1423. 11. april. København


Forsvarsforbund sluttet imellem brødrene Otto 2. og Kasimir 5., hertuger af Pommern-Stettin, på den ene side og brødrene Wartislaw 9. og Barnim 7., hertuger af Pommern-Wolgast, og deres fætre Barnim 8. og Swantibor 3., hertuger af Pommern-Wolgast-Barth, på den anden side i nærværelse af kong Erik 7. af Pommern og efter kong Eriks og begge parters råds råd.

Aftalen indebærer, at hver part skal hjælpe den anden part, såfremt den anden part har brug for og kræver hjælp.

Således skal den ene part stille 30 bevæbnede mænd til rådighed for den anden part, såfremt den anden part kræver det. Omkostningerne for disse 30 bevæbnede mænd skal bæres af den part, af hvem hjælpen kræves.

Såfremt den part, som kræver hjælp, skulle behøve mere hjælp end de 30 bevæbnede mænd, er den part, af hvem hjælpen kræves, forpligtet til at yde den hjælp, som den anden part kræver, så længe fejden varer.

Endvidere fastsættes det, at dette forsvarsforbund skal være ubrydeligt, så længe begge parter lever.

Afslutningsvis er forbundsaftalen medbeseglet af ridderne Benedict Pogwisch, Svend Sture, Heinrich v. d. Borne og Jens Grim (Has), af væbnerne Pawel Mörder, Claus Behr og Brüning Nienkerken samt af kansleren hr. Heyse.

Tekst

Wy Otto vnde Casemer brodere van Godes gn{ae}den hertogen to Stetin der Pomeren der Wende vnde der Cassuben . fursten an der enen zyde . Wy Wartslaff vnde Barnym . brodere der suluen gnaden to Stetin hertogen vnde fursten to Ruyen an de andere zijde bekennen vnde dun . witliken . dat wy in jegenwerdicheit des dorchluftigesten . grotmechtigen hochgeboren fursten vnde heren heren Erikes der rijke Dennemarken Sweden vnde Norwegen etcetera konynge vnde hertogen to Pomeren vnses heren vnde allerleuesten . vederen . na sines vnde vnses rades rade vmme vedderliker leue vnde meer nutticheit willen to bestendicheit vnser herschop vns hebben ghantzliken to hopen zamende gesettet to dye vnde verderue[1] vnser een by deme anderen to bliuende truwliken an beiden tziden jeghen alleswem wor vns des noed is edder wurde wor vnser een . des anderen to rechte mach mechtich wesen . ♦

Also . wen des eneme dele noed is vnde van deme anderen dele werd geeschet so scal dat andere deel deme esschenden dele druttich wapend vppe sine egene teringhe legghen to steder degheliker weere . ♦

Wer em dat alder enerst kumpt to syner n{oe}d vnde vort efte dat sulue esschende deel meer hulpe begherede vnde esschede so scal dat andere deel mit also vele helpe also dat is begherende vnde is des vurder n{oe}d mit gantzer macht volgen vnde nach alle zinen vormoge . mit gantzen truwen helpen . wen vnde wor des nod is . alle de wyle dat de veyde waret . vnde nyn deel schal zyk aff vreden ane dat zij des anderen wille . vnd desse vorenynge schal nicht entwey ghan . edder vmme nyne zake willen werden gebraken . men see schal stedeliken in gantzen furstliken truwen blyuen vnde waren alle de wyle dat wy vorgenante heren nach Godes gnaden leuen . ♦

Dyt loue wy vorgenanten heren here Otte . vnde here Casemer vor vns . vnd wy heren . heren Wartslaf vnde heren Barnym vor vns vnde vor vnse . vedderen heren Barnym vnde heren Swantebiir vnser een dem anderen in guden furstliken truwen stede vnde vast to holdende . ♦

Des to witlicheit vnde groterme louen hebbe wy vorgenanten heren heren Otto . vnde heren Cassemer vor vns . vnd wy heren heren Wartslaff vor vnsen broder vnse vedderen vnde vor vns vnse ingesegele mit willen vnde gantzen witschop henghen laten vor dessen breff de gheuen vnde screuen is to Kopenhauen na Godes bord veerteynhundert jar dar na in dem dree vnde twintigesten jare des irsten sondages na paschen ♦

Hir sint ower gewesen de strengen vnde duchtigen lude Benedictus P{oe}gwisch Swens Stur Hinrik van deme Borne J{oe}ns Ghrijm ryttere Pawel M{oe}rder Clawes Bere . Br{ue}nyng N{ue}enkerke . knapen her Heyse vnse leue truwe kantzeleer vnde meer dede erwerdich vnde louen vast synt. ♦

1. verderue] rettet efter Lisch l.l.; Styffe læser fejlagtigt vorderne.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.