Tekst efter A
Jek Gerike Diegn Som lands things hørere j Syeland er. Ok wi/ Naffne meth guths nathe Biscop j Westraaros/ Brother Niels abbat i Soræ/ Brother Jeipp abbat j Schowcloster/ Eric Krumedike Benedictus Pogwisch. Henric Ienssøn/ Herlogh Nielssøn riddere/ Otte Meynerstorp/ Niels Ericssøn aff Wiinstorp/ Jess Petherssøn aff Kethilstorp Thorbern Ienssøn aff Øørsløff/ Tetz aff Querkeby, Knwt Nielssøn aff Withfughlebergh/ Sølffue Nielssøn foghed j Løwe/ Jeip Ienssøn aff Syøthorp Lasse Fiend aff Sierstedhe Sywende Beyentssøn aff Kyghringe/ oc Niels Ienssøn aff Sandby awapn Jenes Ieiepssøn. Pether Danyng. burghemestere j Nestwet/ Pether Alfast ok Hemming Sundh burghemestere j Ringstadhe/ kungøre meth thette opne breff for alle the som thet høre eller se. oss effter wor herres fothelsses aar Thusende firehundrethe. oc vpa thet eet oc tywghendeste aar/ then othensdach nest effter mitfaste søndach vpa sielandssfare lands thing at haue wærit/ oc seet oc hørt/ at mechtigh herre oc første her Eric meth guths nathe Danmarks Swerighes Norghes Wendes ok Gotes konung oc hertuch j Pomeren wor nathighe herre. ther war vpa thet same forneffnde thing oc sachthe swo/. at hanom war til witende worthet at hetherlich father meth gudh Biscop Jenes aff Roskilde haffthe warit ther vpa thinget/ oc haffthe thacket hanom for meghit got oc atspurdhe ouer thet menighe thing vm thet swo ware at forne biscop Jenes haffthe ther waret oc thacket hanom j swo dan made som hanom war fore sacht/
tha wardh ther vtwiist eet stocke witne aff forscriffne landsthings hørere swo som er her Herlugh Nielssøn selff tolffte gothe mæn/ at witne ther vm the ginge wt oc beradde them/ oc komme jn igen innen fire stocke/ vpa sæt thing oc sachthe oc witnedhe/ swo at the haffthe bothe seet oc hørt/ at forne biscop Jenes haffthe wæret ther jnnen fire stocke j thet same aar then annen othensdach j faste tilforen oc haffthe sacht at han thackedhe forne wor nathighe herre/ thy at han lode hanom wel with rættæ/ oc fridh oc schiel nyde matte han ellers swo nyde thet fore andre mæn ♦
Sidhen effter at ther war swo ganget oc sacht tha stodh forne wor nathighe herre vp ok sachthe swo/ at menighe danske mæn sculde wide/ at han aldrigh j hans tiidh nokre priuilegiæ eller breff haffthe vtgyffuit eller beseylet entich wtenlendsch herre eller stædher/ eller nogher innen rikes ther rikit eller kronen matte komme til hinder minskelsse eller scadhe/ ok sachthe han swo at ther haffthe wærit en Canceler som heet Bryms/ han haffthe wel beseylt nokre breff ther ey ware aldelis skiellighe Oc sachthe han vm Pether Falster/ som nw nyleghe døthe oc canceler war at han haffthe kært j hans døths sæng at han haffthe oc wtgyffuit nokre breff ther ey fulschiellighe ware/ oc vm nogher man haffthe swo dane breff aff them eller nokre andre fangit ther amot rikit ware/ thet ware hanom vwiterlicht ♦
Till mere wissen oc witnesbyrdh at wi thettæ forne swo haue seet oc hørt som forescreuit staar tha haue wi ladet wore incigle hengis fore thette breff/ Som gyffuit er aar dach ok stædh som fore screuit staar
Jeg, Gerike Degn, som er landstingshører på Sjælland, og vi, Navne, af Guds nåde biskop i Västerås, broder Niels, abbed i Sorø, broder Jakob i Skovkloster, Erik Krummedige, Benedikt Pogwisch, Henrik Jensen, Herluf Nielsen, riddere, Otto Meinerstorp, Niels Eriksen af Vinstrup, Jens Pedersen af Kelstrup, Torbjørn Jensen af Ørslev, Tetz af Kværkeby, Knud Nielsen af Fuglebjerg, Sølve Nielsen, foged i Løve, Jakob Jensen af Søderup, Lars Fjend af Sigersted, Syvende Bentsen af Kyringe og Niels Jensen af Sandby, væbnere, Jens Jakobsen, Peder *Danyng, borgmestre i Næstved, Peder Alfast og Hemming Sund, borgmestre i Ringsted, bekendtgør med dette åbne brev for alle dem, der hører eller ser det, at vi 1421 år efter Vor Herres fødselsår den onsdag næst efter midfaste søndag har været tilstede på Sjællands landsting og set og hørt, at den mægtige herre og fyrste, hr. Erik, af Guds nåde konge af Danmark, Sverige, Norge, de venders og goters konge samt hertug i Pommern, vor nådige herre, var tilstede på samme førnævnte ting og sagde således, at han havde fået at vide, at hæderlig fader med Gud, biskop Jens af Roskilde, havde været tilstede på tinget og havde takket ham for meget godt, og <kongen> spurgte det samtlige ting om, hvorvidt det var således, at ovennævnte biskop Jens havde været tilstede og takket ham på den måde, som han før var sagt
Da anviste førnævnte landstingshører et stokkevidne at vidne derom med hr. Herluf Nielsen selv som den tolvte af de gode mænd. De gik ud og rådførte sig og kom ind igen inden for fire stokke på ovennævnte ting og sagde og vidnede således, at de både havde set og hørt, at ovennævnte biskop Jens havde været tilstede inden for fire stokke det samme år den anden onsdag i fasten og havde sagt, at han takkede vor ovennævnte nådige herre, fordi han lod ham komme ordentligt til rette og nyde fred og rimelighed, hvis han ellers kunne nyde det for andre mennesker.
Efter at det var således foregået og sagt, da rejste vor ovennævnte nådige herre sig og sagde således, at samtlige danske mænd skulle vide, at han aldrig i sin tid havde udstedt eller beseglet nogen privilegier eller breve enten udenrigs, til herrer eller købstæder, eller nogen indenrigs, som kunne påføre riget eller kronen hinder, forringelse eller skade. Og han sagde ligeledes, at der havde været en kansler, som hed Bryms. Han havde vel beseglet nogle breve, der ikke var aldeles retfærdige. Og han fortalte om Peder Falster, der for nylig døde og var kansler, at han havde klaget i sin dødsseng, at han også havde udstedt nogle breve, der ikke var fuldkommen i orden. Og hvis nogen mand havde fået sådanne breve fra dem eller nogle andre, der var imod riget, var det uden kongens vidende
Til større sikkerhed og vidnesbyrd, at vi har set og hørt dette ovennævnte således, som står skrevet ovenfor, har vi ladet hænge vore segl for dette brev, som er givet år, dag og sted, som står skrevet ovenfor
