1425. 9. juni. København

Richard Lange, rådmand i Reval, og Hermann Butenschön, rådmand i Dorpat, meddeler rådet i Reval, at de nu har været i København i 14 dage, og at de har fremlagt deres sag for kong Erik 7. af Pommern. Kong Erik ville imidlertid først give dem et svar, når han havde hørt, hvad hr. Trued Hase havde at fortælle. Efter Trued Hase ankom til København den 7. juni, har han fremlagt sagen temmelig vilkårligt for kong Erik i Lange og Butenschöns fravær, og allerede den 8. juni er Trued Hase rejst fra København, men de håber stadig, at sandheden vil komme for en dag.

Lange og Butenschön har derfor talt med ærkebiskoppen af Uppsala og Klaus Lydekesson, høvedsmand på Åbo slot, som har rådet dem til at lade sagen hvile indtil sankthansdag, idet både hansestædernes udsendinge, alle biskopperne i de tre riger og rigernes råd vil komme til København til den tid. På den måde mener ærkebiskoppen og Klaus Lydekesson, at sagen vil få en god afslutning.

Endvidere meddeler de, at de har erfaret, at hansestædernes udsendinge er på vej til Flandern.

Endvidere meddeler de, at hr. Johann Oldinkhoff har været hos dem. Oldinkhoff ønsker, at rådet i Reval skal anbefale ham over for ordensmesteren for Den Tyske Orden. I den forbindelse meddeler de, at Oldinkhoff vil være i Reval den 24. juni. Kong Erik og dronning Philippa har forsynet ham med anbefalingsbreve til ordensmesteren, således at Oldinkhoff kan få kompturembedet i Sverige.

Endelig meddeler Lange og Butenschön, at de har pålagt Klaus Lydekesson at sende nærværende brev til rådet i Reval, idet han nu rejser mod Åbo. De opfordrer desuden rådet i Reval til at sende deres svar direkte til Lydekesson, som således kan tage det med sig fra Åbo, idet han skal være tilbage i København til sankthansdag.

Sprog: middelnedertysk.

Forlæg A: Reval, Rathsarchiv zu Reval (nu Tallinn, Tallinna Linnaarkiiv). Papir. Med adresse på bagsiden: Den ersemen vorsichtigen mannen, hern borgermestern unde radmannen to Reval, kome desse bref myt werdicheit. Segl: 1: Rester af et brevlukkende segl.

Tryk: Bunge, Liv-, Esth- u. Curländ. Urkundenb. 5, nr. 2243, sp. 377-378 (med forkert datering til 1418); Hildebrand, Liv-, Esth- u. Curländ. Urkundenb. 7, nr. 298, p. 211-212 (regest med korrekt datering); Hanserec. VII., nr. 814, p. 578-579.

Bemærkning: Richard Lange og Hermann Butenschön er efter alt at dømme blevet sendt til København i maj 1425 for at forhandle om udleveringen af det strandede gods på Gotland (jf. DD. 1425. 16. maj, nr. 14250516002).

Split Normal

Tekst efter Hanserec. l.l., hvorfra også de arkivalske oplysninger stammer.

Tekst

Unsen wyllygen deynst in al dem, dat wy gudes vormogen.

Ersemen leven hern.

Wy bydden ju to weten, dat wy hir gelegen hebben by XIV^[1] dagen.

Unde wy hebben gewest by unsen gnedigen hern, dem konyng, unde hebben ene unse zake to kennende geven.

Also was her Trud Hasse noch nycht hir; unde unse here de konynk antworde uns, dat et eme let were, dat et also gekaren were, wy mosten beden, byt her Trud Hasse qweme, so wolde he ok zine wort horen, unde wolde myt syme rade dan spreken und unse breve overgan, unde wolde uns dan en antword geven.

Also qwam her Trud Hasse ergistern hir, unde hadde den konynk beste underwyset in unsem affwesen, wu he wolde; men wy hopen to Gode, dey warheyt zal vor gan.

Nu vor hey gestern van hir over^[2] IIII^[3] mylen in zin g{ue}d.

Aldus hebbe wy nu gesproken myt dem ersebischop van Opzal und myt Claus Ludekens z{oe}ne, unde hebben en aller sake uterliken underwyset unde to kennen geven, alse wy ok tovoren gedan hadden; dey siik truwelyken in unsen zaken bewysen unde bewysen wyllen, und hebben uns geraden hochliken, dat wy de zake stan laten byt to sunte Johannes dage^[4] sunte Johannes dage] dvs. 24. juni. , so weren hir de meyne hensestede komen unde ok alle bysschope in den ryken unde der ryke rad; so meynen sey, dat wy unser sake wol enen guden ende krygen zollen, dar se uns, unde sunderlinx der ersebischop, gerne truwelken to helpen willen.

Unde de ersebischop hefft et rede vaste gearbedet by dem heren konyng, unde na syner vorvarynge so red he hochliken, dat wy de sake stan laten unde dar nycht wider umme spreken byt to dem vorgerorden dage, myt andern worden, der hey uns underwiiset hevet, dey dar to deynen, der to vele were to scryven.

Aldus so late wy et^[5] bestan byt to dem vorgerorden daghe, wante alse uns ok selven dunket, so kunne wy er der vorscreven thiid nycht beschicken^[6] .

Jodoch, leven heren, wes wy g{ue}des dar inne arbeden kunnen na al unsem vormoge, alse wy dar schuldich synnt^[7] to donde, dat wylle wy gerne don; Got de here geve uns dat beste to raken, alse wy hopen to Gode.

Item, leven heren, so hebbe wy hir warafftigen vornomen, dat de stede to Vlandern wart zin; Got de here geve, dat se wat gudes maken.

Anders wete wy ju sindelinx op desser thiid nycht to scryven, men dat wy gerne dat beste ramen wyllen na al unsem vormoge.

Juwe ersame gesunt und wolmacht bevele wy dem almechtigen Gode to sparne to langer salger thiid, over uns to bedende.

Wylt desses breves den hern van Darpte en avescryfft senden myt ersten.

Item, leven heren, so hefft hir her Johan Oldynkhoff hir by uns gewesen unde hefft uns gebeden, ju to scryven unde to bydden, syn besten to weten by dem heren mester, wante he to Reval wesen wolde op sunte Johannes dage tokomende. Hir umme, leven heren, is, dat he juwer bede behovet, so wylt em vrentlik wesen in dem, dat ju sted^[8] to donde. De here konynk unde konynginne hebben em bedebreve geven an den heren mester, umme ene vor enen komptur to stane in Sweden.

Item so vart Claus Ludekenson dalink van hir to Abo, unde he mot hir thegen sunte Johannes dage weder wesen; dem do wy dessen bref, ju to schicken.

Dot wol unde scryven eme juwen bref, unde danket em vrentliken, wante hey siik truweliken unde wol by uns bewyset.

Ok wylle ghi uns wat scryven, dat moghe ghi^[9] uns by eme benalen.

Hir mede bevele ik ju dem almechtigen Gode.

Gescreven to Koppenhagen des sunavendes na des hilgen lichams dage^[10] .

Item so wert hir de marschalk ut Prusen ok op den vorscreven dach komen.

Rychart Lange.

Herman Butenschone^[11] .

1. XIV] ændret efter Bunge l.l.; Hanserec. l.l. læser 14 . 2. hir over] hir hir over over, A. 3. IIII] ændret efter Bunge l.l.; Hanserec. l.l. læser 4 . 4. sunte Johannes dage] dvs. 24. juni. 5. wy et] Bunge l.l. læser wit; Hanserec. l.l. læser wiit . 6. beschicken] beschicken kunnen, A. 7. synnt] syt, A; Bunge l.l. læser sint . 8. sted] Bunge l.l. læser steit . 9. moghe ghi] Bunge l.l. læser blot moge; Hanserec. l.l. læser moghi . 10. des hilgen lichams dage] dvs. Kristi Legemsfest, 7. juni 1425. 11. Butenschone] rettet efter Hildebrand l.l.; Bunge l.l. læser Burenson; Hanserec. l.l. læser Barenson .

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.