Tekst og arkivalske oplysninger efter Sverges Traktater l.l
In den namen der hilgen Dreualdicheyd, amen. To ewigher dechtnisse der nascreuenen stucke, to werdicheyd, to endracht vnde to ewigen bestande der riike Denemarken, Sweden, Norwegen, vnde der erliken stede, alse Lubeke, Rozstok, Stralessund, Wysmer, Luneborch, Grypeswold vnde Anclem, vnde der gemeinen henze vnde henzestede mit malkandere, so bekennen mit dessem jegenwardigen breue vor alsweme wii Erik, van Godes gnaden der riike Denemarken, Sweden, Norwegen, der Wende vnde der Ghoten koning vnde hertoge to Pomeren , vor vns vnde vnse nakomelinge, koninge vnde riike vorgescreuen, vnse vndersaten vnde ynwoners der suluen riike, dede nu sint vnde tokomende werden, an de eyne siide, vnde wii borgermestere vnde radmanne der stede Lubeke, Rozstok, Stralessund, Wysmer, Luneborch, Gripeswold vnde Anclem, vnde vurder de gemeynen henzestede, de wii vorbenomeden stede hir mede inthe{e}nde werden, alse vele alse erer dar ane wesen willen, vor vns vnde vnse borghere, inwoners vnde menheyde, dede nu sint vnde tokomende werden, an de anderen siiden, dat wii vns mit malkanderen mit gantzer endracht vp eyne vruntlike, truwe, stede, vaste vnde ewige tozate vormiddest crafft vnde tuchnisse desses jegenwardigen breues vorbunden hebben vnde vorbinden to ewigen tiiden in sodaner wiise, alse hiir nauolged vnde vtgedrucked steyd, sunder alle voruank, de vns an beyden siiden an dessem jegenwardigen vorbunde vnde tozate mochte to schaden edder to hinder komen an yenigerleye wiis, doch so dat eyne jewelke stad do eren heren, wes se eme van ere vnd rechtes wegen plictich is to donde, to syme rechte. Were ok dat jenich here, de de erbenomeden riike wedder recht beschedigen edder oueruallen wolde, edder den konigen der riike nicht rechtes plegen enwolde, deme heren scholen vnde willen wii vorbenomeden stede in sulken zaken nynerleye biistand edder hulpe don wedder den koninge edder riike vorgescreuen. Vnde yodoch so scholen de anderen stede, de vnder den heren nicht beseten ensint, den vorscreuen riiken den tal van volke, alse hiir nascreuen vnde vtgedrucked steyd, wan des behoff is vnde gheessched werd, na vtwiisinge desser tozate, nicht vormynren. To deme ersten male, geuille dat to welker tiid, dat yenich vorste, here, ridder effte knecht, land, stede, lude edder menheyde, yemanden van vns an beyden siiden vorgeschreuen na desser tiid vorwalden, vorvnrechten, beschedigen edder wedderstal don wolden edder deden, so schole wii Erik koning vnde hertog erbenomet, edder vnse nakomelinge, koninge vorgescreuen, eft de wald, vnrecht, schade edder wedderstal schege an vns, an vnsen nakomelingen, riiken, landen edder luden vorgescreuen, dat vorkundigen vnde witlik don vormyddest vnsen erlyken sendeboden edder breuen den erlyken steden vorbenomet to der stede, welk dar vns dat denne best belegen werd. Weret ok so, dat de vorschreuen wald, vnrecht, schade edder wedderstal schege edder kered worde an welke van vns steden, borgeren, inwoners, menheyde vorgescreuen edder an de vnse, so schal dat de zulue stad witlik don vnde toscriuen den steden Lubeke, Rozstok, Stralessund vnde Wysmer; so scholen denne de IIII stede vorgescreuen edder dre van en darouer tozamende komen vnde ouerwegen, eft de anstande zake sulk sy, dat dar denstes vnde hulpe der vorscreuen riike to behoff sy; vnde dunked en denne des nod wesen, so scholen se dat denne vormyddest eren erlyken sendeboden edder breuen kundigen vnde witlik don deme alderdorchluchtigesten vorsten vnde heren, deme koninge, edder sinen nakomelingen vorgescreuen, wor se eme edder en denne dar bynnen den vorscreuen riiken best vnde negest benalen konen. So schole wii Erik koning vnde hertoge erbenomet vnde vnse nakomelinge vorgescreuen vp vnse eghenen koste, alse dat hiirna clarlyker vtgedrucked steyd, den erliken steden vorbenomet, wen se vns der vorscreuenen hulpe ansynnende werden, vnde wii stede vorgescreuen des suluen gheliik deme alderdorchluchtigesten vorsten vnde heren, deme koninghe vnde sinen nakomelingen vorgescreuen, eft ere gnade vns hulpe ansynnende werd, bynnen dren manten darna schicken eynen tal volkes van dusent werafftigen mit harnsche vnde to der were wol vnde temeliken vtgeredet, id were denne so dat de yenne, deme de vorscreuen hulpe schen scholde, eyn mynre getal van volke esschende worde. Weret ok so, dat de anstande zake edder nod, dar de hulpe to denen scholde, sodanich were, dat dar eynes groteren talles to behoff were, so schal de yenne van vns an beyden siiden, de de vorscreuen hulpe edder denst esschende werd, dat denne vorkundigen vnde vorscriuen der anderen siiden, vnde so scholen wii an beiden siiden vnuortogerd dar vp tohope schicken in eyner legeliken stede vnde eynem vtgestickeden dage vnse erliken sendeboden vte vnsem rade, vmme to ramende vnde eynes to werdende mit malkanderen eynes groteren talles van volke na legenheyd der anstanden zake vnde nod vorgescreuen, vnde na der suluen legenheyd, zake vnde nod schal denne de eyne deme anderen van vns an beyden siiden vorgescreuen vurder biistendich vnde behulpen wesen, alse men denne prouen kan, dat des vorscreuen denstes edder hulpe dar to behoff werd, ane yenigerleye hulperede dar tegen to kerende, id enwere denne also, dat de yenne van vns an beyden siiden vorgescreuen, de to der vorscreuen hulpe essched worde, des yennen edder der yennen, dar de vorscreuen hulpe vp ghan scholde, to eren vnde to rechte mechtich weren. Vnde de sulue van vns an beyden siiden vorgescreuen, de sik eynes anderen na der wiise, vorscreuen mechtigende werd, de schal de suluen vnderhorich maken dem rechten bynnen sos manten darna, alse he to der vorscreuen hulpe geessched werd edder he dene to der hulpe, alse vorgerored is. Vnde yo doch in wat wiise de vorscreuen vnrecht, walt, schade, wedderstal edder anval schege, de vnser yenigem van beyden siiden anliggende worde, so scholen vnde willen wii doch vns an beyden siiden bewiisen mit malkandere mit gantzen truwen, doch so dat de eyne siide, de der anderen volgende werd mit dusent werafftigen edder dar embouen, de schal sik suluen spiisen veer weken lang na der tiid, dat se in des anderen hauene edder gebede kumpt; vnde na den ver weken schal se spiisen de yenne, deme de hulpe dan werd, eft se de hulpe lenger wil hebben. Wered ok, dat welk siide der anderen volgende worde mit viff hunderden edder myn, de schal sik suluen spiisen na der tiid, dat se in des anderen hauenen edder gebede kumpt, XVI weken lang, vnde na den sosteyn weken schal se de yenne spisen, deme de hulpe gedan werd. Vnde weret ok also, dat de yenne, deme de hulpe schege, lenger hulpe bedroffte, so schal men eme laten twehundert weraftich also lange, alse eme des to der vorscreuen sake behoff werd, vnde de suluen schal spiisen de yenne, de se vtgesand heft. Vnde geville sik dat also, dat de yenne van vns an beyden siiden vorgescreuen, de sik vormyddest der vorscreuen hulpe edder denste an yemende richtende worde vnde darouer bekrechtede land, stede, slote edder lude, den vromen schal de yenne beholden, deme de vorscreuene hulpe edder denst gedan werd; doch andere stucke, alse vangene, roff vnde andere reysege haue, de schal men buten na kryges vnde orliges wiise. Vurder mer, eft id so geuille, dat yemand van vns an beyden siiden vorscreuen mit yemende vmme des anderen willen to vnwillen edder to kryge qweme, so schal doch de eyne siide sik nicht affzonen ane der anderen willen, vnde eft in dem vorbenomeden denste edder hulpe yemand an beyden siiden vorgescreuen schaden neme, den schal yewelik siide suluen dregen. Vortmer so scholen alle vndersaten vnde ynwonere der riike vorgescreuen vnde alle des erbenomeden koninges, siner nakomelinge edder der cronen denre, vnde alle, de se mit rechte vordegedingen mogen, in den vorbenomeden steden vnde in allen henzesteden, de in desse tozate komende werden, vnde in eren hauenen vnde gebeden to lande vnde to watere vnde dar wedder vt vor vns stede vorgescreuen vnde de vnsen vnde alle, de vmme vnsen willen don vnde laten willen vnde scholen, mit eren liue vnde guderen geleydet vnde gheueliged wesen vor alle wald vnde vnrecht. Vnde des geliikes scholen ok geleydet vnde geueliget wesen alle borgere vnde inwonere der stede vorgescreuen vnde alle de yenne, de se mit rechte vordegedingen mogen, bynnen den riiken vorgescreuen to watere vnde to lande vnde dar wedder vt mit erem liue vnde guderen vor alle de yenne, de in den suluen riiken beseten sint, edder de der vorscreuenen cronen horsam plichtich sint; doch so dat eyn yewelik to der stede, dar he edder sin gud komende werd, do wes he dar van rechtes wegen plichtich is to donde. Vortmer, vppe dat desse vorscreuen erlyke vnde vruntlike tozate vnde vorbund, Gode to loue vnde vns an beyden siiden to nutte vnde to vromen, deste vaster geholden werde vnde bii vuller macht bliue, so scholen vnde willen wii an beyden siiden vorgescreuen alle jare in tokomenden tiiden vp vnser leuen Vrowen dage erer bord vnse vulmechtigen bodescop vt vnsem rade tozamende hebben to Copenhauen, vnde scholen dar laten ouerwegen vnde vortsetten vnde vulthen de stucke, dede denen mogen to bestantnisse desses vorscreuenen vorbundes vnde vruntliker tozate. Vnde wes dar denne mit endracht an beyden siiden ghandeld vnde gesloten werd, dat schal by vuller macht bliuen. Vnde geuille sik dat also to welker tiid vppe deme suluen dage to Copenhauene dorch yenigerleye anvalles willen, de denne vpgestan were, dat yemand van vns an beyden siiden vorgescreuen deme anderen hulpe ansynnende were, darane schal sik de ziide, de to der hulpe denne essched vnde vorsocht werd, bewiisen liikerwiis, eft de sulue witlicheyed gekundiged vnde gedan were to der stede, alse dat hiir vore steyd vtgedrucked. Weret ok dat yemend van den vndersaten edder inwoneren der riike vorgescreuen van den erbenomeden steden edder van eren borgeren edder inwoneren, edder ok de borgere der stede, ere inwonere edder de eren vorgescreuen van den vorscreuenen riiken edder der riike vndersaten edder inwoneren bynnen desser vorscreuenen tozate vnde verbunde beschediged were wedder recht, dat bewiislik were, dat schal eyne yewelke side van vns beyden deme beschedigeden vprichten vppe deme vorscreuen daghe to Copenhauen edder ok to danke daraff vornogen. Vortmer scheged, dat de allerdorchluchtigeste vorstynne vnde vrowe, vrowe Philippa, konigynne der riike Denemarken, Sweden, Norwegen, der Wende vnde der Ghoten, vnde hertogynne to Pomeren , vnse leue gnedige vrowe, dem erbenomeden vnsem gnedigem heren koning Erike vorleuede, vnde se denne yemend an erem liffgedinge, alse er de erbenomede vnse gnedige here, de koning, mede beghaued hadde vnde er nalatende worde, vorwaldede edder vorvnrechtede, so scholen vnde willen wii erbenomeden stede vnde vnse nakomelinge er to eren rechte behulplich vnde biistendich wesen, alse wii truwelikest mogen. Vortmer weret, dat jenige henzestede bouen de, de hiir beuoren genomed stan, in desser vorscreuen vruntliken tozate wesen wolden, de scholden dat esschen bynnen jare vnde dage na gifte desses breues negest volgende, vnde so scholden se vns beyden vorscreuen siiden dar ere breue vp bezegelen vnde gheuen, dar wii ane vorwared weren, vnde wii scholden en ok wedderumme breue gheuen, dar wii ane bekanden, dat wii se in de vorscreuen vruntliken tozate entfangen hadden. Alle desse vorscreuen stucke vnde artikele samentliken vnd eyn islik besunderen loue wii Erik koning vnde hertoge vorbenomet vor vns vnde vnse nakomelinge, koninghe, na rade vnde vulborde vnses erlyken rades, an de eyne siide, alse hiir nascreuen steyd, bii vnser koniglyken warheyd; vnde wii borgermestere vnde radmanne der stede Lubeke, Rozstok, Stralessund, Wysmer, Luneborch, Grypeswold vnde Anclem, vor vns vnde vnse nakomelinge, vnse borgere, inwonere vnde menheyde, an de anderen siiden, bii guden truwen vnde louen stede, vast vnde vnuorbroken to holdende to ewiigen tiiden sunder argelist. Vnde desse vorscreuen vruntlike tozate vnde vorbund enscholen nynerleye breuen edder priuilegien, de vnser eyne vorscreuen siide der anderen touoren besegeld heft, to voruange edder to schaden sin. Desses to tuchnisse so hebbe wii Erik konig vnde hertoge vorbenomet vor vns vnde vnse nakomelinge, koninge, riike vnde vndersaten vorgescreuen, an de eyne siide, vnse maiestaten ingesegel, vnde wii borgermestere vnde radmanne erbenomet vor vns vnde vnse nakomelinge, borgere, inwonere vnde menheyde, an de andere siide, vnser stede ingeseghele mit vnsen willen vnde rechter wetenheyd vor dessen breff laten hengen, de ghegeuen is to Copenhauen, na Godes bord verteynhunderd vnde dar na in dem drevndetwintigesten jare, vppe den dach der hilgen mertelere Viti et Modesti. Vnde vmme merer zekerheyd vnde vaster vorwaringe willen aller vorscreuenen stucke vnde uppe dat se alle zamentlyken vnde besunderen deste truwelyker gheholden werden vnde bestentlik bliuen, so bekennen vnde betugen in dessem suluen breue wii, Petrus Lucke vnde Johannes Haqwini , van Godes vnde des peuestliken stoles gnaden to Lunden vnde to Vpzale ertzebiscope, Johannes to Rotschilde , des riikes to Dennemarken ouerste kentzeler, Kanutus tho Linkoping , Boetius to Arehusen , Naffno to Odenzee , Cristiernus to Riipe , Lago to Wiborch , Brunoldus to Schare , Arnoldus to Strengenesse , Johannes to Anslo , Antbernus to Hammer vnde Thomas to Orkenoy , bisscope, vnde wii greue Hans van Nougarden, houedman to Grypesholm , Andreas Jacobsson, houemester, houetman to Traneker vnde Rauensberch , Prydboern van Pudbusch , Algud Magnusson to Nycoping in Zweden , Erik Crummediik to Aleholm , Axil Petersson to Wartberch , Swen Sture to Sundholm , Byo<r>n Olauesson van Esscheberch , Erik Nigelsson to Riipe , Trut Hasse to Godland , Yons Grym to Lindholm , Nicles Godstaffson, laugman in Vplande , Nicles Irgelsson, laugman in Zudermanneland , Knut Otzsson , Godstaff Magnusson, laugman in Wester Godlande , Godschalk Bentsson , Benedictus Pocgewisch to Alande , Hinrik Knuttesson to Hildersleff , Merten Jonsson to Flensborch , Anders Niclesson to Copenhauen , Eler Ronnowe to Lindenes , Peter Magnusson to Calffø , houetlude, Oleff Stichsson , Otto vamme Knope , Jons Zwarte Schoni<n>g , Sture Algudsson , Erik Petersson van Agardhen , rittere, Ywen Vos, des riikes to Denemarken zakerichter , Hans Cropelin to dem Stokholme , Steen Basse to Nuborch , Henneke Bekeman tho Axewold , Erik Erikesson to Alborch , Jons Laurentsson to Laløzekoping , Clawes Jonsson to Coldinge , Peter Lucke to Thordorp , Tymme Yonsson to Akershus , Albert Budelslaff to Bahusen , Jacob Brumle to Werdingborch , Rutbek to Helsingborch , Curd Bruseke to Nukoping in Valster , Bernd Konigxmarke to Calmaren , houedlude, vnde Karl Bunde , riddere vnde manne vnses erbenomeden gnedigen heren koning Erikes, dat alle desse vorscreuen stucke vnde articule zamentliken vnde eyn islik besunderen in aller wiise, alse se in dessem breue hiir vore vtgedrucket stan, mit vnser aller vnde eynes islikes willen vnde vulborde vnde na vnsem rade vnde hete schen sint, vnde hebben des to merer tuchnisse der warheyd vnse ingesegel mit wolbedachtem mode gudwillichliken vnde mit rechter wetenheyd heten hengen vor dessen breff, an der stede, jare vnde dage, alse hiir vorscreuen steyd.
I den hellige trefoldigheds navn, amen. Til evig ihukommelse af de efterskrevne stykker, til værdighed, til enighed og til evig beståen af rigerne Danmark, Sverige, Norge og de hæderværdige stæder, nemlig Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar, Lüneburg, Greifswald og Anklam og den samlede Hanse og hansestæderne med hverandre, så erkender med dette nærværende brev for alle og enhver vi Erik af Guds nåde konge af rigerne Danmark, Sverige, Norge, de venders og goters konge og hertug af Pommern for os og vore efterkommere, førnævnte konger og riger, vore undersåtter og indbyggere i de samme riger, som er nu og vil komme fremover, på den ene side, og vi borgmestre og rådmænd i stæderne Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar, Lüneburg, Greifswald og Anklam og herudover de samlede hansestæder, som vi førnævnte stæder hermed inddrager, så mange af dem, som vil være med, for os og vore borgere, indbyggere og samfund, som er nu og vil komme fremover, på den anden side, at vi har forbundet os med hinanden med fuld enighed til et venskabeligt, trofast, stadigt, fast og evigt forbund i kraft af dette nærværende brev og med det som vidnesbyrd, og vi forbinder os til evige tider på sådan måde, som her efterfølgende står udtrykt uden nogen forfang, som kunne komme os på begge sider til skade eller hindring i dette nærværende forbund på nogen måde, dog således at enhver stad viser sin herre den ret, som den på ærens og rettens vegne er forpligtet til at vise ham. Skulle det ske, at der var nogen herre, som mod retten ville skade eller overfalde de førnævnte riger eller ikke ville pleje retten over for kongerne i rigerne, den herre skal og vil vi førnævnte stæder i sådanne sager ikke yde bistand eller hjælp mod førnævnte konge eller riger. Og dog så skal de andre stæder, som ikke er beliggende under herrerne, efter ordlyden i denne aftale ikke formindske antallet af folk over for de førnævnte riger, som herefter står skrevet og udtrykt, når der er behov derfor og det bliver krævet. For det første, skulle det ske på noget tidspunkt, at nogen fyrste, herre, ridder eller væbner, land, stæder, folk eller samfund, efter denne tid ville øve vold mod, forurette, skade eller øve modstand over for nogen af os på begge sider eller gjorde dette, så skal vi Erik, førnævnte konge og hertug, eller vore førnævnte efterkommere, førnævnte konger, hvis den vold, uret, skade eller modstand sker mod os, vore førnævnte efterkommere, riger, lande eller folk, forkynde det og gøre det vitterligt ved vore hæderværdige sendebude eller breve til de hæderværdige førnævnte stæder, sådan som det er mest passende for os. Skulle det endvidere ske, at den førnævnte vold, uret, skade eller modstand skete eller blev rettet mod nogen af os førnævnte stæder, borgere, indbyggere, samfund eller vore, så skal den samme stad gøre vitterligt og skrive til stæderne Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar. Så skal da de fire førnævnte stæder eller tre af dem mødes angående dette og overveje, om den verserende sag er sådan, at der er behov for tjeneste og hjælp til de førnævnte riger, og synes det dem da at være nødvendigt, så skal de ved deres hæderværdige sendebude eller breve forkynde det og gøre det vitterligt for den allerhøjeste fyrste og herre, kongen eller hans førnævnte efterkommere, hvor de inden for de førnævnte riger bedst og nærmest kan overbringe ham det. Så skal vi Erik, førnævnte konge og hertug, og vore førnævnte efterkommere på vor egen regning, som det herefter er klart udtrykt, til de førnævnte hæderværdige stæder, når de tiltænker os den førnævnte hjælp, og vi førnævnte stæder ligeledes til den allerhøjeste fyrste og herre, kongen og hans førnævnte efterkommere, hvis hans nåde tiltænker os hjælp, inden for tre måneder derefter sende et antal folk på 1000 bevæbnede med udrustning og udstyret godt og passende til forsvar, med mindre den, som skulle have den førnævnte hjælp, skulle kræve et mindre antal folk. Skulle det være sådan, at den verserende sag eller nødsituation, hvortil hjælpen skulle tjene, var sådan, at der var behov for et større antal, så skal den af os på begge sider, som kræver den førnævnte hjælp eller tjeneste, forkynde dette og skrive det til den anden side, og så skal vi på begge sider til et passende sted og en fastsat dag ufortøvet sende vore hæderværdige sendebude fra vort råd for med hinanden at aftale og blive enige om et større antal folk efter den førnævnte verserende sags beskaffenhed og vanskeligehd, og efter samme vanskelighed, sag og nødsituation skal så den ene fremover være den anden af os på begge førnævnte sider behjælpelig og stå ham bi, så man da kan bevise, at der er behov for den førnævnte tjeneste og hjælp, uden at komme med udflugter derimod, med mindre den af os på begge førnævnte sider, som blev krævet til den førnævnte hjælp, var mægtig til ære og ret over den eller dem, som den førnævnte hjælp skulle gå til. Og den af os på begge førnævnte sider, som på førnævnte måde blev mægtig over den anden, han skal gøre de samme lydige under retten inden for seks måneder, efter at han blev krævet til den førnævnte hjælp eller han ydede hjælpen, som førskrevet. Og på hvilken måde den førnævnte uret, vold, skade, modstand eller overgreb måtte ske, som måtte berøre nogen af vores på begge sider, så skal og vil vi dog på begge sider over for hinanden bevise fuld troskab, dog således at den ene side, som følger den anden med 1000 bevæbnede eller derover, han skal forsørge sig selv fire uger efter den tid, hvor han kommer ind i den andens havn eller område; og efter de fire uger skal han forsyne den, som så får hjælpen, hvis han vil have hjælpen længere. Skulle det ske, at den ene side fulgte den anden med 500 eller mindre, så skal han forsyne sig selv efter den tid, hvor han kommer ind i den andens havn eller område 16 uger, og efter 16. uge skal den, som modtager hjælpen, forsyne ham. Og skulle det ske, at den, som får hjælpen, behøvede længere hjælp, så skal man overlade ham 200 bevæbnede så længe som han har behov derfor til den førnævnte sag, og den, som har udsendt dem, skal forsyne dem. Og skulle det ske, at den af os på begge førnævnte sider, som ved den førnævnte hjælp eller tjeneste dømte nogen og derved underkastede sig land, stæder, slotte eller folk, den fordel skal han, som modtager den førnævnte hjælp eller tjeneste, beholde; dog andre stykker, nemlig fanger, rov og andre krigsgenstande, dem skal man udveksle på krigsmaner. Fremdeles, hvis det skete, at nogen af os på førnævnte begge sider havde uoverensstemmelse eller kom i krig med nogen for den andens skyld, så skal dog den ene side ikke indgå fred uden den andens vilje, og hvis nogen på førnævnte begge sider led skade under den førnævnte tjeneste eller hjælp, så skal hver side bære denne. Fremdeles så skal alle undersåtter og indbyggere i de førnævnte riger og alle den førnævnte konges, hans efterkommeres eller kronens tjenere og alle, som de med rette kan beskytte, i de førnævnte stæder og i alle hansestæder, som vil være med i denne aftale, og i deres havne og områder til lands og til vands for os førnævnte stæder og vore og alle, som for vor skyld ville gøre og lade have frit lejde med deres liv og gods og være sikret mod al vold og uret. Og ligeledes skal også alle borgere og indbyggere i førnævnte stæder have frit lejde og være sikret og alle dem, som de med rette kan beskytte inden for de førnævnte riger til vands og til lands med deres liv og gods for alle dem, som er bosiddende i de samme riger, eller som er forpligtet til lydighed mod den førnævnte krone. Dog sådan at enhver har pligt til at gøre det, han retmæssigt skal over for den stad, hvor han eller hans gods kommer hen. Fremdeles for at dette førnævnte hæderværdige og venskabelige forbund og denne aftale, til Guds pris og til nytte og fromme for os på begge sider, skal holdes desto fastere og blive ved fuld magt, så skal og vil vi på førnævnte begge sider hvert år i kommende tider på vor kære Frues fødselsdag have vore befuldmægtigede bude fra vort råd sammen i København og skal der lade overveje og understøtte og fuldbyrde de stykker, som kan tjene til dette førnævnte forbunds og denne venskabelige aftales beståen. Og hvad der så i enighed bliver aftalt og besluttet på begge sider, det skal forblive ved fuld magt. Og skulle det ske, at det blev krævet, at nogen af os på begge førnævnte sider på noget tidspunkt på samme møde i København på grund af en eller anden hændelse, som var indtruffet, skulle hjælpe den anden, så skal den side, der blev afkrævet og bedt om hjælp, bevise det på samme måde, som hvis den samme erklæring blev forkyndt og udstedt til stæderne, som står udtrykt her ovenfor. Skulle det ske, at nogen af undersåtterne eller indbyggerne i de førnævnte riger blev forulempet mod retten af de førnævnte stæder eller deres borgere eller indbyggere eller også borgerne i stæderne, deres indbyggere eller deres førnævnte fra de førnævnte riger eller rigernes undersåtter eller indbyggere inden for denne førnævnte aftale og forbund, og det kunne bevises, så skal hver af os på begge sider godtgøre den forulempede på det førnævnte møde i København eller også betale fyldestgørende. Fremdeles skete det, at den allerhøjeste fyrstinde og frue fru Filippa, dronning af rigerne Danmark, Sverige, Norge, de venders og goters dronning og hertuginde i Pommern, vor kære nådige frue overlevede den førnævnte vor nådige herre kong Erik, og nogen så ville øve vold eller forurette hende på hendes livgeding, som den førnævnte vor nådige herre, kongen havde begavet hende med og efterladt hende, så skal og vil vi førnævnte stæder og vore efterkommere være hende behjælpelig til at få retten og bistå hende, så trofast vi kan. Fremdeles skete det, at nogen hansestæder ud over dem, som ovenfor er nævnt, ville være med i denne venskabelige aftale, så skal de kræve det inden for næstfølgende år og dag efter udstedelsen af dette brev, og så skal de til os på begge førnævnte sider besegle og give breve derpå, hvorved vi bliver sikret, og vi skal også give dem breve, hvormed vi erkender, at vi har optaget dem i det førnævnte venskabelige forbund. Alle disse førnævnte stykker og artikler alle sammen og hver enkelt for sig lover vi Erik, førnævnte konge og hertug for os og vore efterkommere, konger efter råd og samtykke fra vort hæderværdige råd på den ene side, som herefter står skrevet, ved vor kongelige løfte, og vi borgmestre og rådmænd i stæderne Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar, Lüneburg, Greifswald og Anklam for os og vore efterkommere, vore borgere, indbyggere og samfundet på den anden side, i god troskab at holde stadigt, fast og ubrydeligt til evige tider uden svig. Og til denne førnævnte venskabelige aftale og forbund skal ingen breve eller privilegier, som en af os på de førnævnte sider har forseglet til den anden, være til forfang eller skade. Til vidnesbyrd om dette så har vi Erik førnævnte konge og hertug for os og vore førnævnte efterkommere, konger, riger og undersåtter på den ene side ladet vores majestæts segl og vi førnævnte borgmestre og rådmænd for os og vore efterkommere, borgere, indbyggere og samfundet på den anden side ladet vore stæders segl med vor vilje og rette vidende hænge på dette brev, som er givet i København efter Guds fødsel 1400 år og derefter i det 23 år på de hellige martyrers Vitus og Modestus dag. Og til yderligere sikkerhed og fast garanti for alle førnævnte stykker og for at de alle sammen og hver for sig bliver overholdt og består i så meget større troskab, så erkender og bevidner i dette samme brev vi Peder Lykke og Jöns Håkonsson, af Guds og den pavelige stols nåde ærkebiskopper i Lund og Uppsala, Jens til Roskilde, landet Danmarks øverste kansler, Knud til Linköping, Bo til Århus, Navne til Odense, Kristian til Ribe, Lave til Viborg, Brynjulf til Skara, Arnold til Strängnäs, Jens til Oslo, Abjørn til Hammer og Thomas til Orkney, biskopper, og vi grev Hans af Naugarten, høvedsmand på Gripsholm, Anders Jakobsen, hovmester, høvedsmand til Tranekær og Ravnsborg, Predbjørn van Podebusk, Algot Magnusson, til Nyköbing i Sverige, Erik Krummedige til Ålholm, Axel Petersson til Varberg, Sven Sture til Sundholm, Bjørn Olufsson til Eskeberg (nu Schelenborg), Erik Nielsen til Ribe, Trued Has til Gotland, Jöns Grim til Lindholm, Nils Gustavson, lavmand i Upland, Nils Erengisleson, lavmand i Södermanland, Knut Odson, Gustav Magnusson, lavmand i Vester Götland, Godskalk Bentsson, Benedikt Pogwisch til Åland, Henrik Knudsen til Hillerslev, Morten Jensen til Flensborg, Anders Nielsen til København, Ejler Rønnow til Lindesnäs, Peder Mogensen til Kalø, høvedsmænd, Oluf Stigsson, Otto von Knop, Jöns Svarteskåning, Sture Algudsson, Erik Pedersen af Ågård, riddere, Ivan Fos, Danmarks riges rettertingskansler, Hans Krøpelin til Stockholm, Sten Basse til Nyborg, Henneke Bekeman til Axevall, Erik Eriksen til Ålborg, Jöns Larsson til Köping, Klaus Jensen til Kolding, Peder Lykke til Torup, Timme Jönsson til Akershus, Albert Budeslaff til Bohus, Jakob Brümle til Vordingborg, Rutbek til Helsingborg, Kurt Bruseke til Nykøbing på Falster, Bernd Konigsmark til Kalmar, høvedsmænd, og Karl Bonde, riddere og mænd hos denne førnævnte nådige herre kong Erik, at alle disse førnævnte stykker og artikler sammen og hver især på alle måder, som det står udtrykt tidligere i dette brev, med alles og hver enkelts vilje og samtykke efter vort råd og vor befaling er ordnet, og vi har til yderligere vidnesbyrd om sandheden med velberåd hu og godvilligt og med rette vidende ladet vore segl hænge på dette brev, på sted, tidspunkt, år og dag, som førskrevet.