1425. 10. september. Lübeck

Overenskomst mæglet af Walrab v. Hunsbach, Den Tyske Ordens øverste marskalk, og rådmænd fra stæderne Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar imellem kong Erik 7. af Pommerns befuldmægtigede hr. Erik Krummedige, ridder, og hr. Steen Basse, ridder, på den ene side og hertug Heinrich af Slesvig på egne og dennes brødres vegne på den anden side. Det er aftalt, at der skal holdes et møde til afgørelse af de slesvigske stridigheder på næstkommende Sankt Jakobs dag i Flensborg. Med sig til dette møde skal kong Erik og hertug Heinrich hver især have fire fyrster eller herrer, to verdslige og to gejstlige, som skal være voldgiftsmænd for hhv. kong Erik og hertug Heinrich. Disse otte voldgiftsmænd skal på mødet forsøge, om de kan skabe enighed imellem kongen og hertugen, hvad angår de slesvigske stridigheder. Såfremt voldgiftsmændene ikke kan skabe enighed mellem kongen og hertugen, skal voldgiftsmændene på baggrund af skrifter, breve og mundtlige klager forsøge at komme til enighed om, hvorledes der skal dømmes mellem kongen og hertugen. Såfremt de otte voldsgiftsmænd ikke kan komme til enighed om en dom, så skal højmesteren for Den Tyske Orden eller den person, som højmesteren sender i sit sted, samt rådene i stæderne Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar eller de personer, som de sender fra deres råd, i fællesskab med de to opmænd, som hhv. kong Erik og hertug Heinrich har valgt, på mødet i Flensborg afgøre sagen på baggrund af skrifter, breve, beviser og mundtlige klager. Dog er øerne Sild og Før ikke omfattet af aftalen, men marskalk v. Hunsbach og de fire hansestæder vil skriftligt bede kong Erik om at lade forholdene vedrørende disse to øer forblive, sådan som de er nu, indtil det omtalte møde i Flensborg.

Sprog: middelnedertysk.

Forlæg A: København, RA, NKR, 2933-c. Pergament. Højde: 25 cm. Bredde: 33,1 cm. Chirograf, med tre udskårne hakker. Med påskrift på bagsiden: Tractatus habitus in Lubek per marscalcum et civitates cum dominis Erico Krummedige et Sten Basse.

Tryk: Rep. nr. III 6212; Reg. Dan. nr. *4741; Sejdelin, Dipl. Flens. I., nr. 92, p. 375-377 (tryk efter A); UBStL VI., nr. DCLXXXII., p. 661-663 (tryk efter Sejdelin); Hvitfeld IV 374, Fol. 713 (udtog på dansk); Hanserec. VII., nr. 845, p. 603 (regest).

Split Normal

Tekst efter Sejdelin l.l., konfereret med A.

Tekst

Witlik sy dat de erwerdige here her Walrauen van H{ue}nesbach ouerste marschalk Dudeschen Ordens vnde de ersamen rede der stede Lubeck Rozstock Stralessund vnde Wismer Ghode to loue vnde to nutticheid vnde to vromen des gemeynen gudes wente en sodane mishegelicheid vnde schelinghe alse dar sint twisschen deme jrluchtigesten vorsten vnde heren . hern Erike koninge to Denemarken etcetera vnde sinen rijken van eyner / vnde den hochgebornen vorsten heren Hinrike / heren Alue vnde heren Gherde hertogen to Sleswik etcetera van der anderen zijden . alse van rechtes vnde ordels wegen alse de ergenomede here koningh menet dat he gewunnen hebbe vor vnseme allergnedigesten heren heren Sigmunde Romschen Vngrischen etcetera koninghe vppe dat hertichdome to Sleswijk vnde sine to behoringhe gentzliken let vnde enteghen sint \ sik gudliken dar ane vorarbeidet hebben . vppe dat vormyddest medewerkinghe vnde gotliker hulpe . des gheuers alles guden / sodane schelinge vnde myshegelicheid to gutlikem vleghe vnde eynem saligen ende komen moghen in desser wijse ♦

Jnterste hebben se vorramet twisschen den strengen vnde duchtigen ritteren hern Erike Crummedijke vnde hern Steen Bassen . des erbenomeden heren koninghes Erikes vulmechtigen sendeboden . so se zeden alse van des suluen heren koninghes wegen vnde dem erbenomeden heren hertogen Hinrike van siner eghenen vnde siner brodere weghen . ♦

Also dat de ergenomede here koningh Erik vmme der uorscreuen mishegelicheid vnd schelinge willen vppe sunte Jacobs daghe des Apostels erst to komende mit sik hebben schal bynnen Flensborch veer vorsten edder heren alse twe geistlike vnde twe werlike . de in der^[1] vorscreuen sake siner gnaden schedesheren sin scholen vnd des gelikes schal de ergenomede here hertoge Hinrik van siner vnde siner ergenomeden brodere wegen vppe de uorscreuen stede vnde tijd ok myt sik hebben veer vorsten edder heren alse twe gheistlike vnde twe werlike . de in der uorscreuen sake ere schedesheren sin ♦

Vnde de suluen achte vorsten edder heren van beyden siden scholen dar uorsoken wer se de erbenomeden heren alse den heren koningh Erik vnde hertogen Hinrik van siner eghenen vnde siner brodere wegen vmme de uorgerorden schelinge icht in vrundschop nach erer beyder willen vligen vnde vorenen moghen ♦

Vnde weret dat se erer in vrundschop nicht vlien noch voreynen enkonden so scholen de zuluen achte vorsten edder heren vornemen beyder uorscreuen dele . schriffte breue vnde muntlike jnsaghe der eyn islik deel meynet vmme der vorgerorden sake willen in dem rechten to netende vnde de lutterliken ouerweghen . alse wer dat uorscreuen recht vnde ordel schole mechtich sin edder nicht vnde darup denne beyde uorscreuen deele myt rechte eyndrechtliken to vorschedende ♦

Weret auer dat de uorscreuen achte vorsten edder heren^[2] sodaner rechtschedinge nicht eyn dreghen en konden so scholen uppe de uorscreuen tijd vnde stede . de erwerdighe vnde grotmechtige here homeister van Pr{ue}tzen edder wene sin herlicheid dar to schicket vnde de rede der erbenomeden stede Lubek Rozstock Stralessund vnde Wismer / edder de se van en vte eren raden dar to schicket / de beide uorscreuen deele de se vor ere ouerschedeslude in der uorscreuen sake eyndrechtliken gekoren hebben se nach eren scrifften breuen bewisingen vnde muntliken jnsaghen na erer hogesten mogelicheid vnde vlite myt rechte vorscheden ♦

Vnde dat ok de vorscreuen erwerdige here de homeister de vorgerorden sake der entschedinge anname dar scholen siner herlicheid beyde uorscreuen dele vormyddest eren breuen vrundliken vmme bidden ♦

Vnde desse uorscreuen stucke hebben de ergenomede here hertoge Hinrik van siner eghenen vnde siner ergenomeden brodere weghen vnde de erbenomede her Erik vnde her Sten van wegen des ergenomeden heren koninghes Erikes . an beyden sijden so angenamet / ♦

Doch de zuluen her Erik vnde her Sten hebben dar buten bescheden de lande Tzilt vnde Føre wente se zijk der nenewijs mechtighen^[3] en wolden ♦

Auer de ergenomede here marschalk vnde de uorscreuen stede willen deme ergenomeden heren koninghe Erike dar gerne gudliken vmme scryuen vnde bidden dat id sine gnade myt den landen Tzilt vnde Føre bet to dem vorgerorden daghe . gnedichliken bestan late alse id n{ue} steyt ♦

Vnde desses to merer tuchnisse sint desser scriffte dre der de eyne vte der anderen ge sneden eynes luden / vnde der hebben de ergenomede here hertoge Hinrik eyne / de ergenomede her Erik vnde her Sten de andere^[4] / vnde de erbenomeden stede de dorde^[5] ♦

Datum Lubeck anno domini m^o cccc^o xxv^o feria secunda infra octavam nativitatis Marie virginis gloriosissime \ ♦

1. der] skrevet med anden hånd over linjen i A. 2. edder heren] skrevet med anden hånd i margen i A. 3. mechtighen] ghe samt forkortelsesbuen herover er tegnet op med mørkere blæk af en anden hånd i A. 4. de andere] de anderen, A. 5. de dorde] de dorden, A.

Oversættelse

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.