Tekst efter Antislesvigh. Fragm., konfereret med A.
Wi Johan van godes gnaden vnde des Romeschen stoles bischop to Sleswiik Cristern to Rijpe Boecius to Arhusen / Lagho to Wiborgh / vnde Peter to Burglum bischope ♦
Vnde wi capitele dar sulues / alse to Rijpe to Arhusen to Wiborch vnde to Burglum ♦
Item Olaff to Rudecloster / Laurencius to Lyůmecloster / Laurencius to Twiis closter Johan to Øemecloster / Peter to Orecloster / Michel to Esenbek / Niclawes to Norrecloster / Hinric to Withscofflecloster / ebbete ♦
Item Johan to Burglum Petrus to Westerwiik Niclawes to Tywdh Johan to Wendes{ue}sell proueste ♦
Item Eric Krummedijk Johannes Nighelss{oe}n van Awentzbergh Erik Nighelss{oe}n / Merten Jenss{oe}n / Otto vame Knope Timme Runnowe[1] / Hinric Knutss{oe}n Eylert Runnowe . Nicles Strangess{oe}n / Jon Lille . Peter Magnuss{oe}n / Woldemar Albrechtsson Laurents Hwas . Johannes Schram / Nicles Krabbe Stigh Munk / Pally Kirt riddere / ♦
Erik Eriksson Peter Lucke / Clawes Ionsson / Hermen Sletzen / Clawes Daa / Hinric Rantzow / Clawes Bundesson Jens Laghesson van Tirsbek / Jacob Willesson Mathias Gortze Otto M{oe}dh / Pors van Randorp / Scheel [2] / Peter Smalstede Erik Petersson Clawes van der Wisch / Ywer Jwl / Hinric Stwre / Diderik Thomesson / Ywer Stapel / Erik Nighelsson Jacob Nighelsson / vnde Gotzik Laurentssson knapen ♦
Item borghermestere vnde radmanne desser naschreuenen koepstede alse Riipe Fflensburgh / Hadersleff Openraa / Wiburgh / Arhusen / Aleborgh Randerhusen / Horsness / Wedele vnde Koldinge / ♦
Wij alle vorschreuen biscope prelaten / capitele / riddere knechte / vnde stede beseten vnde wonafftich jn Jutlande in deme rijke to Dennemarken welk Jutland men benomet twyerleye / alse Sunder Jutland vnde Nort Jutland / vmme des lenge brede vnde ghr{oe}te willen wo doch dat jt alle men een land vnde ene sprake ys doen witlik alle den yennen de desse schrift seen edder horen lesen vnde betughen vor allesweme in desser jeghenwardighen schrifft ♦
Alse de jrluchtigiste vorste vnde here her Eric van godes gnaden der rijke Dennemarken Sweden Norweghen der Wende vnde der Gothen koningh vnde hertoghe to Pomeren sik beromet vnde screuen heft jn syner tosprake de he to den holsten heren ghedan heft / wo dat slot Gottorp vnde dat deell van deme suluen lande dat man benomet Sunder . Jutland / dar Gottorpp jnne beleghen ys / schole Gode vnde der kronen to Dennemarken vnde em horen vnde schole to langer ewigher tiid to der vorscreuen kronen to Dennemarken ghehort hebben vnde noch van rechtes weghen h{oe}ren ♦
Vnde alse he scrift wo de holsten heren synen voruaren vnde em dat vorbenomede slot vnde land wes se dar inne hebben weldichliken v{oe}re entholden hebben bette to her vnde noch doen / ♦
Dat ys in der warheyt also / beyde dat de here koningh recht heft to deme vorbenomeden slote vnde lande van der kronen weghen vnde oc van erues weghen wen jt myt rechte van bort weghen to erue ghan scholde / des jt doch nicht en deyt / wente dat rike to Dennemarken ys en k{oe}re rike / ok hebbent [e]m de holsten heren weldichliken vnde myt vnrechte vore entholden vnde noch vore holden ♦
Vft hiir jemand wes jeghen seggen wolde also dat id nicht recht wesen scholde alse vorscreuen ys so ys dar wol v{ue}rdere bewisinge to / alse dat alle man wol to merkende heft dat dyt vorscreuene[3] war ys so dat dat vorbenomede slot vnde land myt rechte to der kronen horet / ♦
To deme eersten so heft dyt vorscreuene[4] Sunderjutland vnde de jnwonere des suluen landes alse wol als to Nort Jutlande densch recht vnde hebben dat ye ghehat soddar der tiid dat dat densche recht ersten ghesettet wart / ♦
Dat andere dat alle olde priuilegia vnde vrigheyde de de godes husere / hebben . edder we se heft alse tom ersten de d{oe}me to Sleswiik to Ripe vnde to Hadersleff vnde alle clostere vnde alle stede in deme suluen lande beleghen dar se to deme ersten mede bevrighet vnde bestedighet synt / de hebben alle / koninghe des vorscreuenen rikes wtghegheuen vnde beseghelt ♦
Item dat drudde so wet man de schede wol tusschen deme lande to Holsten vnde deme suluen vorscreuenen lande / vnde de sulue schede schedet dat rike to Dennemarken vnde dat land to Holsten / ♦
Item dat veerde so ys de ghemeneste sprake noch huden jmme daghe Densch jn deme vorscreuenen Sunderjutlande also wol alse jn Nortiutlande / ♦
Ok mach alle man vorwar louen dat dyt vorscreuene Sunderjutland mach nemand besitten edder hebben myt rechte / he en m{oe}te dat hebben van der kronen vnde myt willen des koninghes to Dennemarken vnde des rikes jnwoneren deme rike horsam vnde vnderdanich dar aff to wesende / ♦
Item vft men nicht louen wolde vmme de weldichlike besittinge dar de here koningh voor scrifft dar ys oc wol openbare schiin to dat id so ys / wente koningh Woldemar seligher dechtnisse de krighede myt den holsten heren dar vmme de wile he leuede / ♦
Ok h{oe}ff id koningynne Margrete siin dochter an der sele got hebbe / vnde leng wen koningh Woldemars tijden hebben de Holsten heren nicht in den weren hat van dessen vorscreuenen lande ♦ Men in der tiid alse koningh Woldemar doet bleff do hedde he dat vorscreuene land altomale in synen weren sunder twe slote alse Gottorppe vnde dat Nyehuss myt erer tobehoringe alse de do was de hadden de holsten heren / vnde enthelden se doch weldichliken vnde wedder recht / vnde dar na alse koningh Woldemar doet was / do breken sik de holsten heren v{ue}rder in dat sulue vorscreuene land / alse se ok wol vůrder jn dat rike deden myt macht vnde welde vnde wo se konden alse wol bewislik ys so dat se meer jn de were kreghen wen se hadden / de wile dat dat rijke to Dennemarken do herel{oe}ss was / vnde in der twiuelinge stund vnde eer konynghynne Margrete tolaten wart vormundersche eres s{oe}nes also dat se mechtich wart des rikes to Dennemarken vnde in der suluen wise hebben de holsten heren dat beseten vnde hat bette to heer weldichliken wedder recht vnde noch besitten dat se dar aff noch in eren weren hebben ♦
Item vft jemand secht hadde edder seggen wolde dat dyt vorscreuene land to lene b{oe}rde to ghande na phane lene na deme alse de vorstendome to lene ghan in deme keyser rechte / des en ys nicht / wente in deme riike to Dennemarken neen erueleen gheyt edder ys van heren edder van prelaten alse biscopen edder ebbeten edder van jemande vnde en ys noch wonlik vfte recht dat jemand sulke lene to vorlenende heft / edder jemand entphan darff / na deme alse dat jn deme keyser rechte edder in deme sasseschen rechte sedelik vnde recht ys / ♦
Men wol mach en koningh wes vorlenen syne tiid vnde des yennen deme he wat vorlenet vnde nicht leng vnde we dat vorbenomede leng hebben will de mot dat myt des yennen willen hebben de dar na koningh wert vft weme sulkes wes vorleent were / ♦
To merer witlicheyt vnde tughnisse alle desser vorscreuen stucke vnde enes jewelken by sik so hebbe wy bischope capitele ebbete proueste riddere knapen vnde borghermestere vnde ratmanne alle vorscreuen vnse jngheseghele myt willen vnde wolberadenem m{oe}de an dessen jeghenwardigen breff laten hengen de gegheuen vnde schreuen ys to Riipe na Godes bort dusent jaar veerhundert iar dar na in deme eenvndetwintighesten jare[5] / des neghesten mandaghes vor sunte Laurencius daghe des hilghen mertelers ♦
Vi Johan af Guds og Den Romerske Stols nåde biskop i Slesvig, Christiern i Ribe, Bo i Århus, Lage i Viborg og Peder i Børglum, biskopper.
Og vi kapitler sammesteds, nemlig i Ribe, i Århus, i Viborg og i Børglum.
Derudover vi Oluf i Ryd kloster, Lars i Løgum kloster, Lars i Tvis kloster, Jens i Øm kloster, Peder i Voer kloster, Mikkel i Essenbæk kloster, Niels i Nørre kloster og Henrik i Vitskøl kloster, abbeder.
Derudover vi Jens i Børglum, Peder i Vestervig, Niels i Thy og Jens i Vendsyssel, provster.
Derudover vi Erik Krummedige, Jens Nielsen til Aunsbjerg, Erik Nielsen, Morten Jensen, Otto van deme Knope, Tønne Rønnow, Henrik Knudsen, Ejler Rønnow, Niels Strangesen, Jon Lille, Peder Mogensen, Valdemar Albrechtsen, Lars Hvas, Jens Skram, Niels Krabbe, Stig Munk og Palle Kirt, riddere.
Derudover vi Erik Eriksen, Peder Lykke, Claus Jonsen, Herman Sletzen, Claus Daa, Henrik Rantzau, Claus Bondesen, Jens Lagesen til Tirsbæk, Jakob Villesen, Mads Gjordsen, Otto Mød, Peder Pors til Vrandrup, Johan Skelle, Peder Smalsted, Erik Pedersen, Claus van der Wisch, Ivar Jul, Henrik Sture, Didrik Thomsen, Ivar Stabel, Erik Nielsen, Jakob Nielsen og Gotskalk Larsen, væbnere.
Derudover vi borgmestre og rådmænd fra disse nedenfor anførte købstæder, nemlig Ribe, Flensborg, Haderslev, Åbenrå, Viborg, Århus, Ålborg, Randers, Horsens, Vejle og Kolding.
Vi alle førnævnte biskopper, prælater, kapitler, riddere, væbnere og købstæder, beliggende og bosiddende i Jylland i riget Danmark, som man benævner på to måder, nemlig Sønderjylland og Nørrejylland på grund af dets længde, bredde og størrelse, selvom det alt sammen kun er ét land og ét sprog, gør vitterligt for alle dem, der ser dette skrift eller hører det læse, og bevidner for alle og enhver i dette nærværende skrift følgende:
Den allerhøjeste fyrste og herre, hr. Erik af Guds nåde rigerne Danmark, Sverige og Norges og de Venders og Goters konge og hertug af Pommern, erklærer og har skrevet i sit klageskrift, som han har givet de holstenske herrer, at slottet Gottorp og den del af det samme land, som man kalder Sønderjylland, hvor Gottorp er beliggende, skulle tilhøre Gud og Danmarks krone og ham, og at det skulle tilhøre den førnævnte danske krone til evig tid, samt at det tilhører den danske krone endnu på grund af retten.
Derudover skriver han, at de holstenske herrer indtil nu med vold og magt har forholdt hans forfædre og ham det førnævnte slot og land, og hvad de har deri, og de gør det endnu.
Det er i sandhed sådan, at hr. kongen har ret til det førnævnte slot og land både på grund af kronen og på grund af arv, såfremt det juridisk set skulle gå i arv på grund af fødsel, hvad det imidlertid slet ikke gør, thi riget Danmark er et valgkongedømme. Endvidere har de holstenske herrer med vold og magt og med urette forholdt ham det, og de gør det stadig.
Hvis nogen ville sige noget herimod, nemlig at det, som står skrevet ovenfor, ikke skulle være ret, så er der i sandhed yderligere beviser herpå, således at alle og enhver i sandhed må mærke sig, at dette førskrevne er sandt, hvorfor det førnævnte slot og land med rette tilhører kronen.
For det første så har det førnævnte Sønderjylland og indbyggerne i det samme land - ganske som i Nørrejylland - dansk ret, og de har altid haft det, lige siden den tid hvor den danske ret blev sat.
For det andet: Alle de gamle privilegier og friheder, som gudshusene har, eller hvem der end har dem, nemlig først og fremmest domkirkerne i Slesvig, i Ribe og i Haderslev, og alle de klostre og alle de købstæder, der ligger i dette land, som er blevet udstyret med sådanne privilegier og friheder, og som har fået deres privilegier og friheder bekræftet, alle disse privilegier og friheder har konger i det førnævnte rige udstedt og beseglet.
Derudover for det tredje så kender man udmærket skellet mellem landet Holsten og det førnævnte land, og det samme skel skiller riget Danmark og landet Holsten.
Derudover for det fjerde så er det almindeligste sprog i det førnævnte Sønderjylland endnu den dag i dag dansk - ganske som i Nørrejylland.
Endvidere kan alle og enhver i sandhed stå inde for, at ingen retmæssigt kan besidde eller have det førnævnte Sønderjylland, medmindre han har det fra kronen, og medmindre han med kongens og rigets indbyggeres tilladelse er kronen og riget lydig og underdanig.
Derudover hvis man ikke ville tro på den voldelige besiddelse, som hr. kongen skriver om tidligere, så er der i sandhed også klare beviser på, at det er således, thi kong Valdemar, i salig ihukommelse, førte krig mod de holstenske herrer herom, mens han levede.
Ligeledes tog hans datter dronning Margrete, hvis sjæl er hos Gud, sagen op, og de holstenske herrer har ikke haft disse førnævnte lande i deres varetægt i længere tid end fra kong Valdemars tider. Men på den tid da kong Valdemar døde, da havde han det førnævnte land fuldstændig i sin varetægt med undtagelse af to slotte, nemlig Gottorp og Nyhus med deres tilliggende, sådan som det var dengang. Dem havde de holstenske herrer, og de fastholdt dem med vold og magt og imod retten. Og derefter da kong Valdemar var død, da trængte de holstenske herrer længere ind i det førnævnte land med magt og vold, ganske som de også gjorde i riget, og hvor de ellers kunne, hvilket tydeligt kan bevises, således at de fik mere i deres varetægt, end de havde, eftersom riget Danmark dengang var herreløst og befandt sig i en fortvivlet situation, og dette skete, inden dronning Margrete blev gjort til formynder for sin søn, hvorved hun fik herredømmet over riget Danmark. På samme måde har de holstenske herrer haft det i deres besiddelse indtil nu med vold og magt og imod retten, og det, som de har i deres varetægt, besidder de endnu.
Derudover hvis nogen havde sagt eller ville sige, at dette førnævnte land burde gå som fanelen, ganske som fyrstendømmer går som len efter kejserretten, så forholder det sig slet ikke sådan, thi i riget Danmark er der ingen arvelen, hverken fra herrer eller fra prælater såsom biskopper eller abbeder, eller fra nogen anden, og det er hverken sædvanligt eller ret, at nogen kan give sådanne len, eller at nogen må modtage sådanne len, sådan som det ellers er sædvane og ret i kejserretten og i den saksiske ret.
Men en konge har i sandhed lov til at forlene nogen med noget, så længe han lever, og så længe den person, som han forlener med noget, lever, men så heller ikke længere. Og den, der vil have det førnævnte i længere tid, han må nødvendigvis have den efterfølgende konges tilladelse dertil, såfremt nogen overhovedet skulle blive forlenet med noget af det.
Til yderligere vitterlighed og vidnesbyrd om alle disse førskrevne stykker og ethvert af dem for sig så har alle vi førnævnte biskopper, kapitler, abbeder, provster, riddere, væbnere og borgmestre og rådmænd med vilje og velberåd hu ladet vore segl hænge på dette nærværende brev, som er givet og skrevet i Ribe efter Guds fødsel i året 1400 og derefter i det 21. år om mandagen før sankt Laurentius den hellige martyrs dag.