet fastsat for hr. Anders og hr. Jørgen på den ene side og hr. Aksel Pedersen på den anden, at hr. Aksels beviser skulle i dag havde været her med hr. Anders' og hr. Jørgens, men de kom ikke
Da blev der dømt, at ovennævnte hr. Anders og hr. Jørgen havde handlet retmæssigt om ovennævnte gods, Ordrup, og dets tilliggende, at de bør være ansvarlige for det efter landets love
Det er vitterligt for os de ovennævnte, at disse ovennævnte punkter er foregået således
Og til vidnesbyrd om dette har vi hængt vore segl under dette brev, som er givet og skrevet år og dag og sted, som står skrevet ovenfor
