1425. 26. februar. Franciskanerklostret i Lund


Ærkebiskop Peder af Lund fælder dom i sagen mellem dronning Philippa og biskop Ulrik af Århus om arven efter biskop Bo af Århus.

Tekst efter A

Tekst

I gutz naffn amen .♦

Wj Pether met gutz nadhe erkebiscop j Lund . Sweriges førstæ oc pawens legat / vnder wor herres føthælses aar thusænde firæ hu<n>dræthe[1] tywæ pa thet . femptæ then mandagh næst effter dominicam invocavit with then tindæ timmæ fore meddagh j grabrøthræ closter j Lund sedendes pa doom ower sagh som ær mellom . høyboren førstinnæ wor nadughe frvæ drotning Philippa . met gutz nadhe Danmarkes Sweriges Norges Wændes og Godes drotning oc hertughinnæ j Pomeren . pa . then enæ sidhe oc en hetherligh fadher . met . Krist her Ølric biscop j Arws . pa . then annen sidhe om tiltale oc skẏlling effter biscop Bo . forde . biscop Ølriks næste forfadher hwes siæl gudh . haffue / gudh for øghen besynderlighe . haffuende aff wise mæntz radh tha nerwærende oc tilkallæthe then ræt at beside met oss / swosom ære hetherlighe mæn her . Pether . Axelssøn prowest / her Jens Pawelssøn ærkedyækn . her Hans Wilyemssøn cantor / oc her Niels Ysacssøn canik i Lund oc andre flere gothe mæn finnæ . oc sighæ . for rætæ som her effter star screffuet

Til then førstæ artikel mellom wor nadige frvæ oc biscop Ølric om then stathfæstilse i Rom . ther biscop Bo biscop wordh . / etcetera sighe wij swo for ræte / at om thet swo ær som sighes . / at en anner war vtwald oc vtsænd aff capitel oc biscop Bo foor vt pa syt eghet euenture oc nøt ther til hiælp hwor han kunnæ / tha kan han æy kirken schadhegiæld jnføre / thy at han wordh biscop vden . capitels . tilsighelse eller ombethelse . / ♦

Item om then tax som sighes at han betalde j Rom pa biscop Pethers weghne . fore Arusz . / kircke sighe wj swo / at om thet bewiselicht ær / hwath oc hurmyghet som biscop Bo . aff then tax beredde før han heem kom oc fik biscopdømet j sine wære thet mwæ hans arwinge jnkræffue / men hwath oc hurmyghet han betalde aff then tax . sithen han heem kom oc haffthe biscopdømet j sinæ frii wære / thet bewiser ræten . at ware giort aff kirkens godz / ♦

Item om hans beneficium oc andre kostelighe gæsteboth finner man æy i kirkens ræt / at nogher prelat bør syn kirke . eller syn effterkommere . met swodane koste at besware / ♦

Item om . thet at biscop Bo køpte Akier / oc her Jens Magnussøn oc Pether Magnussøn lædhe hanom ther penninge til . / hwilke om æy ære betalethe sighæ wj swo / at ær ther loghlighe bewisninge til at swo ær / tha nydæ thet arwinge ♦

Item om boscapp som sighes at køpt war fore biscop Boes eghnæ penninge før han noghet fik aff kirkens / thet nydæ oc arwinge om swo loghlighe bewises kan . om thet with kirkens nyttæ bleueth ær . / ♦

Item om the iiijᶜ lubiske marc aff biscop Boes eghet . som sighes at Akier war jnløsd fore / thet sighæ wj at arwinge nydæ hwath the loghlighe bewise kunnæ / ♦

Item om the slot oc land som nw screffs oc sighes at han aff kronen haffthe . vppo syn persones weghne . for syn . serdelis thiænistæ / tha wide wj æy hwath wj skule om then artikel . pa thennæ tiidh dømæ . / før wor nadige frvæ etcetera lader oss thet forklare / mæst forthy at ther screfs oc saghdes til foren / at han the slot oc land at enæste pa reghenscapp haffthe . / ♦

Item om thet godz som sighes at biscop Bo til kirken jnløsde / tha sighæ wj swo for rætæ . / at hanom burdhe effter kirkens oc hans eghen formughe . swo . atgøre ær han noghet aff the penninge skyldugh / for hwilke gotzeth løsd war thet bewise then som penninge kræffuer / oc sigher at . biscop Bo hanom them skyldugh war / oc han ther gotzeth j wære haffuer / ther effter betale / ♦

Item om sølffgerninger som sighes at aff biscop Boes systers oc hennæs dotters sølff giort war / sighæ wj swo / at hwath loghlighe bewises kan at the aff sølff vtfinge / oc til kirkens nyttæ kommet ær / for hwilket the æy wæthergiæld haffue jgen fonget / thet nydæ the eller arwinge / ♦

Item om nappe sølffslaghen horn . oc anner gaffue . som hanom giffnæ ware sighæ wj swo / at thet bør at offuerwæghes / hwath hæller thet gaffs hanom for hans persones skuld / eller hans wærdigheeth skuld / oc tha . dømes ther om som then førmere jnsighlet ræt vtwiser / ♦

Item om the farende haffue oc rørende gotz som biscop Bo haffthe pa then tiidh han døthæ . ther døme wj nw swo om / som then førmere besighlet ræt vtwiser / ♦

Item aff thy at mange aff thisse forde artikele . skiwdæ vppo bewisninge / ther bør bewisninge effter kirkens ræt swo atgaa . / swosom ær met vstraffelighæ obnæ breff eller vstraffælighe openbare jnstrvmente / eller loghlige laghehæffth / eller met skellighe swarne withnæ . vwildughe . oc vtprøffuæthe effter kirkens ræt oc vberøktæthe . dondemæn . / ♦

Giffuet aar dagh oc stæth som fore star screffuet . vnder wort secret / . . / ♦

1. hu<n>dræthe] hudræthe, A.

Oversættelse

I Guds navn amen!

Vi Peder, af Guds nåde ærkebiskop i Lund, Sveriges primas og pavelig legat, afgør og dømmer, i året 1425 efter Vor Herres fødsel, mandag efter søndag Invocavit, i den tiende time inden middag, i Gråbrødreklostret i Lund – siddende til doms i sagen, som er mellem den højbårne fyrstinde, vor nådige frue, dronning Philippa, af Guds nåde Danmarks, Sveriges, Norges, de Venders og Goters dronning og hertuginde af Pommern, på den ene side, og en hæderværdig fader i Kristus, hr. Ulrik, biskop i Århus, på den anden side, om tiltale og beskyldning efter biskop Bo, førnævnte biskop Ulriks nærmeste forgænger, hvis' sjæl Gud have; og særligt havende Gud for øje – efter råd fra de vise mænd, som da var tilstede og tilkaldte for at være vore bisiddere i sagen, nemlig de hæderværdige mænd, hr. Peder Akselsen, provst, hr. Jens Poulsen, ærkedegn, hr. Hans Vilhelmsen, kantor, og hr. Niels Isaksen, kannik i Lund, og flere andre gode mænd, som herefter står skrevet.

I det første punkt mellem vor nådige frue og biskop Ulrik, vedrørende stadfæstelsen i Rom da biskop Bo blev biskop o.s.v., dømmer vi således, at hvis det er sandt, hvad der siges, at en anden var udvalgt og udsendt af kapitlet, og at biskop Bo drog ud på sit eget eventyr og nød hjælp dertil, hvor han kunne få den, da kan han ikke påføre kirken noget erstatningsansvar, eftersom han blev biskop uden kapitlets tilsigelse eller indtrængende anmodning.

Ligeledes, vedrørende den takst, som det siges, at han betalte i Rom på biskop Peders vegne for Århus kirke, dømmer vi således, at hvis det kan bevises, hvad og hvor meget af den takst biskop Bo udredte, inden han kom hjem og fik bispedømmet i sin besiddelse, så må hans arvinger indkræve det; men hvad og hvor meget han betalte af den takst, efter han kom hjem og havde bispedømmet i fri besiddelse, det er ifølge retten foretaget med kirkens gods.

Ligeledes, vedrørende hans beneficium og andre kostbare gæstebud; der er ikke hjemmel i kirkeretten til, at en prælat bør besvære sin kirke eller sin efterfølger med sådanne omkostninger.

Ligeledes, om det, at biskop Bo købte Åkær og at hr. Jens Magnussen og Peder Magnussen lånte ham penge dertil; hvis disse ikke er tilbagebetalt, dømmer vi således, at hvis der er lovmedholdeligt bevis for, at det forholder sig således, skal det tilfalde arvingerne.

Ligeledes, om det bohave, som siges at være købt for biskop Bos egne penge, før han fik nogen af kirkens (midler); det skal også tilfalde arvingerne, hvis det kan bevises efter loven, såfremt det er forblevet i kirkens brug.

Ligeledes, om de 400 lybske mark af biskop Bos personlige midler, for hvilke det siges, at Åkær blev indløst; herom dømmer vi, at heraf skal så meget tilfalde arvingerne, som de efter loven kan bevise at have ret til.

Ligeledes, vedrørende de slotte og lande, om hvilke det nu er skrevet og siges, at han på egne vegne havde dem af kronen for at have ydet særlige tjenester; da ved vi ikke, hvad vi skal dømme om dette punkt på nuværende tidspunkt, før vor nådige frue o.s.v. lader os det forklare, mest fordi der før er skrevet og sagt, at han udelukkende havde disse slotte og lande på regnskab.

Ligeledes, om det gods, som det siges, at biskop Bo indløste til kirken; derom dømmer vi således, at det påhviler ham at gøre således efter kirkens og hans egen formåen; skylder han nogen nogle af de penge, som godset blev indløst for, skal den, som kræver pengene, bevise det og sige, at biskop Bo skyldte ham dem; og den, der har godset i besiddelse, skal betale i overensstemmelse hermed.

Ligeledes dømmer vi således om sølvsmedearbejder, som siges at være udført af biskop Bos søsters og hendes datters sølv, at hvad der efter loven kan bevises, at de udredte, og som er kommet i kirkens brug, og som de ikke har modtaget vederlag for, det skal tilkomme dem eller arvingerne.

Ligeledes dømmer vi således om skåle, sølvbeslagne horn og andre gaver, som han modtog, at det bør overvejes, om det blev givet ham på egne eller på embeds vegne; og derefter skal der derom dømmes i overensstemmelse med den tidligere udstedte bestemmelse[A]

Ligeledes dømmer vi nu således om det løsøre, som biskop Bo havde på det tidspunkt, da han døde, i overensstemmelse med den tidligere udstedte bestemmelse[B]

Ligeledes eftersom der i mange af disse førnævnte punkter påberåbes vidnesbyrd, da bør vidnesbyrd foregå efter kirkeretten, nemlig med uforkastelige åbne breve, eller uforkastelige offentlige instrumenter, eller lavhævd efter loven, eller med forstandige, edsvorne vidner, uvildige og efterprøvede efter kirkeretten, og uberygtede dannemænd.

Givet ovennævnte år, dag og sted under vort sekret.

A. Dommen af 1425. 14. februar.. B. Dommen af 1425. 13. februar..