Tekst efter Sverges Traktater l.l
Wi Hinrik , Adolff vnde Gerd , brudere, van Gods gnaden, hertogen to Sleswiik vnde greuen to Holsten, Stormern vnde to Schouwenborch, bekennen vnde don kond openbare mit desseme breue allen den gennen, de en seen edder horen lesen. Alse de allerdorluchtigeste hochgeborne furste vnde herre, her Sigemund, Romscher koning , to allen tiden merer des rikes vnde to Hungern, Beheim, Dalmacien, Croacietn etcetera konung, vnse allergnedigeste leue herre, den hochgebornen fursten, hern Hinrik genant Rumpolt , hertogen in Slesien vnde herren to Groten-Glagow etc. to vns, an eneme, vnde deme dorluchtigesten hochgebornen fursten vnde heren hern Erike, to Dennemarken, Sweden, Norwegen, der Wende vnde der Gothen koninge , vnseme gnedigen leuen heren, an dem anderen deile, geschicket vnde gesant hefft vmme sodane krige, missehalinge, twedracht vnde tosprake, de wi vp beiden deilen tosampne hebben, vmme sune vnde richtunge twisschen vns to degedingen: also sint wi alle vnses rechten an dem ouengenanten vnsen allergnedigesten leuen heren, deme Romeschen koninge, alse an enem ouersten richter vnde volmechtigen endscheyder, van vnser wegen, gekomen vnde gegangen, vnde an dem hochgebornen fursten, hern Hinrike genant Rumpolt, ok van vnser wegen, als an enen volmechtigen richter vnde endscheider gekomen vnde gegangen siin, komen vnde gan, in krafft desses breues, vns mit rechte darvmme to entscheidende in alle der mate alse des ouengeschreuen hertogen Hinrikes genand Rumpolt anvanges-breff darouer gegeuen eygentliken vtwiset, de van worden to worden also ludet, alse hir na geschreuen steit: Wir Heynrich genant Rumpolt etcetera.[A]
Alle ouengeschreuene rede, puncte vnde artikle gelouen wi ouengenanten Hinrik, Adolff vnde Gerd, gebruedere, hertogen to Sleswiik etcetera stede vnde vaste to holdende, vnde wo vns de allerdorluchtigeste furste vnde herre, her Sigemund, Romische koning etcetera, vnse allergnedigeste vnde leueste here, edder hertoge Hinrik Rumpolt genant na rechte entscheiden vnde twisschen vns vtsprekende werden, dat stede vnde gantz vnde vnvorbrokelike bi vnsen furstliken truwen vnde worden holden willen, sunder argh, an alle wedderrede vnde vptoge. Vnde gelouen en ok wat se twisschen vns also dorch recht vtsprekende werden, dat wi se darvmme vnvordacht vnde an alle narede laten vnde holden willen. Vnde gelouen ok deme allerdorchluchtigesten fursten vnde heren, hern Erike, koning to Dennemarken, Sweden, Norwegen etcetera vnde hertogen to Pomern, vnsen gnedigen vnde leuen heren, wes vns also vor recht gesproken wert, dat wille wi getruweliken jegen em holden vnde volfuren, alse wi dat ok muntlike vnde dor vnse brieue, de wi besunder malk anderen gegeuen hebben, bestediget vnde beuestet, gelouet vnde gesproken hebben. Des to warer bekentnisse vnde merer sekerheid hebben wi Hinrik, Adolff vnde Gerd, gebrudere, hertogen to Sleswiik vnde greuen to Holsten etcetera en giwelik vnse ingesegel an dessen breff laten hengen mit rechter witschap. De gegeuen is to Flensborch na Godes bord XIIII.c jar, darna an deme XXIII:ten jare, an der driger koninge dage.
Vi Heinrich, Adolf og Gerhard, brødre, af Guds nåde hertuger af Slesvig og grever af Holsten, Stormarn og Schauenburg erkender og gør vitterligt åbenbart med dette brev for alle dem, som ser det eller hører det læse: Den allerhøjeste højbårne fyrste og herre, hr. Sigismund, romersk konge, til alle tider forøger af riget, konge af Ungarn, Bøhmen, Dalmatien, Kroatien etc., vor allernådigste kære herre har sendt til os på den ene side den højbårne fyrste hr. Heinrich kaldet Rumpold, hertug af Schlesien og herre til Gross Glogau etc. og på den anden side den allerhøjeste højbårne fyrste og herre hr. Erik, konge af Danmark, Sverige, Norge, de venders og goters konge, vor nådige kære herre, i anledning af sådanne krige, uoverensstemmelser, stridigheder og krav, som vi har sammen på begge sider med henblik på at forhandle om forsoning og retskendelse mellem os; således er vi kommet for at få retsafgørelse ved den førnævnte vor allernådigste kære herre, den romerske konge som øverste dommer og befuldmægtiget voldgiftsdommer på vores vegne, og ved den højbårne fyrste hr. Heinrich kaldet Rumpold, som en befuldmægtiget dommer og voldgiftsdommer, ligeledes på vores vegne, og vi kommer i kraft af dette brev for at få en retsafgørelse på alle måder som den ovennævnte hertug Heinrich kaldet Rumpolds brev med retskendelsen, udfærdiget derom, nøje udviser, der fra ord til andet lyder, som herefter står skrevet: Vi Heinrich kaldet Rumpold etc.
Alle ovennævnte udsagn, punkter og artikler lover vi ovennævnte Heinrich, Adolf og Gerhard brødre, hertuger af Slesvig etc. stadigt og fast at holde, og som den allerhøjeste fyrste og herre, hr. Sigismund, romersk konge etc., vor allernådigste og kæreste herre eller hertug Heinrich, kaldet Rumpold afgør efter retten og udsiger mellem os, ved vor fyrstelige troskab og ord at ville holde det stadigt og helt og ubrydeligt uden svig og modsigelse og forhaling. Og vi lover dem også, at hvad de vil udtale som retsafgørelse mellem os, det vil vi lade og holde uden mistillid og uden bagtalelse. Og vi lover også den allerhøjeste fyrste og herre hr. Erik, konge af Danmark, Sverige, Norge etc. og hertug af Pommern, vor nådige og kære herre, at hvad der bliver sagt med rettens ord, det vil vi i troskab holde og fuldføre over for ham, som vi også har bekræftet og fastlagt, lovet og udtalt mundtligt og i vore breve, som vi hver især har givet hinanden. Til sand erkendelse heraf og yderligere sikkerhed har vi Heinrich, Adolf og Gerhard, brødre, hertuger af Slesvig og grever af Holsten etc. hver især med rette vidende ladet vore segl hænge på dette brev, der er givet i Flensborg efter Guds fødsel 1400 år derefter i det 23. år, på de tre kongers dag.