Tekst efter A
Wir Sigmund von gotes gnaden romischer kunig zu allentzeiten merer des richs vnd zu Vngern zu Behem etcetera kunig / embieten den hochgebornen Bernharten / Otten / vnd Erichen hertzogen zu Brunswick etcetera vnsern lieben oheimen vnd fursten vnser gnad / vnd alles gut / ♦
Hochgebornen lieben oheimen vnd fursten / wir haben vornomen / wie die hochgerborne Heinrich Adolff vnd Gerhard grauen zu Holsten / vnsere liebe oheime vnd fursten / wider solichen anlasz / den sie an vns / als eynen obristen richter / vnd entscheider / mit iren versigelten brieffen getan / vnd gegangen haben / von solicher tzweitracht wegen / die tzwischen dem durchluchuchtigisten fursten hern Eriken zu Denmarken Sweden Norweien etcetera kunig vnserm lieben bruder an eynem vnd in an dem andern teile / nemlich vmb Iutland / vnd andere lande gewesen sind / komen / vnd dorumb an das geistlich gericht / das nicht tzimlich ist / getzogen haben / dauon dem heiligen riche / vnd ouch vns als irem richter / vnd ordenlichen richter groses vnrecht / vnd zukurtz geschicht / sunderlich vnd das wider iren geswornen eyde / vnd verschribung ist die da clerlich lauten / wider vnsern vszspruch vnd urteil das wir tun wurden / vnd nú getan haben / nicht zutun / sunder das zuhalden / vnd dem nachtzugeen / on alle infell vnd irrung damit wir / vnd das heilige riche an unsern eren / geleidigt / vnd groszlich gesmähet werden / ♦
Vnd wann wir von rechts wegen / vnd als wir das ouch schuldig seyn zubehaltnüsze vnser vnd des richs eren gen den ergenanten grauen Heinrichen / Adolffen / vnd Gerharten zufaren / als gen den die das laster der geleidigten maiestat begangen haben / es were deme das si solich gedinge abtreten / vnd widerrufen / vnd in vnsern kuniglichen hofe / vnd fur vns quemen / das recht zusuchen / vnd furtzubrengen / was gebrechens sie doran haben / de in vnd allen andern vnsern vnd des richs vndertanen / rechts genüg widerfaren / vnd nicht gebrechen sol / als wir in dann in vnsern brieffen volliclicher dorumb schreiben / vnd sint demmal wir ouch eyn gut getrawen zu euch haben / als zu den / die wir liebhaber / vnd beschirmer / vnser vnd des richs eren / erkennen / dorumb so begeren wir / vnd gebieten euch ouch von romischer kuniglicher macht in crafft disz briefs / wenne euch der ergenant vnser lieber bruder / zuvolfurung synes rechtens / das im durch vnse vrteil zugesprochen worden ist / erfordern / vnd vmb hilff vnd bystand anruffen wirt / das ir im dann wider die egenanten von Holsten / vnd alle ire helffer / vnd byleger / vnd guter / nach allem ewerm vormogen hilfflich vnd bystendig seyt / bisz sie unsern vrteiln gehorsam / vnd gewertig sin / vnd den nachgeen / als billich ist /. ♦
Demselben vnserm vszpruch / ouch keyn comissio / oder befelhnisz die villicht in dem hofe zu Rome dawider gescheen oder suszt vszgangen were / von rechts wegen keyn irrung / noch schaden bringen mag / vnd bewiset euch dorynne / als wir euch des sunderlich wol glauben vnd getrawen / doran uber die gerechtikeit vnd gehorsamkeit die ir doran erfullet / so verdient ir von vns / vnd dem heiligen riche grosz danknemykeit /. ♦
Vnd wir wollen das gen euch in allem gut gnediclich erkennen / ♦
Geben zum Tottoz an dem suntag oculi in der vasten / vnser riche des vngrischen etcetera in dem xxxviii des romischen in dem xv vnd des behemischen im funften jaren ♦
Vi Sigismund af Guds nåde romersk konge, til alle tider forøger af riget og konge af Ungarn, Bøhmen etc. tilbyder de højbårne Bernhard, Otto og Erich hertuger af Braunschweig etc, vore kære slægtninge og fyrster vor nåde og alt godt.
Højbårne kære slægtninge og fyrster. Vi har erfaret, at de højbårne grever af Holsten Heinrich, Adolf og Gerhard, vore kære slægtninge og fyrster, mod sådan aftale, som de har indgået ved os som øverste dommer og voldgiftsdommer med deres forseglede breve, på grund af sådanne stridigheder, som har været mellem den mest strålende fyrste, hr. Erik konge af Danmark, Sverige, Norge etc. vor kære broder på den ene side og dem på den anden side, nemlig angående Jylland og andre lande, er kommet og har bragt det for den gejstlige ret, hvilket ikke er passende, hvorved der er sket det hellige rige og også os som deres dommer og retmæssige dommer stor uret og skade, og det er i særdeleshed mod deres svorne ed og skriftlige aftale, som klart lyder på ikke at gøre noget mod vores kendelse og dom, som vi ville udtale og nu har afsagt, men at at overholde den og følge den uden nogen indgreb og forhindringer, hvorved vi og det hellige romerske rige blev krænket og i høj grad fornærmet på vores ære.
Og når vi, som vi også er skyldige for at bevare vores og rigets ære for rettens skyld, farer frem imod de førnævnte grever Heinrich, Adolf og Gerhard som dem, der har begået majestætsfornærmelse, med mindre de ville opgive og tilbagekalde sådant anliggende og komme til vort kongelige hof og træde frem for os for at søge og fuldbyrde retten, hvad skade de lider derved, når der skal vederfares dem og alle andre af vores og vort riges undersåtter fuld ret, og de ikke skal mangle den, som vi skriver udførligt i vore breve, og siden vi også har god tillid til Eder som dem, som vi erkender som tilhængere og beskyttere af vores og rigets ære; når det er således, så begærer vi og byder Eder også af romersk kongelig magt i kraft af dette brev, at når den førnævnte vor kære broder kræver opfyldelse af sin ret, som er tilkendt ham gennem vor dom, og anråber om bistand og hjælp, at I så efter al Eders evne hjælper og bistår mod de førnævnte fra Holsten og alle deres hjælpere og forbundsfæller og godser, til de adlyder og giver agt på vore domme og følger dem, som det er rimeligt.
Mod samme vor kendelse kan ingen kommission eller befaling, som måske kunne være sagt ved hoffet i Rom eller udgået derfra, bringe nogen retslig hindring eller skade og beviser I deri, at I er, som vi i særdeleshed tror og tiltror Eder ved den retfærdighed og lydighed, som I derved opfylder, så fortjener I af os og det hellige romerske rige stor taknemmelighed.
Og vi vil nådigt i alt erkende det over for Eder.
Givet i Tata søndag Oculi i fasten i vort ungarske etc. riges 38. i det romerske i det 15. og det bøhmiske i det 5. år.